DØGNRAPPORT: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: uddrag (23.01.2026)

DØGNRAPPORT: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: uddrag (23.01.2026)

En indbrudstyv, stoffer og en våd skraldespand. Se uddraget fra torsdagens døgnrapport.

LÆS MERE 112-NYHEDERNE

SAKSKØBING: Fandt ketamin – 26-årig anholdt

Efter et tip rykkede lokalpolitiet torsdag ud til en 26-årig mands adresse i Sakskøbing. Her fandt betjentene en pose med knap 65 gram ketamin, som blev konfiskeret. Den 26-årige blev anholdt klokken 12.25 og sigtet for salg af stoffer, og han blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 14.01.

SLAGELSE: Anholdt efter indbrud

Torsdag fik politiet en anmeldelse om, at der var indbrud i en villa på Hashøjvej lidt uden for Slagelse. Da en politipatrulje kort efter anmeldelsen ankom til stedet, holdt der en bil i indkørslen med en 30-årig mand ved rattet. En anden mand, som var formummet bag elefanthue og hættetrøje, og som havde en hammer i hånden, stak af ud over en mark ved synet af politiet. Han blev dog hurtigt løbet op, og begge mænd blev anholdt klokken 12.17 og sigtet for indbrud. Der var knust flere ruder i huset og stjålet en porcelænsfigur, som lå i bilen. Den anden anholdte er en 38-årig mand, og han havde 72 gram hash, et gram skunk, 0,4 gram kokain og nogle receptpligtige piller på sig. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 30-årige, der sad i bilen havde 1,8 gram stof på sig, og det gav udslag for ketamin og kokain. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for kørsel i påvirket tilstand. Begge de anholdte blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 15.44.

KORSØR: Tre ældre udsat for bedragerier

Tre borgere fra Korsør var torsdag udsat for bedragerier, hvor de kriminelle er sluppet afsted med hævekort og kontanter:

En 81-årig kvinde fra Korsør blev torsdag eftermiddag ringet op af en mand, som fortalte, han ringede fra Danske Bank. Han advarede (!) den 81-årige mod tyverier af fx smykker og tilbød at sende “konsulent” ud til kvindens adresse for at skanne hendes dankort. Kort efter ankom en mand til den 81-åriges bopæl, og det lykkedes ham at få udleveret et dankort. Der er ikke umiddelbart hævet på kortet.

Lidt senere på eftermiddagen var det en 77-årig kvinde fra Korsør, og denne gang hævdede den kriminelle at ringe fra Nordea for at sikre kvindens værdier. En anden mand dukkede op på kvindens adresse, hvor han formåede at få udleveret et dankort og nogle smykker, men kvinden meddelte, at hvis han gik med smykkerne, ville hun skrige meget højt og råbe, så hun fik smykkerne retur. Han slap dog afsted med hævekort, som dog ikke umiddelbart er blevet brugt.

En 72-årig kvinde var torsdag udsat for et lignende bedrageri, og her slap de kriminelle afsted med hævekort og nogle kontanter.

Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri. Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.

Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.

Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort eller spørger uopfordret til, hvornår du er hjemme.

Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4. Se mere på Sikker Digitals hjemmeside.

GEDSER: Efterlyst mand anholdt

Ved indrejsekontrollen i Gedser torsdag eftermiddag traf politiets udlændingekontrolafdeling en 42-årig litauisk mand, der var passager i en bil. Den 42-årige var efterlyst af de ungarske myndigheder og blev derfor anholdt klokken 18.22. Den 42-årige fremstilles fredag i grundlovsforhør i retten med henblik på varetægtsfængsling, mens de danske myndigheder undersøger, om han kan udleveres.

NÆSTVED: Tissede i skraldespand

Politiet fik torsdag klokken 18.01 en anmeldelse fra et vidne, der havde set en mand tisse i en skraldespand i butikscenteret i Sct. Jørgens Park. Betjentene fandt frem til en 33-årig mand fra Næstved, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og bortvist fra centeret.

SLAGELSE: 27-årig sigtet for salg af stoffer

Lokalpolitiet anholdt torsdag klokken 20.20 en 27-årig mand i Slagelse. Det skete, efter at der ved en ransagning var fundet ulovlige stoffer i form af hash, skunk og kokain på hans adresse. Den 27-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om salg af ulovlige stoffer, og han fremstilles i grundlovsforhør i retten i Næstved fredag klokken 12.30.

Offerrådgivningen yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke. I Danmark er der 12 lokale offerrådgivninger – én i hver politikreds. Hver af disse yder støtte telefonisk og ved fysisk møde.

Ring på tlf. 116 006 eller se Offerrådgivningens hjemmeside.

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

ByVejTidsrumUdbytte
FensmarkKattekæretTorsdag klokken 8.30-13.45Ikke gjort op om der er stjålet noget
Holme-OlstrupSørupvejTorsdag klokken 15.44Håndværktøj
NakskovKlostergadeTorsdag klokken 5.49Ikke gjort op hvad der er stjålet
SakskøbingLindevejPå et tidspunkt op til onsdag klokken 15.00En taske med private papirer
SlagelseBildsøvej, KelstrupOnsdag klokken 18.00 – torsdag klokken 17.30Elværktøj
SlagelseHashøjvejTorsdag klokken 12.08To personer anholdt på stedet
VemmelevTingvej, OrmeslevTorsdag klokken 10.00-18.30Ikke gjort op hvad der er stjålet
VordingborgHeibergsvejTorsdag klokken 13.30-17.40Smykker og kontanter

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

ByVejTidTypeKontrolleredeFartbilisterTilladtHurtigsteKlip
SakskøbingMaribovej, VåbenstedTorsdag klokken 5.50-11.50ATK6351750 km/t73 km/tTo klip
SlagelseGrønningenTorsdag klokken 7.10-13.20ATK18162850 km/t72 km/tTo klip
NæstvedKarrebækvejTorsdag klokken 7.47-14.17ATK14111960 km/t85 km/tTo klip
HaslevRødebrovejTorsdag klokken 7.37-14.00ATK6433260 km/t87 km/tFire klip
SlagelseHolbækvejTorsdag klokken 15.55-18.00ATK – bestilt færdselskontrol306
SøllestedHøjrebyvejTorsdag klokken 16.02-22.02ATK5041060 km/t82 km/tEt klip
DianalundSkellebjergvejTorsdag klokken 18.55-22.00ATK120470 km/t94 km/t
VordingborgMarienbergvejTorsdag klokken 13.27-20.07ATK8494550 km/t77 km/tSeks klip
FaxeVemmetoftevejTorsdag klokken 14.25-19.35ATK137350 km/t65 km/t

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

ByVejTidspunkt?
HaslevSydmotorvejenTorsdag klokken 10.00-14.00To blev sigtet for ikke at holde tilstrækkeligt langt til højre og en blev sigtet for at bruge hornet unødigt
HolebyTorsdag klokken 19.30-21.27Der blev afsløret en narkopåvirket trafikant, som kørte med en stor påhængsvogn, han ikke havde kørekort til
HolebyTorsdag klokken 16.01-17.39To spirituspåvirkede bilister blev standset – den ene blev også sigtet for kørsel uden førerret
NæstvedKyse Overdrevs VejTorsdag klokken 16.15-16.45Ingen sager

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

ByVejTidspunktPersonSigtet for
HolebyKeldskovvejTorsdag klokken 16.3558-årig mandSpirituskørsel
HolebyKeldskovvejTorsdag klokken 16.2958-årig mandSpirituskørsel og kørsel uden førerret
SlagelseHashøjvejTorsdag klokken 12.0830-årig mandNarkokørsel
StubbekøbingNykøbingvejTorsdag klokken 20.1032-årig mandNarkokørsel
SøllestedLundegårdsvejTorsdag klokken 19.4535-årig mandNarkokørs
POLITI - Døgnrapport - Uddrag af døgnrapport fra din regionale politistation i Danmark - Læs alle døgnrapporter her: https://mikkelkjerri.dk/blog/112/
Foto: Politi.dk – Grafik: Made4Media ApS

Kilder & Samarbejdspartnere

Politi - Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk anvender troværdige kilder og samarbejdspartnere i forbindelse med vores uvildige og objekttive forbrugeranmeldelser, produktanmeldelser og vejledninger.
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) - Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk anvender troværdige kilder og samarbejdspartnere i forbindelse med vores uvildige og objekttive forbrugeranmeldelser, produktanmeldelser og vejledninger.
Anklagemyndigheden anvendes oftest som kilde og samarbejdspartner hos Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri.
Danmarks Domstole - Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk anvender troværdige kilder og samarbejdspartnere i forbindelse med vores uvildige og objekttive forbrugeranmeldelser, produktanmeldelser og vejledninger.

Se mere i vores tema: 112KRIMIDOMSTOL




Abonner på nyheder fra Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk

Få VIP/Premium Guides og Content direkte i din Indbakke…


Kommentar/debattere

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Meddelelse om ophavsret

⚠️ Copyright-beskyttet materiale!

Det er ikke tilladt at kopiere, gemme eller gengive tekst, billeder eller andet indhold fra MikkelKjerri.dk.

Kopiering, scraping eller anden uautoriseret brug er ulovlig og vil blive betragtet som brud på ophavsretten.

Funktionen “Kopier” og højreklik er deaktiveret for at beskytte indholdet.

Alle rettigheder forbeholdes - © made4media ApS, CVR 45324532