TEMA ‘DEN ULTIMATIVE GUIDE: VIDNE, OFFER ELLER SIGTET’
Bliver du ringet op af politiet. Får du et brev i e-Boks. Eller står du pludselig med en indkaldelse til retten i hånden. Uanset om du er vidne, offer eller sigtet/mistænkt/tiltalt, er det samme følelse, der rammer først: Hvad gør jeg nu?
Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder m.fl. ekspertkilder
Denne guide er skrevet til dig, der søger efter: “Hjælp, jeg er sigtet” eller “Hvad er mine rettigheder som sigtet” – men også til dig, der er offer eller vidne og vil forstå, hvad der sker i en straffesag, hvem du møder, og hvordan du undgår de klassiske fejl, der gør situationen værre.
LÆS OGSÅ Den Ultimative Guide: Sådan kommunikerer du sikkert og beskytter dit privatliv med kryptering
Denne guide indholder:
Vigtigt: Guiden her er journalistisk og oplysende – ikke personlig juridisk rådgivning. Hvis du er sigtet/tiltalt, så tal med en forsvarer så tidligt som muligt.
Fakta: Hvad betyder “vidne”, “offer”, “mistænkt”, “sigtet” og “tiltalt”?
I en straffesag kan din rolle skifte undervejs. Det er mere normalt, end folk tror.
Vidne
Du bliver indkaldt for at fortælle, hvad du ved. Når du er vidne, har du som udgangspunkt pligt til at møde og pligt til at tale sandt.
Offer/forurettet
Du er den, der er ramt af forbrydelsen. Du kan have ret til støtte, kontaktperson, erstatning og i nogle tilfælde en bistandsadvokat (gratis for dig).
Mistænkt
Politiet undersøger dig. Mistanke er ikke en formel sigtelse. Men mange begår fejl allerede her, fordi de “bare lige vil forklare sig”.
Sigtet
Nu er det formelt: Politiet oplyser, hvad du er sigtet for, og du har rettigheder – blandt andet, at du ikke har pligt til at udtale dig før afhøring.
Tiltalt
Anklagemyndigheden har rejst tiltale. Nu skal sagen i retten, medmindre den afsluttes på anden måde.
LÆS OGSÅ 🛡️ Sikker Kommunikation: Den Ultimative Guide til VPN for Virksomheder, Journalister, Medier og Whistleblowere
Straffesagens forløb: fra første kontakt til afgørelse
Anklagemyndigheden beskriver grundforløbet i faser: efterforskning → eventuel sigtelse/anholdelse → vurdering af om sagen skal i retten → tiltale → retssag → dom/afgørelse.
Her er den jordnære version:
1) Efterforskning
Politiet indsamler forklaringer, video, telefondata, tekniske spor osv. Som sigtet kan du (eller din forsvarer) også bede politiet om relevante efterforskningsskridt – fx afhøring af vidner eller tekniske undersøgelser.
2) Sigtelse og afhøring
Inden politiet afhører dig som sigtet, skal du oplyses om sigtelsen – og om, at du ikke er forpligtet til at udtale dig. Det skal også fremgå af rapporten, at reglen er fulgt.
Din forsvarer kan være til stede under afhøringen, hvis du ønsker det, og kan stille supplerende spørgsmål.
3) Anholdelse og grundlovsforhør
Hvis du bliver frihedsberøvet, kan du blive fremstillet i grundlovsforhør. Dommeren spørger typisk ind til navn/fødselsdato, anklageren oplyser sigtelsen og begrunder, hvorfor du evt. skal være frihedsberøvet, og du/forsvareren får mulighed for at udtale jer.
4) Varetægtsfængsling (hvis det bliver aktuelt)
Dommeren kan kun varetægtsfængsle, hvis betingelserne er opfyldt. Domstolene beskriver bl.a., at der skal være begrundet mistanke og at der også vurderes risiko (fx for at påvirke sagen).
5) Tiltalespørgsmålet: sluttes sagen – eller går den i retten?
Der er ikke kun ét slutpunkt. En sag kan afsluttes uden retssag, eller der kan rejses tiltale, så den kommer for retten.
6) Retssagen
I retten møder du de centrale aktører: dommer(e), anklager, forsvarer, protokolfører, tiltalte, vidner, evt. tolk og (i nogle sager) bistandsadvokat.
Hvis du vil være mentalt forberedt, så brug 2 minutter på at “gå en tur” i et retslokale online – det tager noget af chokket.
Er du sigtet i en straffesag? Det her skal du vide med det samme
Anklagemyndighedens egen side til sigtede er et godt startpunkt – netop fordi den er skrevet i almindeligt dansk og gennemgår anholdelse, sigtelse, grundlovsforhør, varetægt og forsvarer.
Dine vigtigste rettigheder som sigtet – kort fortalt
1) Retten til at kende sigtelsen
Du skal have at vide, hvad du er sigtet for, før afhøring.
2) Retten til ikke at udtale dig (ingen pligt til at forklare dig)
Politiet skal oplyse dig om, at du ikke har pligt til at udtale dig, før afhøring.
3) Ret til forsvarer
Du har ret til at få en forsvarer. Anklagemyndigheden fremhæver det direkte i deres materiale til sigtede.
4) Pligt til at oplyse navn, adresse og fødselsdato
Du kan godt tie om sagen – men du skal typisk oplyse de basale data.
Den store misforståelse: “Hvis jeg bare fortæller hele sandheden, så går det nok væk.” Måske. Måske ikke. I straffesager handler meget om timing, dokumentation og juridisk vurdering. Derfor: få en forsvarer ind tidligt.
Politiets afhøring: sådan foregår det – og sådan undgår du klassiske fælder
Anklagemyndigheden beskriver afhøringen ret konkret: Du får oplyst sigtelsen og retten til ikke at udtale dig, og din forsvarer kan være til stede og stille supplerende spørgsmål.
Trin-for-trin: før du går ind til afhøring
- Læs brevet/indkaldelsen én gang mere. Står du som vidne eller sigtet? Det ændrer alt.
- Skriv en kort tidslinje til dig selv. Ikke til politiet. Til dig selv. Hvad kan du huske med sikkerhed – og hvad er uklart?
- Tal med en forsvarer, før du “bare lige møder op”. EU’s e-justice-portal opsummerer bl.a., at du har ret til at tale med en forsvarer, inden du tager stilling til afhøring.
- Aftal strategi med forsvareren (hvis du er sigtet): Skal du udtale dig? Skal du vente på indsigt? Hvad er formålet?
Under afhøringen
- Hold dig til det, du ved. Gætteri skader.
- Sig hellere “det kan jeg ikke huske” end at fylde huller ud.
- Hvis noget bliver formuleret forkert i rapporten, så sig det med det samme.
Efter afhøringen
- Notér kort (for dig selv) hvad der blev spurgt om, og hvad du svarede.
- Kontakt forsvareren, hvis du bagefter kommer i tanke om noget vigtigt.
Grundlovsforhør og varetægtsfængsling: hvad kigger retten på?
Et grundlovsforhør kan være voldsomt, hvis man ikke ved, hvad det er. Anklagemyndigheden beskriver helt grundlæggende: dommeren spørger om identitet, anklageren fortæller hvad du er sigtet for og hvorfor frihedsberøvelse ønskes, du kan udtale dig, og forsvareren redegør for dit syn.
Varetægtsfængsling – de typiske hovedpunkter
Domstolene forklarer, at dommeren vurderer, om der er grundlag for varetægtsfængsling, og at det kun kan ske, hvis betingelserne er opfyldt – herunder vurdering af risiko (fx for at påvirke sagen).
Praktisk råd: Lad forsvareren tage styringen i retten. Det er præcis derfor, du har dem.
Dem møder du i retten: hvem gør hvad?
Når folk siger “retten”, ser de for sig en amerikansk film. Dansk ret er noget andet: mere nøgternt, mere struktureret – og ofte ret hurtigt.
Anklagemyndigheden har et samlet overblik over rollerne: anklageren, forsvareren, dommerne, tiltalte, vidne, offer, bistandsadvokat, tilhørere, protokolfører, tolk osv.
Se retslokalet indefra – så du ikke føler dig helt lost
Der findes et interaktivt “kig ind” i retslokalet, hvor du kan se, hvem der typisk sidder hvor, og læse om rollerne. Brug det, især hvis du aldrig har været i retten før.
Er du offer for en forbrydelse? Dine muligheder for støtte, bistandsadvokat og erstatning
Hvis du er offer, kan du finde samlet info hos Anklagemyndigheden – fra anmeldelse til afhøring og det at vidne i retten. De nævner også mulighederne for kontaktperson, bistandsadvokat og erstatning.
Bistandsadvokat: din “egen” jurist på offerets side
En bistandsadvokat kan i nogle tilfælde bevilges og er uden omkostninger for offeret. Formålet er at hjælpe og varetage offerets interesser under straffesagen.
Erstatning: to spor, mange misforstår
- Erstatning kan ofte behandles i forbindelse med retssagen mod den tiltalte.
- I nogle tilfælde kan du søge erstatning fra staten via Erstatningsnævnet (Civilstyrelsen).
Civilstyrelsen har en klar side om, hvordan du ansøger, hvad du skal have klar, og hvornår du kan søge.
Borger.dk har også den direkte selvbetjeningsindgang.
Få nogen at tale med: Offerrådgivningen
Offerrådgivningen rådgiver ofre, vidner og pårørende – og oplyser, at rådgivningen er anonym, gratis og tilgængelig døgnet rundt.
Politi.dk peger også på Offerrådgivningen som et sted for krisehjælp og vejledning.
Er du vidne? Pligt til at møde – og hvad du skal være opmærksom på
Som vidne har du som udgangspunkt pligt til at komme, når du bliver indkaldt. Anklagemyndigheden skriver direkte, at du ikke selv kan vælge, om du “har tid eller lyst”, og at der kan komme konsekvenser, hvis du udebliver.
De beskriver også, at din forklaring kan være vigtig for rettens vurdering, og at du indkaldes fordi anklager eller forsvarer mener, du har betydning for sagen.
Sandhedspligt – og hvorfor du ikke skal “hjælpe nogen”
Anklagemyndigheden forklarer, at indkaldte vidner har pligt til at møde og tale sandt, og at falsk forklaring kan få konsekvenser.
Du skal ikke være helten. Du skal være ærlig.
Guide: trin-for-trin, afhængigt af din rolle
Hvis du søger: “Hjælp, jeg er sigtet”
- Stop op. Lad være med at skrive “forklaringer” i panik til politiet på sms/mail.
- Få en forsvarer. Jo før, jo bedre.
- Afgør med forsvareren, om du skal udtale dig. Du har ikke pligt til det.
- Saml din dokumentation: tidslinje, beskeder, kvitteringer, lokation (hvis relevant), navne på vidner.
- Mød op – ordentligt, roligt, præcist. Ingen drama. Det hjælper aldrig.
Hvis du er tiltalt og skal i retten
- Gennemgå anklageskriftet med forsvareren. Hvad skal bevises? Hvad er bestridt?
- Forbered dig på retsdagen: hvem møder du, hvor sidder folk, hvordan foregår det.
- Hav styr på praktik: transport, tid, tøj, legitimation. Kom i god tid.
- Lad forsvareren føre sagen. Det er deres job.
Hvis du er offer
- Få støtte tidligt: kontakt Offerrådgivningen, hvis du har brug for nogen at tale med.
- Spørg politiet/anklagemyndigheden om kontaktperson og bistandsadvokat, hvis relevant.
- Saml dokumentation til erstatning: lægepapirer, fotos, udgifter, tabt arbejdsfortjeneste (hvis relevant).
- Undersøg erstatningssporet via Civilstyrelsen/Borger.dk.
Hvis du er vidne
- Mød op. Som udgangspunkt har du pligt.
- Forbered dig kort: hvad så du/hørte du – hvad ved du sikkert?
- Hold dig til fakta. Lad være med at “fortolke” eller gætte.
- Sig det, hvis du er utryg. Der findes støttefunktioner, og du kan også kontakte Offerrådgivningen, hvis du er påvirket.
TEMA ‘DEN ULTIMATIVE GUIDE: VIDNE, OFFER ELLER SIGTET’
Hyppige fejl og misforståelser
1) “Hvis jeg bare samarbejder 100%, så er jeg uskyldig på papiret”
Nej. Du kan være uskyldig og stadig ende i en kompleks sag. Brug din ret til forsvarer.
2) “Jeg kan bare undlade at møde op som vidne”
Som udgangspunkt har du pligt til at møde.
3) “Jeg skal svare på alt”
Som sigtet har du ikke pligt til at udtale dig om sagen før afhøring.
4) “Bistandsadvokat er kun for ‘store’ sager”
Ikke nødvendigvis. Det afhænger af sagstypen. Pointen er: spørg, hvis du er offer.
5) “Erstatning er automatisk”
Nej. Der er proces, dokumentation og ofte ansøgning. Civilstyrelsen beskriver konkret, hvad du skal bruge og hvordan du søger.
Mikkel Kjerri anbefaler:
Få overblik før du taler. Den første forklaring “hænger” ofte ved i sagens papirspor.
Brug de officielle guides som kompas. Anklagemyndigheden og Domstolene skriver faktisk forståeligt dansk.
Søg støtte, hvis du er ramt. Offer/vidne-rollen kan sætte sig i kroppen. Offerrådgivningen er lavet til netop det.
Forbered dig på retten visuelt. Kig retslokalet igennem hjemmefra. Det gør noget ved nerverne.
Konklusion og sådan kommer du i gang
Hvis du kun tager én ting med: Du står stærkere, når du ved, hvilken rolle du har – og hvilke rettigheder og pligter der følger med.
Start her:
- Find ud af om du er vidne, offer eller sigtet (står typisk i brevet).
- Brug de officielle oversigter over straffesagens forløb.
- Er du sigtet: tal med en forsvarer og husk, du ikke har pligt til at udtale dig før afhøring.
- Er du offer/vidne: få støtte og kig på muligheder for bistandsadvokat og erstatning.
VIDSTE DU! Du kan frit vælge hvilken forsvarsadvokat du vil gøre brug af. Men hvis du vil have en beskikket advokat så har Justitsministeriet en liste over advokater, der er beneficeret af Justitsministeriet
FAQ – Den Ultimative Guide for Kriminelle
Hvad betyder det at være sigtet/hvornår er man sigtet?
Når du er sigtet, betyder det, at politiet mistænker dig for at have begået en lovovertrædelse.
Som sigtet får du automatisk en række rettigheder, herunder retten til at få beskikket en forsvarer, som i første omgang betales af statskassen.
Når politiet har færdiggjort deres efterforskning, afleverer de sagen til anklagemyndigheden, der tager stilling til, om der skal meddeles påtaleopgivelse eller rejses tiltale.
En politikreds består med andre ord af en todelt struktur: Det politiuddannede personale står for efterforskningen – og det juridisk uddannede personale (anklagerne) tager stilling til, om sagen skal frafaldes eller for retten.
Hvor længe kan man være sigtet i en sag?
Der er ingen forældelsesfrist for en sigtelse. Anklagemyndigheden skal give besked, hvis sigtelsen har stået på i mere end 1 år og 6 måneder, uden at sagen er afgjort.
Der er ingen faste tidsrammer for behandling af sager. Det er dog fastsat ved lov, at alle sager skal behandles inden for rimelig tid – og din forsvarer kan også anmode om sagsoplysninger på dine vegne.
Hvad er forskellen på at være sigtet og tiltalt?
At blive sigtet sker tidligere i processen end tiltale.
Du bliver sigtet af politiet, hvis de mistænker dig for at have begået noget strafbart. Mens du bliver tiltalt af af anklagemyndigheden, hvis sagen skal behandles i retten. Det sker kun, hvis det vurderes, at der er beviser nok til en dom.
Skal du begære navneforbud som sigtet?
I langt de fleste sager er det ikke nødvendigt at begære navneforbud, da politiet/anklagemyndigheden er underlagt tavshedspligt.
Pressen har normalt kun interesse i at omtale en sigtet ved navn, hvis vedkommende er kendt af offentligheden, eller hvis der er tale om en meget alvorlig sag.
Er du forpligtet til at underrette andre om, at du er sigtet?
Du er ikke forpligtet til at fortælle nogen, at du er blevet sigtet. Hverken pårørende, arbejdsgiver eller andre nære kontakter.
Dette ændrer naturligvis ikke på, at det i mange sager kan give mening at orientere sine nærmeste om sagen. I visse (dog sjældne) situationer kan du også være forpligtet til at underrette din arbejdsgiver.
Er der personer, du som sigtet skal undlade at kontakte?
Generelt skal du undlade at kontakte den påstået forurettede i sagen, samt undgå kontakt til vidner eller potentielle vidner.
Denne form for kontakt kan af politiet meget nemt tolkes i retning af, at du ønsker at påvirke vidneforklaringer.
Modtager du kopi af sagens bilag?
Ifølge retsplejeloven må du ikke modtage kopi af sagens bilag, men du har adgang til at gennemgå bilagene med din forsvarer på dennes kontor.
Forsvareren kan godt anmode politiet/anklagemyndigheden om tilladelse til at udlevere kopi af det totale bilagsmateriale, men en sådan anmodning vil oftest blive afslået.
Enkelte bilag, f.eks. ens egen afhøringsrapport, giver politiet/anklagemyndigheden dog i mange tilfælde tilladelse til at udlevere.
Kan du selv pege på relevante vidner og relevante bilag?
Ja. Du kan sikre, at relevante vidner bliver indkaldt, og relevante bilag indgår i sagen, ved at orientere din forsvarer.
Forsvareren kan så sørge for de nødvendige anmodninger ifht. vidner og indhentelse af yderligere bilag. Derudover kan forsvareren sende de relevante bilag, du selv er i besiddelse af, til politiet/anklagemyndigheden.
Er der risiko for varetægtsfængsling i løbet af sagen?
Normalt er riskoen for varetægtsfængling, hvis du ikke er blevet varetægtsfængslet i forbindelse med sigtelsen, meget begrænset.
Ved mange sagstyper kan risiko for varetægtsfængsling fuldstændig afvises.
Må du rejse til udlandet, mens sagen verserer?
Ja, du må rejse frit som sigtet og som tiltalt under sagen – fuldstændig som hvis der ikke var en sag. Det gælder både forretningsrejser og ferier i udlandet.
Hvordan er sagsforløbet, efter du er blevet sigtet?
Når du bliver sigtet, befinder sagen sig på det såkaldte efterforskningsstadie og håndteres af politiet.
Når sagens efterforsker vurderer, at efterforskningen kan erklæres for afsluttet, overleveres sagen til en anklager. Anklageren tager stilling til, om der skal meddeles påtaleopgivelse eller rejses tiltale.
Hvis der meddeles påtaleopgivelse, betyder det, at sagen frafaldes og dermed er slut. Vær dog opmærksom på, at den overordnede anklagemyndighed kan omgøre påtaleopgivelser indenfor 2 måneder. Dette sker dog forholdsvis sjældent.
Hvis anklageren omvendt beslutter, at der skal rejses tiltale, laves der et anklageskrift, hvorefter sagen indbringes for retten.
Hvor lang er sagsbehandlingstiden?
Sagsbehandlingstiden kan desværre, både på efterforskningsstadiet, og hvis der senere træffes beslutning om tiltalerejsning, være ganske lang.
Dog har forsvareren i et vist omfang mulighed for at presse på for, at sagsbehandlingen fremskyndes. Hvis sagsbehandlingstiden trækker meget længe ud, kan forsvareren anmode retten om at pålægge politiet/anklagemyndigheden en beslutningsfrist.
Bør du deltage i en afhøring?
Som sigtet er du ikke forpligtet til at deltage i en afhøring hos politiet, kaldet en udenretlig afhøring. Ofte er det dog en fordel at gøre.
Særligt hvis du nægter dig skyldig og har væsentlige pointer, som politiet/anklagemyndigheden bør kende til, vil det dog give mening at lade sig afhøre. Din forsvarer vil være til stede ved en sådan afhøring.
Du er heller ikke forpligtet til at lade dig afhøre i retten, kaldet indenretlig afhøring, hvis der rejses tiltale. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at retten i udgangspunktet ikke kender til indholdet af den rapport, som er blevet udarbejdet, hvis du har deltaget i en afhøring hos politiet.
Hvorfor indkaldes du til personundersøgelse hos Kriminalforsorgen, hvis sagen skal for retten?
I mange rettssager kontakter anklagemyndigheden automatisk Kriminalforsorgen for at få udarbejdet en såkaldt personundersøgelse.
En personundersøgelse er ganske udramatisk og omhandler deltagelse i et kort interview hos Kriminalforsorgen, så de kan vurdere, om du, hvis der sker domfældelse, er egnet til en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Kriminalforsorgen stiller kun spørgsmål til dine personlige forhold, det vil sige familie- og bopælsforhold, uddannelse mv., og stiller ikke spørgsmål til selve sagen. Deltagelse betragtes ikke på nogen måde som erkendelse af skyld.
Deltagelse i personundersøgelse anbefales, da retten, hvis den ikke frifinder, i nogle tilfælde vil føle sig tvunget til at idømme en ubetinget straf, hvis der ikke er lavet en personundersøgelse.
Hvordan er forløbet, hvis sagen skal for retten?
Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der skal rejses tiltale, kan sagen behandles på én af tre måder:
- som tilståelsessag med deltagelse af én dommer
- som domsmandssag, hvis du nægter dig skyldig, med deltagelse af én dommer og to domsmænd
- Som nævningesag, der er ganske sjældent i sager, hvor man ikke er varetægtsfængslet.
I alle tre tilfælde starter sagen ved byretten og kan ankes til landsretten.
Hvilken straf kan du forvente, hvis der sker domfældelse?
Straffen beror naturligvis helt på den rejste tiltale og den konkrete sag. Generelt opererer man strafmæssigt med følgende trin-skala:
- bøde
- betinget straf,
- betinget straf med vilkår om samfundstjeneste
- ubetinget straf.
Betinget straf betyder, at du ikke skal afsone straffen, medmindre du i fremtiden begår et nyt strafbart forhold. Ubetinget straf betyder, at du skal afsone straffen i fængsel, men ved domme på op til 6 måneders fængsel sker dette i mange tilfælde med elektronisk fodlænke i eget hjem.
På første møde med din forsvarer giver det ofte god mening at tale om straffen i tilfælde af domfældelse, også selvom du nægter dig skyldig. Mange gør sig overdrevne forestillinger om en eventuel straf, og denne samtale kan skabe ro i resten af sagsforløbet.
Kan du anke, hvis du dømmes i byretten?
Ja, det kan du. Medmindre der er tale om en meget beskeden bødestraf, er der fri adgang til at anke til landsretten.
Hvilke sagsomkostninger risikerer du at blive pålagt?
Hvis der meddeles påtaleopgivelse, eller der sker frifindelse i retten, pålægges du ikke sagsomkostninger.
Bliver du dømt, pålægges du som oftest at skulle betale sagens omkostninger. I realiteten svarer disse alene til forsvarerens salær, og kun i sjældne tilfælde, f.eks. ved indhentelse af tekniske erklæringer og tilsvarende, pålægges du disse sagsomkostninger.
Sagsomkostninger kan findes i det allerede fremsendte klientbekræftelsesbrev.
Modtager du erstatning, hvis der meddeles påtaleopgivelse, eller hvis du bliver frifundet i retten?
Hvis du ikke har været varetægtsfænglet, ydes der ingen erstatning af betydning.
Har du været anholdt, ransaget, eller aflyttet, vil der dog blive ydet en meget beskeden erstatning herfor.
FAQ kilder: Forsvarsadvokat Vilhelm Dickmeiss & Forsvarsadvokat Jens Povlsen
TEMA SAMARBEJDSPARTNERE & KILDER
Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk
anbefaler følgende links
Her er en information og henvisninger til myndigheder og organisationer, som kan være nyttige for dig.
Myndigheder, Råd, mv.
- Det Kriminalpræventive Råd
- Domstolene
- Domstolsstyrelsens undervisningswebsite
- Konfliktråd
- Kriminalforsorgen
- Politiet
- Pressenævnet
Erstatning
Bistandsadvokat og forsvarer
Rådgivning generelt
- Offerrådgivningen
Offerrådgivningen hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld. Offerrådgivningen kan vejlede om yderligere hjælp fra både professionelle og andre frivillige organisationer. Offerrådgivningen er landsdækkende, anonym og har døgnåbent. - Røde Kors
Røde Kors tilbyder støtte og rådgivning til socialt udsatte familier og voldsudsatte kvinder og børn.
Vold, voldtægt og stalking
- Center for Seksuelle Overgreb
Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet er en specialenhed, der rummer et tværfagligt behandlingstilbud til børn, unge og voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i form af eksempelvis incest, voldtægt, voldtægtsforsøg eller andre seksuelle krænkelser. - Center for Voldtægtsofre
Center for Voldtægtsofre udgør i alt ni døgnåbne centre for voldtægtsofre. - Danner
Danners Krisecenter hjælper kvinder og deres børn, hvis de har været udsat for vold i nære relationer. Danner har desuden en døgnåben telefonrådgivning, hvor både voldsudsatte og pårørende kan få hjælp og råd i forbindelse med vold i nære relationer - Dansk Kvindesamfunds Krisecentre
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre er en selvstændig og uafhængig enhed under Dansk Kvindesamfund, der driver to opholds- og rådgivningscentre. De tilbyder anonym rådgivning til både ofre og pårørende. - Dansk Stalking Center
Foreningen tilbyder specialiseret rådgivning og behandling for udsatte og udøvere af stalking. Dansk Stalking Center tilbyder også gratis og anonym telefonrådgivning. - Dialog mod vold
Dialog mod vold tilbyder specialiseret psykologbehandling til voldsramte familier. - Hjælp Voldsofre
Hjælp Voldsofre tilbyder at hjælpe og rådgive ofre, pårørende og andre efter en forbrydelse, herunder personrelaterede forbrydelser som vold, røveri, voldtægt og andre seksuelle overgreb. - Joan-Søstrene
Joan-Søstrene er en kvindepolitisk forening, der arbejder kvindepolitisk med seksuelle og fysiske overgreb mod kvinder, og yder støtte til kvinder udsat for vold, voldtægt, seksuel chikane og/eller seksuelle overgreb i barndommen gennem kvinde-til-kvinde rådgivning. - Lev uden vold
Lev uden vold tilbyder rådgivning til voldsudsatte, voldsudøvere og pårørende. Lev uden vold tilbyder også juridisk rådgivning om eksempelvis skilsmisse, forældremyndighed og kommunale ydelser. Desuden råder Lev uden vold også over efterværnsgrupper, hvor ofre kan få hjælp til at bearbejde voldsoplevelserne, ligesom de har et behandlingstilbud til voldsudøvere. - LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre)
LOKK er en interesseorganisation, hvis formål er at styrke de enkelte krisecentres arbejde for at forebygge og bekæmpe fysisk og psykisk vold med kvinder og børn. LOKK kan eksempelvis hjælpe med at finde nærmeste ledige kvindekrisecenter og har også en døgnåben anonym hotline. - Mandecenteret
Mandecenteret tilbyder rådgivning til mænd udsat for fysisk og psykisk vold.
Børn
- Børnetelefonen
BørneTelefonen tilbyder anonym rådgivning til børn og unge om alle typer problemer. - Børns Vilkår
Børns Vilkår rådgiver børn og unge via Børnetelefonen. - Foreningen Far
Foreningen Far hjælper børn og fædre samt familier, som oplever social udsathed eller livskriser. - Mødrehjælpen
Mødrehjælpen tilbyder behandling af kvinder og børn, der har været udsat for psykisk eller fysisk vold. - Red Barnet
Red Barnet tilbyder råd og vejledning til børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. - Kend din ret
Danmarks Domstole fortæller om, hvordan en retssag forløber. - Undervisningsmateriale til 8.-9. klasse
Undersøg tre temaer i en retssag. Udarbejdet af Danmarks Domstole. - Undervisningsmateriale til gymnasiet
Undersøg tre temaer i retssamfundet. Udarbejdet af Danmarks Domstole.
Digitale krænkelser
- Foreningen Digitalt Ansvar
Foreningen arbejder med lovgivning og effektiv efterforskning af digitale krænkelser samt viden om og målrettet undervisning i betydningen af digitale krænkelser. - Slet Det
Slet Det er Red Barnets rådgivning til børn og unge, der oplever at private eller grænseoverskridende informationer, billeder eller videoer deles uden samtykke. - Stop Chikane
Stop Chikane er Dansk Kvindesamfunds Krisecentres rådgivning til personer over 18 år, der oplever at private, grænseoverskridende eller krænkende informationer, billeder eller videoer deles uden samtykke.
Menneskehandel
- Center mod Menneskehandel
Center mod Menneskehandel arbejder både internationalt og nationalt for at hjælpe ofre for menneskehandel. Center mod Menneskehandel tilbyder bl.a. støtte og vejledning samt juridisk rådgivning via deres mange former for tilbud til ofre.
Æresrelaterede krænkelser
- RED rådgivning
Red rådgivning tilbyder anonym rådgivning til ofre for æresrelaterede konflikter. - Udenrigsministeriets Borgerservice
Udenrigsministeriets Borgerservice tilbyder bistand i æresrelaterede sager.
Økonomisk IT-kriminalitet
- Sikker Digital
Sikker Digital tilbyder råd og vejledning til borgere, virksomheder og myndigheder om fx bedrageri, identitetstyveri, svindel og afpresning. - NoMoreRansom.org
No More Ransom-hjemmesiden er et initiativ fra bl.a. Europol. Formålet er at hjælpe ofre for ransomware med at få deres krypterede data tilbage uden at blive nødt til at betale de kriminelle.
Indbrud
- Stop Indbrud
Stop Indbrud rådgiver om, hvordan man bedst muligt sikrer sin bolig mod indbrud, og hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude.
Kommentar/debattere