Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder

Du tager telefonen. Den anden i røret lyder rar, rolig og professionel. Måske siger “hun”, at hun ringer fra banken. Måske siger “han”, at din computer er inficeret, og at Microsoft “lige skal hjælpe dig”. Eller måske er der bare et ubesvaret opkald fra et udenlandsk nummer – og nysgerrigheden prikker: Hvem var det?

Det er præcis sådan telefonsvindel virker: De fanger dig på det forkerte ben og forsøger at få dig til at gøre noget, du normalt aldrig ville gøre.

I denne guide får du en praktisk opskrift på at undgå fupopkald – også når svindleren taler perfekt dansk og nummeret ser dansk ud. For ja: du kan ikke stole på visningen af telefonnummeret, fordi svindlere kan manipulere det (spoofing). 

---

Fakta: Hvad er fupopkald,vishing, spoofing og wangiri?

Vishing: svindel over telefonen

Vishing er “voice phishing” – altså phishing via opkald. Formålet er ofte at få dig til at udlevere:

• MitID-oplysninger
• kodeord
• kortoplysninger
• CPR-nummer …eller at få dig til at godkende en betaling/overførsel. 

Spoofing: når nummeret “ser rigtigt ud”

Spoofing betyder, at svindleren ændrer visningen af nummeret, så det fx ligner bankens, politiets – eller et helt almindeligt dansk nummer. Sikkerdigital advarer direkte mod at stole på opkaldsvisningen, fordi svindlere kan ændre den. 

Wangiri: “ring og læg på” – og håb du ringer tilbage

Wangiri er opkald, hvor svindleren typisk ringer kort og lægger på, så du ringer tilbage til et dyrt udenlandsnummer. DIGST beskriver wangiri som en type fupopkald, hvor målet er at få dig til at ringe retur til et nummer med høj opkaldsafgift. 

(TDC forklarer samme mekanisme og advarer mod at ringe tilbage på ukendte udenlandske numre). 

---

Guide: De 3 vigtigste tegn på et svindelopkald(og hvad du gør)

1) De vil have dine oplysninger

Hvis et opkald handler om, at du skal “bekræfte” eller “opdatere” noget med:

• MitID
• kort
• kodeord
• CPR …så skal du blive mistænksom.

MitID understreger det helt konkret: Ingen reelle virksomheder eller myndigheder ringer uopfordret og beder om MitID-oplysninger – og hvis du er i tvivl, så læg på. 

Det du gør i praksis

• Sig: “Jeg ringer selv tilbage på hovednummeret”
• Læg på
• Find virksomhedens nummer selv (hjemmeside/app – ikke via opkaldet)

---

2) De presser dig til at handle nu

Fupopkald har næsten altid tempo på. Det haster. Kontoen er i fare. Overførslen er “i gang”. Du mister adgang om 10 minutter.

Det er et klassisk trick: svindleren vil have dig til at reagere, før du tænker.

Det du gør i praksis

• Læg på
• Træk vejret
• Ring selv til banken/virksomheden via deres officielle nummer

---

3) Nummeret er skjult, udenlandsk – eller “mistænkeligt normalt”

DIGST’s råd er ret direkte: Besvar aldrig opkald fra ukendte udenlandske numre og ring ikke tilbage. 

Men her er det vigtige: Selv et dansk nummer kan være svindel, fordi nummeret kan være spoofet. 

Det du gør i praksis

• Ring ikke tilbage på ukendte udenlandske numre
• Slå nummeret op (hurtigt sanity check)
• Blokér nummeret (og anmeld til teleselskabet, hvis de har en formular) 

---

Trin-for-trin: Sådan håndterer du et mistænkeligt opkald – mens det sker

Trin 1: Sig én sætning og stop samtalen

Brug en standardlinje, du kan læne dig op ad:

“Jeg giver aldrig oplysninger i telefonen. Jeg ringer selv tilbage.”

Så lægger du på.

Trin 2: Giv ingen af disse ting – uanset hvor “rigtigt” det lyder

• MitID-koder / godkendelser
• engangskoder (SMS-koder)
• kortnummer, udløb og CVV
• adgang til computer via fjernsupport MitID advarer specifikt om fupopkald og siger, at du aldrig skal lade dig overtale – heller ikke når det “haster”. 

Trin 3: Kontakt den rigtige aktør via officiel kanal

• Bank: ring på hovednummeret eller brug bankens app
• MitID: ring til MitID Support (33 98 00 10) hvis du er i tvivl om MitID-relaterede opkald 
• Generel vejledning: Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37 

---

Hvis du allerede har været udsat for vishing: Gør det her med det samme

1) Har du givet kortoplysninger? 

Kontakt banken og spær

Du skal reagere hurtigt, hvis du har udleveret kortdata. (Det gælder også “små” oplysninger – svindlere tester ofte med små beløb først.)

2) Har du givet MitID-oplysninger eller godkendt noget? 

Spær og få hjælp

MitID har vejledning ved phishing og mistanke om misbrug – og du kan spærre midlertidigt, hvis du tror, der er misbrug. 

3) Få gratis rådgivning: 

Cyberhotline

Cyberhotline oplyser selv, at de har åbent 8–20 på hverdage og 10–16 i weekender/helligdage – og udenfor åbningstid hjælper de med spærring af MitID. 

4) Anmeld til politiet

Politiet har en samlet indgang til anmeldelse af økonomisk svindel på nettet, som også omfatter svindel via e-mail, apps, sociale medier og identitetsmisbrug. 

---

Hyppige fejl og misforståelser (der koster dyrt)

“Nummeret var dansk – så det var nok ægte”

Nej. Spoofing kan få et udenlandsk opkald til at se dansk ud – eller ligne bankens nummer. 

“De kendte mit navn – så de måtte være legit”

Navn og basale oplysninger kan være lækket fra databrud, sociale medier eller gamle kundelister. Det er ikke et bevis.

“Jeg skulle bare lige bekræfte med MitID – for at stoppe svindel”

Det er et klassisk trick: svindleren får dig til selv at godkende noget. MitID siger tydeligt, at du ikke skal dele eller lade dig overtale over telefonen. 

“Jeg ringede lige tilbage – for at høre hvem det var”

Wangiri-svindel lever af, at du ringer tilbage. DIGST advarer mod at ringe retur til ukendte udenlandsnumre.

Konklusion og sådan kommer du i gang

Telefonsvindel er blevet mere professionel. Det er ikke længere “dårligt engelsk og støj i baggrunden”. Det kan være glat dansk, en troværdig historie og et nummer, der ser helt rigtigt ud.

Derfor er din bedste strategi ikke at “gennemskue alle detaljer”. Din bedste strategi er en fast rutine:

• Giv ingen oplysninger
• Læg på
• Ring selv tilbage

Det lyder simpelt. Det virker. Og det redder folk hver eneste dag.

---

Afslutning: Del artiklen – og beskyt én du holder af

Hvis du har haft et fupopkald, så del gerne historien (uden følsomme detaljer). Jo mere vi taler om det, jo sværere bliver det for svindlerne. Del også guiden med én i familien, der altid tager telefonen “for at være høflig”.

---

Kilder & Samarbejdspartnere: Politi.dk; Forbrugerrådet TÆNK; Styrelsen for samfundssikkerhed; Borger.dk; MitID; Dansk Erhverv; D-mærket; Dansk Industri; SikkerDigital.dk; EU og Forsvaret Efterretningstjeneste

Se mere i vores tema: Online Sikkerhed / Digitalt Selvforsvar