Avisen i Undervisningen: Sådan bruger du aviser og journalistik i skolen – GRATIS undervisningsmateriale til temaugen

Avisen i Undervisningen: Sådan bruger du aviser og journalistik i skolen –  GRATIS undervisningsmateriale til temaugen


Når elever lærer at læse nyheder kritisk – og selv prøve kræfter med at skrive dem – sker der noget ret magisk: Dansk bliver pludselig virkeligt. Samfundsfag får puls. Og kildekritik går fra at være en “pligtopgave” til noget, der faktisk giver mening i en TikTok-tid.

Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder


Avisen I Undervisningen - det store tema til emneugen.
LÆS MERE: ‘Avisen I Undervisningen’ (TEMA)

Det er præcis dét, “Avisen i Undervisningen” handler om: at bruge aviser, nyheder og journalistiske metoder som motor for faglighed, demokrati, dannelse og digital dømmekraft.


Hvad er “Avisen i Undervisningen” – og hvorfor giver det mening?

Avisen i Undervisningen (AiU) er et samlet tilbud fra avisbranchen til undervisningsverdenen, hvor formålet er at styrke elevers forståelse af nyheder, medier og journalistik – og give lærere konkrete greb til undervisningen. Flere kilder peger på, at AiU er knyttet til Danske Medier og at en af de største aktiviteter traditionelt har været Nyhedsugen

I praksis er “Avisen i Undervisningen” typisk bygget op om tre ben:

  1. Adgang til aviser/nyhedsindhold (ofte digitalt i en periode)
  2. Undervisningsforløb og lærervejledninger (fra bl.a. samarbejdspartnere)
  3. Elevproduktion: Elever laver egne artikler, webaviser eller hele aviser – ofte som del af konkurrence/temauge

Hvorfor aviser i undervisningen rammer plet i fagmål og dannelse

Når elever arbejder med nyheder, træner de samtidig:

  • Læsning og forståelse af faktatekst
  • Genrekendskab: nyhedsartikel, reportage, baggrund, kommentar
  • Kildekritik og dokumentation
  • Argumentation og formidling
  • Demokratisk samtale og perspektivskifte

Og ja – det kan kobles direkte til danskfagets mål om læsning, fortolkning, fremstilling og kommunikation. Det er også derfor, Dansklærerforeningen har udgivet undervisningsforløb til Nyhedsugen i samarbejde med Avisen i Undervisningen. 


Hvornår ligger den nationale temauge “Avisen i Undervisningen”?

Her bliver mange (helt forståeligt) forvirrede, fordi der både findes:

  • Nyhedsugen (en periode i efteråret, hvor klasser arbejder med aviser/nyheder)
  • Historiske/klassiske uger (fx uge 44 nævnes ofte)
  • Nyere “konkurrencevinduer”, der kan strække sig over flere uger

De uger, der går igen – og sådan planlægger du sikkert

Flere kilder beskriver, at Nyhedsugen typisk ligger i efteråret – ofte i et spænd, hvor skoler kan vælge en uge.

  • Én kilde beskriver Nyhedsugen som en stor aktivitet i uge 43–46
  • En nyere oversigt over skolearrangementer beskriver Nyhedsugen i uge 38–46
  • Der findes også materialer, der direkte nævner uge 44 som den klassiske “avisuge”/konkurrenceuge (bl.a. “Skriv til Avisen”). 

Min praktiske anbefaling til planlægning i skolen:

Planlæg temaugen i en af efterårets uger i intervallet uge 38–46 (ofte passer uge 43–46 bedst med tradition og kalender). Hvis du vil ramme “klassikeren”, så vælg uge 44 som produktionsuge – og brug ugerne før til forberedelse.


GRATIS undervisningsmateriale fra Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri

Avisen I Undervisningen - Undervisningsmateriale til journalistik, nyhedsformidling og medier.

Vi stiller to PDF’er gratis til rådighed, som kan bruges direkte i undervisningen – både som enkeltlektioner og som byggesten til en hel temauge.

Download materialet her

Hvad kan lærere og undervisere bruge materialet til?

Her er det korte overblik – uden pynt:

1) “Nyhedskriterier”-pakken (klar til elevbrug)

Materialet lægger op til, at elever:

  • Diskuterer hvad en nyhed er, og hvor de får nyheder fra 
  • Sammenligner “nyheder” i et socialt feed med klassiske nyheder fra aviser, tv og radio 
  • Går ind på konkrete nyhedssider og udvælger artikler, som de vurderer op mod nyhedskriterier (fx Politiken, JP, EB nævnes som eksempler) 

2) Lærerhæftet (til dig, der vil bygge et helt forløb)

Hæftet gennemgår bl.a.:

  • Den klassiske nyhedstrekant og hvorfor “det vigtigste kommer først” 
  • Forskellen på trekantede/meddelte nyheder og fortællende nyhedsartikler 
  • Hvordan elever kan arbejde med struktur, genretræk, læseruter og skriveopgaver 

Undervisningsplan til temaugen “Avisen i Undervisningen”

Nedenfor får du et gennemarbejdet forslag, der kan bruges i 6.–10. klasse, men som er let at skrue op eller ned. Jeg har bygget det, så det passer til skolens virkelighed: korte moduler, tydelige produkter og plads til differentiering.

Overordnet mål for temaugen “Avisen i Undervisningen”

Eleverne skal:

  1. Forstå, hvad der gør noget til en nyhed
  2. Kunne analysere og vurdere nyheder kritisk (kilder, vinkling, dokumentation)
  3. Producere journalistik: notits, nyhedsartikel, interview, reportage eller digital webavis
  4. Præsentere og forsvare redaktionelle valg

Dag-for-dag plan – Temauge “Avisen i Undervisningen” (5 dage)

Dag 1 – Hvad er en nyhed?

Kickstart (15 min):

Eleverne svarer på: “Hvor får du nyheder fra?” og “Hvad husker du som den første store nyhed, du kan mindes?” (klassisk aktivering af forhåndsviden). 

Fælles gennemgang (25 min):

Introducér nyhedskriterier og begreber: aktualitet, væsentlighed, konflikt, identifikation, sensation, konsekvens.

Workshop (45 min):

Eleverne scanner deres egne feeds (fx sociale medier) og sammenligner “nyheder” der med nyheder fra etablerede medier. 

Produkt:

Hver gruppe afleverer “Top 5 nyheder i mit liv” + begrundelser ud fra nyhedskriterier.


Dag 2 – Nyhedstrekanten og overskrifter der virker

Minioplæg (20 min):

Nyhedstrekant: Det vigtigste først – og hvorfor det gør teksten skimmelig. 

Øvelse (45 min):

Eleverne finder tre artikler og markerer:

  • Hvad står i overskrift/manchet?
  • Hvilke HV-spørgsmål besvares hvor?
  • Hvor kunne artiklen klippes uden at miste essensen?

Skriveøvelse (25 min):

Skriv den samme nyhed i:

  1. Notits (5–7 linjer)
  2. Trekantet nyhedsartikel (200–300 ord)

Dag 3 – Kilder, citater og fairness

Oplæg (20 min):

  • Hvad er en kilde?
  • Hvad er dokumentation?
  • Hvornår er noget en påstand?

Praktisk træning (60 min):

Eleverne laver interviewguide og gennemfører 1–2 korte interviews (på skolen, lokalmiljø eller online).

Bonus: Indfør “citattjek” som rutine.

Produkt:

Kort interviewartikel + faktaboks (“Hvad ved vi – og hvad ved vi ikke?”)


Dag 4 – Redaktionsdag: Eleverne laver deres egen avis/webavis

Redaktionelle roller:

  • Chefredaktør (styrer deadlines)
  • Redaktør (kvalitet og struktur)
  • Journalister (tekst)
  • Foto/video/SoMe (visuel dokumentation)
  • Fact-checker (kilder og links)

Produktion (2–3 lektioner):

Eleverne producerer en miniavis eller webavis med 6–10 bidrag:

  • 1 forsidehistorie
  • 1 baggrund/forklaring
  • 1 interview
  • 1 reportage
  • 1 faktaboks/grafik
  • 1 debat/kommentar (valgfri)

Vil du gøre det ekstra realistisk, kan du lade dem bruge et “avisværktøj”. I dag findes fx gratis undervisningsværktøjer til skoleaviser, hvor elever får trykt aviser og kan arbejde i et online redigeringsmiljø. 


Dag 5 – Udgivelse, præsentation og redaktionskritik

Udgivelse (30 min):

Skoleintra, Aula, hjemmeside, udstilling på bibliotek – eller print.

Præsentation (45 min):

Hver redaktion pitcher:

  • Hvorfor valgte I netop de historier?
  • Hvad var jeres vigtigste kilde?
  • Hvor kunne I være blevet snydt?

Redaktionskritik (30 min):

Klassen giver feedback ud fra tre spørgsmål:

  1. Er det forståeligt?
  2. Er det dokumenteret?
  3. Er det fair?

Hyppige fejl og misforståelser om “Avisen i Undervisningen”

1) “Det er bare dansk”

Nej. Du kan koble det til samfundsfag, historie, engelsk, naturfag og endda matematik (data, grafer, statistik i faktabokse).

2) “Eleverne kan jo allerede nyheder”

De møder nyheder – men ofte uden at have værktøjer til at vurdere kilder, vinkling og metode. Det er forskellen.

3) “Det tager for lang tid”

Hvis du skærer det rigtigt, kan du lave et stærkt forløb på 2–3 dage. Temaugen er bare den luksus-version, hvor alt kan få lov at spille.

4) “Det bliver kaos med redaktionsroller”

Kun hvis rollerne er utydelige. Gør deadlines og ansvar synlige på tavlen. Og lad en elev være “deadline-politi”. Det virker.

Mikkel Kjerri anbefaler:


Hvis du vil have maksimal effekt (og minimal bøvl), så gør sådan her:

Brug Nyhedskriterier-PDF’en som fælles start (dag 1). 
Brug nyhedstrekant- og genreafsnit fra lærerhæftet som “din rygdækning” (dag 2). 
Planlæg temaugen i efteråret – gerne i spændet uge 38–46, og vælg fx uge 44 til produktion. 
Lad eleverne udgive noget, der kan ses af andre end læreren. Det løfter alt.

FAQ


Det er et undervisningsfokus, hvor aviser og nyheder bruges som læringsmotor: læsning, analyse, kildekritik og elevproduktion. AiU forbindes ofte med avisbranchen og aktiviteter som Nyhedsugen.

Typisk i efteråret. Kilder nævner både uge 43–46 og en nyere periode uge 38–46.

Uge 44 går igen i flere materialer som den klassiske “avisuge”, men i praksis kan du planlægge fleksibelt i efterårsperioden.

Særligt 6.–10. klasse, men metoderne kan tilpasses både mellemtrin og ungdomsuddannelser.

To PDF’er: én om nyhedskriterier og øvelser, samt et lærerhæfte om nyhedsartikler, genre og skrivegreb.

Brug elevernes egne feeds som start: “Hvad kalder I nyheder – og hvorfor?” og lad dem derefter sammenligne med etablerede medier.

Notits + kort nyhedsartikel efter nyhedstrekanten. Det giver hurtig succes og en klar skabelon.

Giv elever en fast model: 5 åbne spørgsmål + 2 opfølgere, og indfør “citattjek” som standard, før udgivelse.

Lav en fast “kildeboks” i hver elevtekst: Hvem siger det? Hvor ved vi det fra? Hvad mangler vi dokumentation for?

Du kan bruge lokale og nationale medier, digitale e-aviser og artikler, samt platforme til skoleaviser.

Ja – der ligger korte oplæg og videoer om digital journalistik, video og nyhedsgrafik. Se mere…

Brug en rubric med tre akser:

  • Fairness (modstemmer, tydelig skelnen mellem fakta og holdning)
  • Dokumentation (kilder, fakta, præcision)
  • Formidling (struktur, sprog, overskrift/manchet)

Ja. Nyheder og journalistik passer stærkt til problemformulering, kildearbejde og formidling – især hvis eleverne ender med et produkt (webavis/podcast/artikelserie).

Gør redaktionen “stram”: roller, deadlines, korte standups og en tydelig ansvarsliste. Små grupper slår store grupper.


Konklusion og sådan kommer du i gang

Hvis du vil have en temauge, der både styrker faglighed og giver eleverne en følelse af at lave noget “ægte”, så er Avisen i Undervisningen et af de mest robuste formater, du kan vælge.

Sådan kommer du i gang i morgen:

  1. Download materialerne herfra (gratis).
  2. Vælg en uge i efteråret (gerne i spændet uge 38–46). 
  3. Start med nyhedskriterier + nyhedstrekanten
  4. Lad eleverne udgive noget, der kan deles

Kilder og inspiration:

Her er solide steder at hente baggrund og undervisningsinspiration:

Del og kommentér

Har du en klasse, der har lavet avis, webavis eller nyhedspodcast? Smid gerne dine bedste erfaringer i kommentarfeltet – og del artiklen med kolleger, der også vil have nyheder ind i undervisningen.


HashTags & Forhandler:



Abonner på nyheder fra Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk

Få VIP/Premium Guides og Content direkte i din Indbakke…


Kommentar/debattere

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Meddelelse om ophavsret

⚠️ Copyright-beskyttet materiale!

Det er ikke tilladt at kopiere, gemme eller gengive tekst, billeder eller andet indhold fra MikkelKjerri.dk.

Kopiering, scraping eller anden uautoriseret brug er ulovlig og vil blive betragtet som brud på ophavsretten.

Funktionen “Kopier” og højreklik er deaktiveret for at beskytte indholdet.

Alle rettigheder forbeholdes - © made4media ApS, CVR 45324532