Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder

Du får en sms eller en besked på Messenger/Snapchat:

“Hej mor ❤️ min telefon er gået i stykker. Gem det her nummer. Kan du lige betale en regning for mig?”

Det lyder banalt, når man læser det bagefter. Men i øjeblikket rammer det præcis dér, hvor vi mennesker er blødest: omsorg, stress og “det haster”.

Politiets egne tal viser, at “bekendt i knibe”-svindel er eksploderet, og at stigningen især skyldes et modus, hvor kriminelle sender sms’er med ordlyden “Hej mor/far” og lokker penge ud af folk med historier om ødelagt mobil, mistet MitID eller spærret kort. 

Her får du den skarpe guide til at genkende svindlen – og den simple metode, der stopper den hver gang.

---

Fakta: Hvad er “Hej mor”-svindel og “bekendt i knibe”?

“Bekendt i knibe” er en svindeltype, hvor kriminelle udgiver sig for at være én, du kender, og manipulerer dig til selv at overføre penge. Det sker typisk via sms (smishing) eller beskeder på sociale medier. 

Derfor er den blevet så udbredt

• Det er blevet sværere at “hacke” sig ind på konti, fordi flere bruger 2-faktor.
• Derfor går svindlere i højere grad efter mennesket – ikke systemet – med social engineering (manipulation). 

Det er ikke småting længere

I NCIK’s årsrapport fremgår det, at antallet af anmeldelser om kontaktbedrageri mod private steg voldsomt i 2024, og at kategorien “bekendt i knibe” voksede markant. Rapporten peger direkte på “Hej mor/far”-sms’erne som hovedforklaring på stigningen. 

Politiet har desuden meldt ud, at “Hej mor”-beskeder har været set siden 2022, og at svindlerne i stigende grad går bredere ud (fx også “hej far”) og rammer via sociale medier. 

”Hej mor”-svindel er i vækst

Politiet ser en markant stigning i sager, hvor svindlere udgiver sig for at være nogen, du kender, for at få dig til at overføre penge. Fra 2023 til 2024 steg anmeldelserne af denne type kriminalitet med hele 637%, viser politiets årsrapport om it-relateret økonomisk kriminalitet.

---

Guide: Sådan genkender du “Hej mor”-svindel på 30 sekunder

1) Beskeden starter næsten altid “blødt”

Svindleren begynder ofte med noget uskyldigt:

• “Hvordan har du det, mor?”
• “Gem lige det her nummer”
• “Jeg kan ikke ringe lige nu”

Formålet er at få dig til at sænke paraderne, før pengedelen kommer.

2) Historien er næsten altid den samme

Sikkerdigital beskriver “Hej mor/Hej far”-beskeder som et af de mest udbredte svindelnumre, hvor “barnet” typisk siger:

• telefonen er gået i stykker
• nyt nummer
• brug for hjælp til en straksoverførsel/akut regning 

3) Svarene bliver vage, når du spørger konkret

Spørger du: “Hvilket barn er du?” får du ofte:

• “Det er din ældste”
• “Det er dit klodsede barn”
• “Mor, du ved jo hvem”

Det er et kæmpe rødt flag.

4) De vil ikke tale i telefon

Når du vil ringe, kommer forklaringerne:

• “Mikrofonen virker ikke”
• “Jeg kan ikke tale nu”
• “Mit simkort er i gang”
• “Jeg står midt i noget”

Det er designet til at holde dig i tekstfeltet, hvor svindleren styrer tempoet.

---

Tegn på, at det ikke er dit barn men en svindler

• Du bliver presset til at handle hurtigt
• De svarer vagt på dine spørgsmål
• De påstår, at de har fået nyt nummer
• De kan ikke tale i telefon

---

Guide: Sådan afslører du falske beskeder fra bekendte på Messenger/Snapchat

“Bekendt i knibe” handler ikke kun om “barnet med nyt nummer”. NCIK’s analyse beskriver også modi som “Hjælp en ven” på Snapchat/Messenger, hvor kriminelle får adgang til en konto og skriver videre som personen. 

Typiske varianter:

• “Min MobilePay virker ikke – kan du lige overføre for mig?”
• “Kan du hjælpe mig med at betale noget hurtigt?”
• “Jeg har vundet noget – men skal bruge din hjælp til udbetaling” (klassisk lokkemad)

Det farlige er, at beskeden kan komme fra en profil, der ser ægte ud.

---

Trin-for-trin: Hvad gør du, når du får en “Hej mor”-besked?

Trin 1: Stop og sænk tempoet

Svindel lever af hast. Hvis du mærker pres: pause.

Trin 2: Bekræft identiteten via en anden kanal

Ring til personen på:

• deres normale nummer
• eller skriv til dem på en anden platform, du allerede har (fx Messenger hvis sms’en kom på telefon)

Flere myndigheder og kampagner opsummerer rådet meget klart: “Ring, før du overfører penge.” 

Trin 3: Stil et kontrolspørgsmål (som ikke kan googles)

Gode kontrolspørgsmål:

• “Hvad hedder hunden vi havde, da du var lille?”
• “Hvad kaldte du mormor som barn?”
• “Hvad var vores interne kælenavn på sommerhuset?”

Hvis svaret er vagt eller forkert: stop.

Trin 4: Overfør aldrig “bare lige” – heller ikke små beløb

Svindleren tester ofte med et mindre beløb først. Når du har gjort det én gang, prøver de igen.

Trin 5: Advar familien (og gerne vennegruppen)

Det her er en af de få svindeltyper, hvor en kort besked i familietråden faktisk kan redde andre.

---

Hyppige fejl og misforståelser

“Det var jo min vens rigtige profil – så det var ham”

Ikke nødvendigvis. NCIK beskriver, at gerningspersoner i nogle modi har fået adgang til en andens konto og skriver til vennerne derfra. 

“Jeg kan høre på sproget, om det er mit barn”

Svindlere bliver bedre – og nogle efterligner bevidst tone og emojis. Forbrugerrådet Tænk advarer generelt mod svindelbeskeder og viser netop “Hej mor”-typen som eksempel. 

“Jeg kan jo bare Google telefonnummeret”

Nej. Nummeret kan være nyt, midlertidigt eller tilknyttet muldyr/videreformidling. Pointen er: du skal ikke validere nummeret – du skal validere personen.

Konklusion og sådan kommer du i gang

“Hej mor”-svindel er effektivt, fordi det rammer følelser – og fordi det hele foregår i et tekstfelt, hvor svindleren bestemmer tempoet.

Hvis du vil være svær at snyde:

• Ring før du overfører
• Stil kontrolspørgsmål
• Handl aldrig under pres

Og husk: Det er ikke pinligt at blive forsøgt snydt. Det pinlige er først, når man ikke taler om det – og andre i familien ryger i samme fælde.

---

Kilder & Samarbejdspartnere: Politi.dk; Forbrugerrådet TÆNK; Styrelsen for samfundssikkerhed; Borger.dk; MitID; Dansk Erhverv; D-mærket; Dansk Industri; SikkerDigital.dk; EU og Forsvaret Efterretningstjeneste

Se mere i vores tema: Online Sikkerhed / Digitalt Selvforsvar