Må du hænge andre ud på nettet som svindlere? Her er reglerne

Mange danskere har prøvet at stå med en flad fornemmelse efter en handel på nettet, der gik galt. Følelsen af afmagt er enorm, og lysten til at advare andre ved at udstille svindleren på sociale medier er ofte den første indskydelse. Men må du hænge andre ud på nettet som svindlere?

Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder

Svaret er komplekst og findes i krydsfeltet mellem ytringsfrihed, persondataret og straffeloven. Her gennemgår vi de juridiske faldgruber, du skal kende.

Forståelse af lovgivning om selvtægt og digitale krænkelser

Når vi taler om at “tage loven i egen hånd” på internettet, bevæger vi os ind på området for lovgivning om selvtægt. Selvom du har retfærdigheden på din side, giver det dig ikke juridisk fritpas til at agere politi og domstol.

I Danmark er det myndighederne, der håndterer strafbare forhold. At udstille en person med navn og billede kan i værste fald kategoriseres som digital chikane eller injurier, hvilket kan flytte fokus fra svindlerens handling til din ulovlige deling.

De to regelsæt: Persondataretten og Straffeloven

For at vurdere lovligheden skal vi kigge på to forskellige lovsæt:

1. Persondataretten (GDPR)

Ifølge Rasmus Møller Jakobsen fra Datatilsynet, afhænger meget af, hvordan du formulerer dig.

Meningstilkendegivelser: Hvis du skriver et opslag uden tunge beviser, men blot udtrykker din mening (“Jeg føler mig snydt af person X”), betragtes det ofte som en meningstilkendegivelse. Her vægter ytringsfriheden højt.
Oplysninger om strafbare forhold: Begynder du at dele domsafsigelser, bevisbyrder eller dokumentation for kriminalitet, strammer reglerne. Privatpersoner må som udgangspunkt ikke behandle oplysninger om strafbare forhold uden samtykke eller en meget tungtvejende berettiget interesse.

2. Straffeloven og injurier

Selvom du ikke bryder GDPR, kan du ramme ind i straffelovens regler om injurier.

“Når man beskylder nogen for kriminalitet med navn og billede, skal man kunne dokumentere det i en retssal. Kan man ikke det, risikerer man at blive dømt for injurier,” forklarer Mikael Skytte Thorstholm, ekstern lektor i medieret ved Københavns Universitet.

Mikael Skytte Thorstholm, Ekstern lektor i medieret ved Københavns Universitet og advokat ved advokatselskabet Havemann.

Facebookbrugere i vildrede: Hvad siger loven egentlig, når det kommer til at advare om svindlere på Facebook?

Risikoen for at ramme uskyldige

En af de største farer ved at dele advarsler i Facebook-grupper er identitetstyveri. Svindlere bruger ofte stjålne profiler eller billeder af uskyldige danskere.

Et skræmmende eksempel fra 2014 viser, hvordan en mor advarede mod en formodet pædofil ved at dele et billede. Problemet var, at manden på billedet intet havde med sagen at gøre – hans identitet var blot blevet misbrugt af den rigtige gerningsmand. Du kan læse mere om digital sikkerhed og identitetstyveri på mikkelkjerri.dk.

Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor i medieret

Opslag, der kun indeholder meningstilkendegivelser – for eksempel hvor du udokumenteret kalder en navngiven person for svindler – er ikke omfattet af persondataretten (de kan dog være i strid med straffeloven). Sådan nogle oplag må som udgangspunkt gerne indeholde skærmprints af facebookprofiler, profilbilleder, navne eller adresser.”Selv hvis det var omfattet af persondataretten, er det almindelige personoplysninger. Det er typisk oplysninger man enten kan google sig til, eller som folk selv har valgt at offentliggøre – eksempelvis deres profilbilleder på Facebook. De er derfor ikke videre beskyttelsesværdige. Men hvis oplysningerne sættes sammen med oplysninger om strafbare forhold, så bliver det noget andet”, siger Rasmus Møller Jakobsen fra Datatilsynet.
Oplysninger om strafbare forhold må du ikke dele på internettet. Du må for eksempel ikke offentliggøre en dom, der fastslår, at en navngiven person har svindlet.
Ifølge Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor i medieret ved Copenhagen Business School (CBS), er det “problematisk”, hvis folk deler oplysninger om strafbare forhold sammen med svindleres navne, billeder, facebookprofiler eller skærmprints af deres beskedudvekslinger med svindlerne – også selvom svindlerens efternavn er sløret.
“Det er nogle oplysninger, der kan bruges til at identificere en bestemt person, og så er det ikke tilstrækkelig anonymisering,” siger han.

10 ofte stillede spørgsmål om at hænge svindlere ud på nettet

Herunder finder du svar på de mest stillede spørgsmål i forbindelse med online udstilling af svindlere:

Må jeg dele et skærmbillede af en privat besked fra en svindler? Som udgangspunkt nej, hvis personen kan identificeres. Det kan være i strid med privatlivets fred.
Hvad er straffen for at hænge en svindler ud? Det kan resultere i bøde eller i grove tilfælde fængsel, hvis det vurderes som injurier eller grov chikane.
Må jeg advare mod svindlere i lukkede Facebook-grupper? Reglerne er de samme som i det offentlige rum. En lukket gruppe med mange medlemmer betragtes juridisk som offentlig.
Hvorfor er det selvtægt at advare andre? Det er selvtægt, hvis du forsøger at straffe personen (ved social udskamning) i stedet for at lade Politiet føre sagen.
Hvad gør jeg, hvis jeg er blevet svindlet på nettet? Anmeld det til Politiet og din bank med det samme. Gem al dokumentation.
Må jeg offentliggøre en dom over en svindler? Nej, som privatperson må du normalt ikke dele oplysninger om andres strafbare forhold.
Kan jeg blive sagsøgt, hvis jeg skriver “pas på denne person”? Ja, hvis personen mener, at du krænker deres ære uden faktuelt grundlag.
Hvad hvis jeg slører efternavnet på svindleren? Hvis personen stadig kan identificeres ud fra billede, fornavn eller adresse, er det ikke tilstrækkelig anonymisering.
Gælder ytringsfriheden ikke altid? Jo, men ytringsfrihed findes “under ansvar”. Du har frihed til at tale, men du er ansvarlig for de krænkelser, dine ord forårsager.
Hvad siger Datatilsynet om Facebook-advarsler? De anbefaler generelt, at man afholder sig fra at dele personhenførbare oplysninger om kriminalitet på sociale medier.

Konklusion: Det bedste råd

Selvom det føles rigtigt at advare andre, er den juridiske vej altid den sikreste. Lovgivning om selvtægt er striks i Danmark for at beskytte retssikkerheden – også for dem, der måske er uskyldige ofre for identitetstyveri.

Hvis du vil lære mere om, hvordan du beskytter dig selv digitalt, eller har brug for vejledning til sikker færdsel på nettet, kan du finde flere guides her på mikkelkjerri.dk.

Vil du have hjælp til at anmelde it-kriminalitet eller sikre dine konti? Kontakt mig her.

Kilder: Retsinformation, Datatilsynet, Politiet.

DOWNLOAD Sikker Digital har lavet en folder – Værd at læse…