Off the record: Reglerne for den fortrolige samtale
Off the record er et journalistisk fagbegreb, der dækker over en aftale mellem en journalist og en kilde om, at de oplysninger, der videregives, ikke må publiceres eller citeres – hverken med navn eller anonymt. Formålet med en “off the record”-samtale er typisk at give journalisten en dybere forståelse for en sag, baggrundsviden eller tips til, hvor der kan findes dokumentation, uden at kilden selv bliver eksponeret.
Hos Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri er forståelsen af disse kildetyper afgørende. I vores undersøgende journalistik bruger vi ofte “off the record”-oplysninger som et kompas til at navigere efter, når vi søger aktindsigt eller verificerer sager via to-kilde-princippet.
De tre niveauer af fortrolighed
For at undgå misforståelser skelner professionelle journalister mellem tre forskellige niveauer af kildeaftaler:
- On the record: Alt hvad kilden siger, må citeres med navn og titel. Dette er standarden for interviews.
- Til baggrund (On background): Oplysningerne må bruges og publiceres, men kilden må ikke nævnes ved navn. I stedet bruges beskrivelser som “en kilde tæt på processen” eller “en centralt placeret medarbejder”.
- Off the record: Intet af det talte må bruges i artiklen. Oplysningerne fungerer udelukkende som vejledning for journalistens videre research.
Hvornår bruger man “Off the record”?
Begrebet anvendes ofte i politisk journalistik eller i komplekse erhvervssager, hvor kilden risikerer store personlige eller professionelle konsekvenser ved at stå frem.
- Whistleblowing: En whistleblower kan starte med en “off the record”-samtale for at teste journalistens troværdighed, før de overleverer dokumenter via sikker upload.
- Kontekst: En embedsmand kan forklare de politiske overvejelser bag en kontroversiel beslutning jf. offentlighedsloven uden selv at ville citeres for kritik af systemet.
- Verificering: Journalisten kan bruge samtalen til at få bekræftet, om en specifik vinkling er på rette spor.
Faldgruber og etiske retningslinjer
En “off the record”-aftale er en mundtlig kontrakt, og det er et af de groveste brud på journalistisk etik at bryde den. Det kan ødelægge journalistens karriere og mediets omdømme permanent.
Journalisten skal være varsom
Som chefredaktør instruerer jeg altid i, at aftalen om fortrolighed skal indgås, før samtalen starter. En kilde kan ikke sige en masse og derefter afslutte med “det var i øvrigt off the record”. Hvis journalisten ikke har accepteret betingelsen på forhånd, betragtes oplysningerne som udgangspunkt som værende til citat.
“Gravemaskine-metoden”
Journalister bruger ofte “off the record”-oplysninger til at finde de samme informationer via andre, officielle kanaler. Hvis en kilde fortæller noget fortroligt, vil journalisten forsøge at finde en anden kilde, der vil sige det samme “on the record”, eller finde skriftlig dokumentation, der beviser påstanden uafhængigt af den fortrolige kilde. Dette er en central del af kildekritik.
Retslig status og kildebeskyttelse
Selvom “off the record” er en etisk aftale, er den understøttet af lovgivningen i Danmark. Journalister har en vidtgående ret til kildebeskyttelse.
Ifølge retsplejelovens § 172 kan journalister som udgangspunkt ikke tvinges af en domstol til at afsløre identiteten på en kilde, der har talt fortroligt. Dette sikrer, at vigtige informationer om f.eks. brud på markedsføringsloven eller købeloven kan komme til pressens kendskab, uden at kilden skal frygte repressalier.
Din sikkerhed som kilde
Hvis du sidder med en sag, du ønsker belyst på mikkelkjerri.dk, men er bange for konsekvenserne, er en “off the record”-samtale en god måde at starte på. Vi respekterer altid aftaler om fortrolighed og følger de presseetiske regler til punkt og prikke.
Husk dog altid at præcisere: “Det jeg siger nu, er off the record”, og vent på journalistens accept, før du fortsætter.
Læs mere om de etiske standarder for kildehåndtering hos Danske Medier eller fordyb dig i de presseetiske retningslinjer.
« Tilbage til Wikipedia