Næsten hver anden ung er bekymret for at få noget i drinken i byen, men kun et fåtal går til politiet, når mistanken opstår. En ny dansk rapport kortlægger drugging i nattelivet – og peger på både kønsforskelle, nye “motiver” og konkrete barrierer, der gør opklaring svær.
Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder
Bekymringen er høj – anmeldelserne er lave
Unge i Danmark forbinder i stigende grad nattelivet med risikoen for drugging, men ifølge den nye rapport Drugging i Danmark anmelder de næsten aldrig episoden. I spørgeskemadelen svarer 2 % af dem, der enten er sikre på eller mistænker, at de er blevet drugget, at de har anmeldt det til politiet.
Rapporten – udarbejdet af Københavns Universitets Kriminologiske Observatorium i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd – beskriver samt er at anmelde, fordi de ikke kan huske forløbet, eller fordi de tvivler på, om en anmeldelse hjælper.
I pressemeddelelsen om rapporten fremhæves det, at netop den lave anmeldelsesrate er et centralt problem, fordi drugging ofte foregår “usyn aktoren gør bevisindsamling vanskelig.
Hvad rapporten viser: Omfang, steder og hvem der rammes
Rapporten bygger på et mixed-methods-design med blandt andet en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, interviews og feltarbejde i ni byer. Samtidig understreges det, at spørgeskemaundersøgelsen ikke er repræsentativ, hvilket betyder, at tallene ikke kan bruges til at fastslå præcist omfang i hele befolkningen.
Alligevel tegner der sig tydelige mønstre:
- 7 % af de adspurgte 15–35-årige angiver, at de har været udsat for drugging i nattelivet, og 9 % angiver, at de tror, de har været udsat.
- Natklubber går igen som det hyppigste gerningssted: 49 % af dem, der angiver at være d lub.
- Bekymringen er markant kønnet: 35 % af kvinder er “meget” eller “ekstremt” bekymrede for drugging mod 5 % af mænd.
Samtidig peger ra sant “gab” mellem forestillinger og selvrapporterede erfaringer: Unge estimerer i gennemsnit, at langt flere har oplevet drug emgår af undersøgelsens egne svar – og rapporten kobler blandt andet det til mediedækning og fortællinger, der kan “smitte” utry file0
Syv typer drugging – og ikke kun “seksuelt motiv”
Et af rapportens mest omtalte bidrag er en typologi, hvor forskerne identificerer syv typer drugging baseret på, hvad ofrene selv mener motivet kan have været. De mest hyppigt angivne motiver er:
- Seksuel drugging (angivet af 77 % blandt dem, der m )
- LOL-drugging (“for sjov”/prank, 30 %)
- Test-drugging (10 %)
- Had-drugging (10 %)
- Rov-drugging (5 %)
- samt to typer, der især fremgår af de kvalitative data: hype-drugging og fejl-drugging.
Særligt pointen om, at mænds oplevelser kan “gå under radaren”, fordi drugging ofte opfattes som en heteroseksuel dynamik med kvindelige ofre, fremhæves flere steder i rapportens konklusioner.
“For sent” til at teste – og derfor for svært at bevise
Et tilbagevendende problem i druggin e rapporten går der ofte timer, før den ramte forstår, hvad der kan være sket – og nogle stoffer kan være svære at påvise efter kort tid. Det udfordrer både sundhedssystemets muligheder for at te gheder for at efterforske.
Rapporten beskriver også, at politiet i praksis kan stå med en sag, hvor der ikke er en konkret mistænkt, og hvor det derfor bliver meget ressourcekrævende at gennemgå overvågning fra flere steder på en bytur.
Andre medier: Bekymringen fylder – også før rapporten
Den nye rapport lande erede har været varm i flere år. Analyseinstituttet Voxmeter og Det Kriminalpræventive Råd har tidligere vist, at næsten halvdelen af unge er bekymrede for drugging i nattelivet, og artiklen peger samtidig på GHB e nævnes i forbindelse med drugging, og på, hvordan frygt ændrer adfærd.
TV 2 har ligeledes tidligere sat fokus på drugging i nattelivet i forbindelse med dokumentarformater og nye opgørelser om henvendelser og mistanke.
Og politiet har i konkrete opfordringer understreget, at hurtig kontakt og hurtig undersøgelse kan være afgørende, hvis man mistænker drugging – netop fordi spor kan forsvinde hurtigt.
Rapportens anbefalinger: Mere test, mere viden, mere systematik
I rapportens anbefalingsafsnit peges der blandt andet på behovet for mere systematisk registrering, hurtigere og lettere adgang til tests, samt uddannelse af dørpersonale og baransatte i at håndtere mistanke om drugging.
Derudover foreslås tidlig oplysning (fx i skole og på ungdomsuddannelser) og kampagner, der ikke kun retter sig mod potentielle ofre, men også mod venner, medgæster og personale.
I
Faktaboks:
Drugging i Danmark – fem nøglepunkter
Hvad er drugging? Når en person tilsætter euforiserende stoffer til en andens mad eller drikke uden samtykke.
Hvor mange angiver selv at være ramt? 7 % “helt sikkert” og 9 % “tror” (i undersøgelsen).
Hvor sker det oftest? Natklubber (49 % blandt dem, der angiver at være drugget).
Hvor mange anmelder? 2 % b re på eller mistænker drugging.
Hvem bekymrer sig mest? 35 % af kvinder er meget/ekstremt bekymrede mod 5 % af mænd.
LÆS RAPPORTEN
| Drugging-type | Kendetegn |
| Seksuel drugging | Drugging med henblik på voldtægt og andre seksuelle forhold/overgreb som fx påtvungen oralsex. |
| LOL-drugging | Drugging for at have det sjovt på offerets/ofrenes bekostning. |
| Test-drugging | Offeret fungerer som forsøgsperson for at teste stoffers potens før salg eller senere brug. |
| Had-drugging | Motiveret af hævn, jalousi, vrede og ønsket om at skade efter fx afvisning eller konflikt. |
| Rov-drugging | Drugging for at muliggøre tyveri og/eller økonomisk udnyttelse. |
| Hype-drugging | Drugging for at få personer i feststemning eller “op i gear”. |
| Fejl-drugging | Utilsigtet drugging pga. misforstået samtykke, fejl eller dårlig kommunikation. |
FAQ
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg mistænker drugging?
Søg hjælp med det samme. Ved akut fare: ring 112. Hurtig kontakt kan være vigtig, fordi stoffer kan forsv pen.
Hvorfor anmelder så få til politiet?
Rapporten peger især på huko hvad der er sket, og tvivl om det “nytter” som centrale årsager.
orbundet med sexovergreb?**
Nej. Rapporten beskriver flere motiver – fx “for sjov”, hæ r seksuelt motiv.
Hvor i nattelivet opleves risikoen størst?
Na både det sted, unge føler sig mest utrygge, og det sted hvor flest episoder angives at være sket.
Hvem hjælper typisk, når noget går galt?
Venner spiller den største rolle: I rapportens opgørelser angiver langt de fleste ofre, at de blev hjulpet af venner i øjeblikket.
Kan mænd også blive drugget?
Ja. Rapporten peger på, at mænd kan være ramt, men at deres episoder oftere overses eller ikke forstås som drugging.






Kommentar/debattere