Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder

Du scroller på Facebook. En “nyhed” dukker op: “Kendt dansk skuespiller tjente stort på krypto – se hvordan”. Det ligner et rigtigt medie. Du klikker. Du udfylder et felt. En “rådgiver” ringer og hjælper dig i gang.

Og så sker det, som svindlere lever af: Du bliver presset, guidet og “holdt i hånden” – indtil pengene er væk.

Kriminelle udnytter ikke bare teknologi. De udnytter vores online-vaner: at vi handler hurtigt, stoler på det velkendte logo og gerne vil gøre det rigtige, når nogen siger “det haster”.

Politiets Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK) kalder 2024 for endnu et rekordår med 39.824 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet – en stigning på 14% fra 2023 – og peger samtidig på, at kriminelle i stigende grad bruger social engineering (manipulation) til at få ofre til selv at overføre penge. 

---

Fakta: Derfor virker it-svindel så godt lige nu

Det korte svar: Svindlerne har knækket koden til vores adfærd.

Rekordmange anmeldelser – og én type stikker ud

NCIK oplyser, at den samlede stigning i 2024 næsten udelukkende skyldes, at kontaktbedrageri mod private er steget markant (NCIK nævner en stigning på 181% fra 2023 til 2024). 

Det understøttes også af Center mod Økonomisk IT-Svindel (COIS), der gengiver politiets tal: 7.728 anmeldelser om kontaktsvindel i 2024 mod 2.754 i 2023. 

Mange rammes ved online handel

NCIK skriver, at der i 2024 blev modtaget 12.556 anmeldelser om samhandel (svindel ved køb/salg), og at en stor del handler om fysiske varer sat til salg online – fx elektronik og tøj – som aldrig bliver sendt. 

Det Kriminalpræventive Råd beskriver samme mønster fra offerundersøgelser: I 2024 angav 131.000 danskere at være udsat for digital svindel ved online handel (falske webshops eller handel mellem private). 

Spoofing gør telefonen farligere, end den ser ud

Svindlere kan få deres opkald til at se ud, som om de kommer fra banken, politiet eller en myndighed. Det kaldes spoofing – og derfor kan du ikke stole på nummeret på skærmen. 

---

Guide: Sådan udnytter kriminelle vores online-vaner – og sådan svarer du igen

1) Investeringssvindel og “krypto-reklamer”: Når grådighed og håb bliver en fælde

Mønsteret er næsten altid det samme:

• Du ser en annonce eller “artikel”, der ligner et kendt medie
• En “rådgiver” kontakter dig og virker professionel
• Du kan ofte se “gevinst” på en platform (som svindleren kontrollerer)
• Problemet kommer først, når du vil hæve: gebyrer, blokeringer, nye krav – indtil du giver op

Din modgift:

• Hvis nogen finder dig med et “sikkert investerings-tilbud”, så regn med, at det er svindel
• Overfør aldrig penge, fordi du føler dig presset eller lovet hurtig gevinst
• Tal med en anden, før du gør noget. DKR anbefaler netop at spørge nogen til råds, når du bliver presset. 

---

2) Handel mellem private: “MobilePay først – varen i morgen”

NCIK beskriver, at mange samhandelssager handler om varer, der sættes til salg online, men ikke sendes. 

Og DKR peger på, at handel via Marketplace/DBA/GulogGratis er et sted, hvor mange bliver ramt. 

Din modgift (meget konkret):

• Betal først, når du har varen i hånden (afhent fysisk)
• Brug platformens sikre betaling/handel, hvis den findes
• Hvis sælger vil have “hurtig overførsel” og bliver irriteret over spørgsmål: træk stikket

---

3) Phishing og smishing: “Klik lige her og bekræft”

Phishing (mail) og smishing (sms) går ud på at franarre dig oplysninger via beskeder og falske hjemmesider – ofte med link. 

Sikkerdigital forklarer også en hård tommelfingerregel: Rigtige virksomheder eller myndigheder anmoder aldrig om betalingskortoplysninger, MitID eller login via mail eller sms. 

Din modgift:

• Klik ikke – gå selv ind via den officielle hjemmeside/app
• Tjek linkets adresse før du gør noget
• Er du i tvivl? Sikkerdigital anbefaler netop at gå til afsenderens hovedside i stedet for at bruge linket. 

---

4) Vishing og spoofing: “Det er banken… og du skal handle nu”

Sikkerdigital advarer direkte: Svindlere kan ændre visningen af telefonnummeret, så det ligner bankens eller politiets – spoofing. 

Politiet siger det samme i deres råd om identitets- og kortmisbrug. 

Din modgift (den vigtigste sætning i hele artiklen):

• Læg på. Ring selv tilbage til hovednummeret.

Borger.dk nævner også klassiske tegn på fupopkald: krav om oplysninger, skjult/udenlandsk nummer og pres for hurtig handling. 

---

5) “Det er så tæt på originalen”: Svindlen ligner ægte sider og ægte beskeder

Svindlere efterligner logoer, tone og layout. Nogle gange er forskellen kun én lille detalje i webadressen (fx et ekstra bogstav).

Din modgift:

• Kig på domænet (ikke bare logoet)
• Hold musen over links (på computer) eller tryk-og-hold (på mobil) for at se den rigtige adresse
• Brug bogmærker til dine vigtigste tjenester (bank, e-Boks, skat)

---

Hyppige fejl og misforståelser

“Jeg kan jo se, om noget er falsk”

Nej. Ikke altid. DKR advarer netop om, at svindlere udnytter travlhed og pres. 

“Nummeret på skærmen er bankens – så det er banken”

Spoofing gør, at nummeret kan være falsk, selv når det ser ægte ud. 

“Jeg klikker bare – jeg kan altid fortryde”

Ved phishing handler skaden ofte om de oplysninger, du når at give fra dig. Sikkerdigital anbefaler at reagere hurtigt, hvis du har udleveret oplysninger. 

“Jeg er for lille en fisk”

Offerundersøgelsen viser, at mange helt almindelige danskere rammes – i 2024 anslås det til 274.000 udsatte for digital svindel. 

Konklusion: Sådan kommer du i gang i dag

Du kan ikke kontrollere, hvad svindlere finder på. Men du kan kontrollere, hvor let du er at manipulere.

Gør de her tre ting i dag:

• Lær din egen regel: “Klik aldrig, når nogen presser mig.”
• Aftal med familien: “Hvis nogen ringer fra banken/politiet → læg på → ring selv op.” 
• Installér en advarselskanal, så du hører om svindel, før du bliver næste offer. 

---

Kilder & Samarbejdspartnere: Politi.dk; Forbrugerrådet TÆNK; Styrelsen for samfundssikkerhed; Borger.dk; MitID; Dansk Erhverv; D-mærket; Dansk Industri; SikkerDigital.dk; EU og Forsvaret Efterretningstjeneste