Presseetiske regler: Journalistikken moralske kompas
De presseetiske regler er de vejledende retningslinjer, som det samlede danske medielandskab har vedtaget for at sikre, at journalistik udøves med respekt for sandheden og individet. Reglerne fungerer som en praktisk fortolkning af Medieansvarsloven og er det fundament, Pressenævnet dømmer ud fra.
For Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri er overholdelse af de presseetiske regler ikke bare et spørgsmål om at undgå kritik, men om at opbygge den nødvendige tillid hos kilder og læsere.
De tre hovedsøjler i de presseetiske regler
Reglerne er inddelt i tre overordnede kategorier, der hver især adresserer forskellige udfordringer i det journalistiske arbejde.
1. Oplysningernes korrekthed
Dette er den vigtigste regel. Journalister skal altid efterstræbe, at de oplysninger, der bringes, er korrekte.
- Kontrol af kilder: Før en historie publiceres, skal man udøve kritisk kildekritik.
- Adskillelse af fakta og kommentarer: Det skal være tydeligt for læseren, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er journalistens egne vurderinger eller analyser jf. de forskellige journalistiske genre.
- Overskrifter: Overskrifter og “underrubrikker” skal have dækning i artiklens indhold.
DOWNLOAD Den Ultimative Guide: PresseetiskeRegler
2. God presseskik (Hensynet til den enkelte)
Denne del af reglerne handler om at minimere den skade, journalistik kan påføre mennesker.
- Privatlivets fred: Medmindre der er tale om en sag med overvældende offentlig interesse, skal private forhold beskyttes.
- Ofre og pårørende: Der skal udvises størst muligt hensyn til ofre for forbrydelser eller ulykker.
- Selvmord: Som udgangspunkt omtales selvmord eller selvmordsforsøg ikke, medmindre det har direkte offentlig relevans.
3. Retsreportage (Retfærdighed i dækningen)
Reglerne for retsreportage sikrer, at mediedækningen ikke ødelægger en persons retssikkerhed.
- Uskyldig indtil modbevist: Enhver sigtet skal betragtes som uskyldig, indtil en dom er afsagt.
- Navneforbud: Man skal altid respektere et retsligt navneforbud.
- Genmæle efter frifindelse: Hvis mediet har dækket en sigtelse, skal man som hovedregel også dække en eventuel frifindelse med samme vægt.
Hvordan arbejder vi med etik i praksis?
I den undersøgende journalistik opstår der tit etiske dilemmaer. Hvis vi f.eks. modtager lækkede dokumenter via vores sikre upload-kanal, skal vi vurdere:
- Er materialet autentisk? Vi tjekker metadata og kildens troværdighed jf. Retsplejelovens § 172.
- Har modparten fået lov at svare? Vi praktiserer altid “partshøring” (forelæggelse), så den kritiserede part kan give sin version af sagen. Dette reducerer behovet for efterfølgende genmæle.
- Er navngivning nødvendig? Vi følger principperne for god offentliggørelseskik for at vurdere, om det er i offentlighedens interesse at nævne navne på bagmænd eller virksomheder.
Hvem kontrollerer reglerne?
I Danmark er det ikke staten, der kontrollerer pressens etik, men branchen selv gennem Pressenævnet. Det sikrer den redaktionelle uafhængighed, som enhver chefredaktør værner om. Hvis et medie bryder de presseetiske regler, kan de blive pålagt at bringe en fremtrædende beklagelse.
Din sikkerhed som kilde
De presseetiske regler er også din garanti som kilde. Når jeg lover kildebeskyttelse, er det en etisk kontrakt, som jeg er forpligtet til at holde – selv under pres fra myndigheder eller sagsøgere.
Vil du vide mere om de præcise ordlyd i reglerne, kan du læse dem hos Danske Journalister (DJ).
« Tilbage til Wikipedia