PRESSEKORT (journalistisk pressekort)
Et pressekort er en form for arbejdslegitimation, der dokumenterer, at du arbejder professionelt inden for medie- og kommunikationsbranchen – typisk som journalist, fotojournalist, tilrettelægger eller anden mediearbejder. I Danmark bruges pressekortet især som en hurtig måde at identificere pressen på i situationer, hvor myndigheder, arrangører eller institutioner (fx Folketinget) skal skelne mellem presse og publikum
Det vigtige: Et pressekort er ikke en “fri adgang til alt”-billet. Det er et professionelt redskab, der skal bruges ordentligt – og det kan i nogle tilfælde blive inddraget ved misbrug.
Hvad er et pressekort?
Et pressekort er et kort (ofte med foto, navn og udstedende organisation), som:
- dokumenterer professionel tilknytning til medie- og kommunikationsarbejde
- kan bruges som genkendelig legitimation i pressearbejde, fx ved afspærringer, ulykker, demonstrationer og større begivenheder
- kan fungere som adgangsgrundlag til bestemte steder, hvor pressen normalt har adgang (fx Folketinget i almindelig drift)
Pressekort er ikke et offentligt ID-kort
Et pressekort er ikke det samme som pas/kørekort. Politiet kan stadig bede om oplysninger som navn, fødselsdato og adresse, hvis situationen kræver det – fordi de oplysninger typisk ikke fremgår af pressekortet.
Hvem udsteder pressekort i Danmark?
I Danmark udstedes pressekort via forskellige organisationer (typisk faglige organisationer eller brancheaktører). Et kendt eksempel er pressekort via DJ, hvor kortet udstedes til medlemmer og først kan søges efter en vis medlemsperiode.
DOWNLOAD FOLDER Journalistiske Begreber
Der findes også pressekort-ordninger gennem andre organisationer. Pointen for dig som journalist/mediearbejder er, at adgangskrav ofte beskrives som: “gyldigt pressekort” – og så er det den udstedende organisations ordning, der i praksis bliver afgørende.
I Danmark udstedes pressekort primært af journalistiske organisationer til deres medlemmer. Det mest anerkendte kort, som er godkendt af Justitsministeriet til at give adgang gennem politiafspærringer, administreres af Fællesudvalget for Danske Presseorganisationer (FDP).
Her er de vigtigste udstedere:
- Dansk Journalistforbund (DJ): Udsteder kort til journalister, fotografer og andre mediefolk. DJ samarbejder også med IFJ (International Federation of Journalists) om internationale pressekort.
- Danske Medier: Udsteder kort til ansatte på mediehuse, der er medlem af arbejdsgiverforeningen.
- Faglige organisationer (via FDP): Flere fagforeninger og brancheforeninger formidler myndighedsgodkendte FDP-pressekort til medlemmer, der arbejder med journalistik eller kommunikation:
- Dansk Presseforbund:
- DFFJ (Dansk Forening for Journalistik): En uafhængig organisation, der tilbyder pressekort til både ansatte og freelancere.
Krav for udstedelse:
For at få et myndighedsgodkendt pressekort skal man normalt dokumentere, at journalistik eller pressefotografi er ens hovederhverv eller en væsentlig del af ens beskæftigelse. Kortet fungerer som professionel legitimation og er typisk gyldigt i 3 år.
Pressekortets status: rettigheder, forventninger og grænser
1) Ved politiafspærringer og hændelser i det offentlige rum
I praksis er pressekortet særligt relevant ved politiafspærringer, hvor pressens arbejde kan være vigtigt for offentlighedens indsigt. I et cirkulære i Retsinformation fremgår, at der kun bør gives adgang gennem afspærringer til journalister/pressefotografer m.fl., hvis de legitimerer sig med et særligt pressekort.
Samtidig: Selv når du kan dokumentere, at du er presse, skal du stadig arbejde sikkert og respektere rednings- og politiarbejdet.
Praktisk tommelfingerregel: Pressekort kan åbne døre – men din adfærd afgør, om de bliver stående åbne.
2) Samspil med politiet (konkrete råd fra presseverdenen)
Presseorganisationer beskriver typisk god praksis sådan her:
- Vis pressekort hurtigt, hvis politiet spørger
- Hvis du påbydes at forlade et område: bed om begrundelse, men følges politiets anvisninger på stedet
- Notér navn/charge/tjenestested ved uenighed og klag bagefter (det er ofte mere effektivt end diskussion midt i kaos)
Det er også beskrevet, at politiet kan tilbageholde dig, hvis du nægter at oplyse identitetsoplysninger, som du kan have pligt til at give i situationen.
3) Beslaglæggelse af udstyr og materiale
I retningslinjer til pressefolk fremgår det, at hvis politiet kræver udlevering, kopiering eller destruktion af materiale/udstyr, bør du protestere og kræve, at materialet håndteres korrekt (fx plombering), indtil en dommer har taget stilling.
4) Adgang til Folketinget
Folketingets egen information til pressen beskriver, at man med pressekort (eller id-kort fra store tv-stationer) kan få adgang til Folketinget, og at der normalt ikke kræves særlig akkreditering.
Men ved særlige begivenheder kan reglerne skærpes, og der kan være situationer, hvor almindeligt pressekort ikke er nok.
Pressekort og presseetik: Derfor hænger det sammen
Et pressekort lever af én ting: tillid. Derfor bliver pressekort ofte koblet direkte til presseetiske retningslinjer og ansvar hos den enkelte journalist/mediearbejder.
God presseskik og Pressenævnet
I Danmark er Pressenævnet en uafhængig klageinstans, der behandler klager over medier. Nævnet fastholder og konkretiserer begrebet “god presseskik” gennem praksis.
Retningslinjer for god presseskik blev vedtaget i 2023 og bruges af Pressenævnet som reference for offentliggørelser fra 1. januar 2024.
DOWMLOAD: Presseetiske Regler (PDF)
Hvorfor er det relevant for pressekort?
Fordi pressekortets “vægt” i praksis afhænger af, at pressen generelt arbejder ansvarligt. Misbrug ét sted kan give strammere adgang næste gang – for alle.
Pressekort i udlandet og internationale forhold
Der findes pressekort, som også omtales som internationalt anvendelige gennem journalistiske organisationer. Et eksempel er et pressekort, der udstedes i samarbejde med IFJ (International Federation of Journalists) og beskrives som det eneste i Danmark, der også gælder internationalt.
Vær dog obs: I nogle lande kan du stadig have behov for særlige tilladelser (fx journalistvisum) afhængigt af opgave og destination.
Sådan bruges et pressekort korrekt (best practice)
Når du dækker en hændelse (ulykke, brand, uroligheder)
- Hav pressekort let tilgængeligt (gerne synligt i urolige situationer).
- Hold afstand til redningsarbejde. Ingen billeder er værd at stå i vejen.
- Spørg kort og respektfuldt: “Hvor kan pressen stå uden at forstyrre?”
- Hvis du bliver afvist: Følg anvisningen, notér detaljer, og tag dialogen bagefter.
Når du søger adgang (arrangement, institution, politisk begivenhed)
- Tjek om der kræves akkreditering, selv hvis du har pressekort (store begivenheder har ofte særregler).
- Hav også anden legitimation, hvis arrangøren kræver det.
- Vær tydelig om formål: Hvem dækker du for? Hvad er vinklen? (Det fjerner mange konflikter på 10 sekunder.)
Hyppige fejl og misforståelser om pressekort
“Pressekort betyder, at jeg altid må gå forbi afspærringen”
Nej. Det kan give adgang i mange situationer, men sikkerhed og myndighedens instrukser kan stadig begrænse dig. Og du kan blive påbudt at flytte dig – også selvom du har vist kortet.