God Presseskik: De etiske færdselsregler for danske medier
God presseskik er en samling af etiske retningslinjer, som danske medier og journalister er forpligtet til at følge. Formålet er at sikre en balance mellem pressens frihed til at informere offentligheden og hensynet til den enkelte borgers krav på beskyttelse mod krænkelser og forkerte oplysninger.
Hos Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri arbejder vi altid efter de vejledende regler for god presseskik, som er udarbejdet af mediebranchen selv og administreres af Pressenævnet.
Hvorfor findes god presseskik?
Ytringsfriheden giver medierne vidtgående rettigheder, men med stor magt følger et stort ansvar. God presseskik skal sikre:
- At oplysninger er korrekte og verificerede.
- At privatlivets fred respekteres, når der ikke er en væsentlig samfundsmæssig interesse.
- At alle parter i en konflikt bliver hørt.
De fire hovedområder i pressens etik
De vejledende regler for god presseskik er opdelt i fire fundamentale punkter, som enhver historie på mikkelkjerri.dk bliver målt op imod:
1. Oplysningernes korrekthed
Journalisten skal kontrollere, om de oplysninger, der gives, er rigtige. Det sker gennem grundig kildekritik. Særligt kritiske oplysninger skal efterprøves hos flere kilder, før de bringes.
2. Forelæggelse (Partshøring)
Hvis en artikel indeholder angreb på en person eller virksomhed, skal den angrebne part have mulighed for at svare på kritikken. Dette kaldes rettidigt modspil og er afgørende for at undgå efterfølgende krav om genmæle.
3. Hensyn til personlig integritet
Man må ikke krænke privatlivets fred, medmindre det er absolut nødvendigt for at belyse en sag af væsentlig offentlig interesse. Her skal man være særlig varsom med navneforbud og identificering af ofre eller vidner.
4. Retten til kildebeskyttelse
En journalist skal beskytte sine anonyme kilder. Dette er både et etisk krav i god presseskik og en juridisk ret under Retsplejelovens § 172.
Hvordan håndhæves reglerne?
Hvis et medie overtræder god presseskik, kan man klage til Pressenævnet. Nævnet vurderer, om mediet har handlet ansvarligt i forhold til Medieansvarsloven.
Hvis nævnet udtaler kritik, har mediet pligt til at bringe kendelsen på en fremtrædende plads. Dette fungerer som en offentlig “dummebøde”, der rammer mediets troværdighed – journalistikkens vigtigste valuta.
God presseskik i undersøgende journalistik
I den undersøgende journalistik bliver reglerne ofte sat på spidsen. Brug af skjult kamera, hemmelige kilder eller dokumenter fra en sikker upload kræver en svær etisk afvejning: Overstiger afsløringens værdi for samfundet de metoder, man har brugt?
Som chefredaktør på dette medie er det min opgave at sikre, at vi aldrig krydser grænsen til det uetiske, uanset hvor god historien er.
Hvad betyder det for dig som kilde?
Når du samarbejder med en journalist, der følger god presseskik, er du sikret:
- At dine oplysninger ikke bliver fordrejet.
- At din anonymitet bliver respekteret (jf. kildebeskyttelse).
- At sagen bliver belyst fra flere sider, så den står stærkt over for eventuel kritik.
Du kan læse de fulde vejledende regler for god presseskik hos Danske Medier.
« Tilbage til Wikipedia