Ny rapport: Unge frygter drugging – men anmelder næsten aldrig

Ny rapport: Unge frygter drugging – men anmelder næsten aldrig

Næsten hver anden ung er bekymret for at få noget i drinken i byen, men kun et fåtal går til politiet, når mistanken opstår. En ny dansk rapport kortlægger drugging i nattelivet – og peger på både kønsforskelle, nye “motiver” og konkrete barrierer, der gør opklaring svær.

Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder

Bekymringen er høj – anmeldelserne er lave

Unge i Danmark forbinder i stigende grad nattelivet med risikoen for drugging, men ifølge den nye rapport Drugging i Danmark anmelder de næsten aldrig episoden. I spørgeskemadelen svarer 2 % af dem, der enten er sikre på eller mistænker, at de er blevet drugget, at de har anmeldt det til politiet. 

Rapporten – udarbejdet af Københavns Universitets Kriminologiske Observatorium i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd – beskriver samt er at anmelde, fordi de ikke kan huske forløbet, eller fordi de tvivler på, om en anmeldelse hjælper

I pressemeddelelsen om rapporten fremhæves det, at netop den lave anmeldelsesrate er et centralt problem, fordi drugging ofte foregår “usyn aktoren gør bevisindsamling vanskelig. 

Hvad rapporten viser: Omfang, steder og hvem der rammes

Rapporten bygger på et mixed-methods-design med blandt andet en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, interviews og feltarbejde i ni byer. Samtidig understreges det, at spørgeskemaundersøgelsen ikke er repræsentativ, hvilket betyder, at tallene ikke kan bruges til at fastslå præcist omfang i hele befolkningen. 

Alligevel tegner der sig tydelige mønstre:

  • 7 % af de adspurgte 15–35-årige angiver, at de har været udsat for drugging i nattelivet, og 9 % angiver, at de tror, de har været udsat. 
  • Natklubber går igen som det hyppigste gerningssted: 49 % af dem, der angiver at være d lub. 
  • Bekymringen er markant kønnet: 35 % af kvinder er “meget” eller “ekstremt” bekymrede for drugging mod 5 % af mænd

Samtidig peger ra sant “gab” mellem forestillinger og selvrapporterede erfaringer: Unge estimerer i gennemsnit, at langt flere har oplevet drug emgår af undersøgelsens egne svar – og rapporten kobler blandt andet det til mediedækning og fortællinger, der kan “smitte” utry file0

Syv typer drugging – og ikke kun “seksuelt motiv”

Et af rapportens mest omtalte bidrag er en typologi, hvor forskerne identificerer syv typer drugging baseret på, hvad ofrene selv mener motivet kan have været. De mest hyppigt angivne motiver er:

  • Seksuel drugging (angivet af 77 % blandt dem, der m )
  • LOL-drugging (“for sjov”/prank, 30 %)
  • Test-drugging (10 %)
  • Had-drugging (10 %)
  • Rov-drugging (5 %)
  • samt to typer, der især fremgår af de kvalitative data: hype-drugging og fejl-drugging

Særligt pointen om, at mænds oplevelser kan “gå under radaren”, fordi drugging ofte opfattes som en heteroseksuel dynamik med kvindelige ofre, fremhæves flere steder i rapportens konklusioner. 

“For sent” til at teste – og derfor for svært at bevise

Et tilbagevendende problem i druggin e rapporten går der ofte timer, før den ramte forstår, hvad der kan være sket – og nogle stoffer kan være svære at påvise efter kort tid. Det udfordrer både sundhedssystemets muligheder for at te gheder for at efterforske. 

Rapporten beskriver også, at politiet i praksis kan stå med en sag, hvor der ikke er en konkret mistænkt, og hvor det derfor bliver meget ressourcekrævende at gennemgå overvågning fra flere steder på en bytur. 

Andre medier: Bekymringen fylder – også før rapporten

Den nye rapport lande erede har været varm i flere år. Analyseinstituttet Voxmeter og Det Kriminalpræventive Råd har tidligere vist, at næsten halvdelen af unge er bekymrede for drugging i nattelivet, og artiklen peger samtidig på GHB e nævnes i forbindelse med drugging, og på, hvordan frygt ændrer adfærd. 

TV 2 har ligeledes tidligere sat fokus på drugging i nattelivet i forbindelse med dokumentarformater og nye opgørelser om henvendelser og mistanke. 

Og politiet har i konkrete opfordringer understreget, at hurtig kontakt og hurtig undersøgelse kan være afgørende, hvis man mistænker drugging – netop fordi spor kan forsvinde hurtigt. 

Rapportens anbefalinger: Mere test, mere viden, mere systematik

I rapportens anbefalingsafsnit peges der blandt andet på behovet for mere systematisk registrering, hurtigere og lettere adgang til tests, samt uddannelse af dørpersonale og baransatte i at håndtere mistanke om drugging. 

Derudover foreslås tidlig oplysning (fx i skole og på ungdomsuddannelser) og kampagner, der ikke kun retter sig mod potentielle ofre, men også mod venner, medgæster og personale. 

LÆS RAPPORTEN


I

Faktaboks:
Drugging i Danmark – fem nøglepunkter


Hvad er drugging? Når en person tilsætter euforiserende stoffer til en andens mad eller drikke uden samtykke. 

Hvor mange angiver selv at være ramt? 7 % “helt sikkert” og 9 % “tror” (i undersøgelsen). 

Hvor sker det oftest? Natklubber (49 % blandt dem, der angiver at være drugget). 

Hvor mange anmelder? 2 % b re på eller mistænker drugging. 

Hvem bekymrer sig mest? 35 % af kvinder er meget/ekstremt bekymrede mod 5 % af mænd.

LÆS RAPPORTEN


Drugging-typeKendetegn
Seksuel druggingDrugging med henblik på voldtægt og andre seksuelle forhold/overgreb som fx påtvungen oralsex.
LOL-druggingDrugging for at have det sjovt på offerets/ofrenes bekostning.
Test-druggingOfferet fungerer som forsøgsperson for at teste stoffers potens før salg eller senere brug.
Had-druggingMotiveret af hævn, jalousi, vrede og ønsket om at skade efter fx afvisning eller konflikt.
Rov-druggingDrugging for at muliggøre tyveri og/eller økonomisk udnyttelse.
Hype-druggingDrugging for at få personer i feststemning eller “op i gear”.
Fejl-druggingUtilsigtet drugging pga. misforstået samtykke, fejl eller dårlig kommunikation.

FAQ

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg mistænker drugging?

Søg hjælp med det samme. Ved akut fare: ring 112. Hurtig kontakt kan være vigtig, fordi stoffer kan forsv pen. 

Hvorfor anmelder så få til politiet?

Rapporten peger især på huko hvad der er sket, og tvivl om det “nytter” som centrale årsager. 

orbundet med sexovergreb?**

Nej. Rapporten beskriver flere motiver – fx “for sjov”, hæ r seksuelt motiv. 

Hvor i nattelivet opleves risikoen størst?

Na både det sted, unge føler sig mest utrygge, og det sted hvor flest episoder angives at være sket. 

Hvem hjælper typisk, når noget går galt?

Venner spiller den største rolle: I rapportens opgørelser angiver langt de fleste ofre, at de blev hjulpet af venner i øjeblikket. 

Kan mænd også blive drugget?

Ja. Rapporten peger på, at mænd kan være ramt, men at deres episoder oftere overses eller ikke forstås som drugging.  

Kilder & Samarbejdspartnere

Politi - Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk anvender troværdige kilder og samarbejdspartnere i forbindelse med vores uvildige og objekttive forbrugeranmeldelser, produktanmeldelser og vejledninger.
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) - Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk anvender troværdige kilder og samarbejdspartnere i forbindelse med vores uvildige og objekttive forbrugeranmeldelser, produktanmeldelser og vejledninger.
Anklagemyndigheden anvendes oftest som kilde og samarbejdspartner hos Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri.
Danmarks Domstole - Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk anvender troværdige kilder og samarbejdspartnere i forbindelse med vores uvildige og objekttive forbrugeranmeldelser, produktanmeldelser og vejledninger.

Se mere i vores tema: 112KRIMIDOMSTOL


HashTags & Forhandler:



Abonner på nyheder fra Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk

Få VIP/Premium Guides og Content direkte i din Indbakke…


Kommentar/debattere

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Meddelelse om ophavsret

⚠️ Copyright-beskyttet materiale!

Det er ikke tilladt at kopiere, gemme eller gengive tekst, billeder eller andet indhold fra MikkelKjerri.dk.

Kopiering, scraping eller anden uautoriseret brug er ulovlig og vil blive betragtet som brud på ophavsretten.

Funktionen “Kopier” og højreklik er deaktiveret for at beskytte indholdet.

Alle rettigheder forbeholdes - © made4media ApS, CVR 45324532