God Offentliggørelseskik: Etik og Jura i Digital Journalistik
God offentliggørelseskik er et begreb, der dækker over de etiske og juridiske standarder, som et medie skal overholde, når følsomme oplysninger gøres tilgængelige for offentligheden. Det handler om at sikre, at offentliggørelsen er nødvendig, proportionel og foregår på en måde, der minimerer unødig skade på enkeltpersoner.
Som undersøgende journalist hos Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri er god offentliggørelseskik rettesnoren for, hvornår jeg vælger at navngive bagmænd, udstille svindelfirmaer eller publicere interne dokumenter.
Balancen mellem Offentlighed og Privatliv
Kernen i god offentliggørelseskik findes i krydsfeltet mellem Databeskyttelsesforordningen (GDPR) og Medieansvarsloven. Journalistik har særlige undtagelser i GDPR, men det betyder ikke, at alt må publiceres.
De tre centrale principper
For at overholde god offentliggørelseskik skal en journalistisk vurdering altid indeholde:
- Væsentlighedskriteriet: Har oplysningen en reel samfundsmæssig interesse? Hvis jeg dækker en sag om en lille fejl i en lokal butik, er det sjældent i god skik at navngive den enkelte medarbejder. Hvis der derimod er tale om systematisk svindel for millioner, tipper balancen til fordel for offentliggørelse jf. nyhedskriterierne.
- Forelæggelse (Partshøring): Den person eller virksomhed, der bliver kritiseret, skal altid have mulighed for at svare på kritikken før offentliggørelse. Dette mindsker risikoen for efterfølgende krav om genmæle.
- Proportionalitet: Er det nødvendigt at bringe et billede af personens private hjem, eller er det nok at nævne firmanavnet? Man skal aldrig bringe mere krænkende oplysninger end højst nødvendigt for at fortælle historien.
Offentliggørelse af personfølsomme data
I den undersøgende journalistik modtager vi ofte materiale fra kilder, der indeholder CPR-numre, helbredsoplysninger eller private adresser.
- Rensning af data: God skik dikterer, at journalisten “maskerer” (overstreger) oplysninger, der ikke er relevante for historien.
- Identitetsbeskyttelse: I sager med navneforbud er det direkte ulovligt at offentliggøre identificerende oplysninger. Men selv uden et forbud kan det være god skik at anonymisere kilder for at yde kildebeskyttelse.
Digitale platforme og “Retten til at blive glemt”
God offentliggørelseskik rækker i dag også ind i fremtiden. Når en artikel publiceres på mikkelkjerri.dk, bliver den indekseret af Google.
- Opdatering af sager: Hvis en person, vi har kritiseret, senere bliver frifundet i retten, er det god skik at opdatere den oprindelige artikel, så søgeresultaterne ikke er misvisende.
- Sletning vs. Arkivering: Som udgangspunkt sletter medier ikke artikler (historisk arkiv), men man kan vælge at fjerne personnavne fra søgemaskiner (no-index), hvis den samfundsmæssige interesse er udløbet.
Hvad betyder det for dig som kilde?
Når du sender dokumentation til mig via min sikre upload-kanal, kan du være tryg ved, at jeg behandler oplysningerne efter reglerne for god offentliggørelseskik. Det betyder:
- Jeg screener dit materiale for unødigt følsomme data.
- Jeg verificerer oplysningerne jf. Retsplejelovens § 172.
- Jeg publicerer kun det, der er nødvendigt for at dokumentere sagens kerne.
Klage over brud på god skik
Hvis man føler, at et medie har handlet i strid med god offentliggørelseskik, kan man klage til Pressenævnet. De vurderer sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik.
For yderligere information om databeskyttelse i medierne, kan du besøge Datatilsynets hjemmeside.
« Tilbage til Wikipedia