Tre ud af fire stalkingudsatte kæmper med symptomer på angst og/eller depression. Halvdelen har symptomer på PTSD eller kompleks PTSD. Og fire ud af fem oplever fysiske smerter som følge af stalkingen.
Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder
Det er nogle af de mest markante tal i en ny rapport fra Dansk Stalking Center, som bygger på data fra 1.415 stalkingudsatte i forløb i perioden 2017–2025.
Budskabet er kontant: Stalking er en alvorlig voldsform med langvarige konsekvenser – og den ophører sjældent af sig selv. Derfor bør hjælpen til de udsatte styrkes, samtidig med at flere udøvere får tilbud om psykologisk behandling.
“Kan sætte mennesker ud af spil i årevis”
I pressemeddelelsen i forbindelse med offentliggørelsen peger Dansk Stalking Center på, at juridiske sanktioner er nødvendige, men ikke nok, hvis adfærden ikke ændres hos udøveren.
“Stalking er en alvorlig voldsform, som kan sætte mennesker ud af spil i årevis. Vores rapport viser, at målrettet støtte virker, men hvis vi for alvor skal beskytte de udsatte, skal vi også sikre, at stalkingen stopper,” siger direktør Rikke Nue Møller.
Samme pointe går igen i anden omtale af Dansk Stalking Centers anbefalinger: at stalking ikke er en “diagnose”, men en adfærd, der kan ændres – hvis udøveren får den rette hjælp.
Hvem bliver ramt – og hvem stalker?
Rapporten tegner et billede af, hvem de stalkingudsatte typisk er blandt dem, der søger hjælp:
– 88 % er kvinder, 12 % er mænd.
– Alder: 18 til 80 år, med en gennemsnitsalder på omkring 30 år.
– 65 % har børn, og “lidt over halvdelen” af dem har børn med udøveren.
Og i langt de fleste tilfælde kommer stalkingen tæt på – helt tæt på:
– 65 % udsættes for stalking fra en tidligere intim relation (fx ekspartner).
– 20 % stalkes af en tidligere bekendt (ven, kollega, nabo).
– Kun 5 % angiver, at udøveren er fremmed/ukendt.
Det er også værd at bide mærke i, hvor mange der stadidet: Ved opstart i Dansk Stalking Center oplever 55 %, at stalkingen st 5 %** oplever, at den er helt ophørt.
DOWNLOAD Sikker Digital har lavet en folder – Værd at læse…
Hvad er stalking – ifølge fagfolkene?
Rapporten arbejder med en konkret definition, som også er den, rådgivere og psykologer i Dansk Stalking Center tager udgangspunkt i:
Stalking beskrives som en systematisk række af kontaktforsøg og adfærd, der er uønsket og vedvarende – og som opleves grænseoverskridende og intimiderende for den udsatte.
Og netop “systematisk” er et nøgleord. Stalking er sjældent én enkelt kanal. Det kan være sms’er, opkald, mails, sociale medier, møder på gaden, overvågning, kontakt til familie – og i nogle tilfælde forsøg på at bruge myndigheder som pressionsmiddel.
Hvem bliver ramt? Og hvem er udøveren?
Et af rapportens klare budskaber er, at stalking i langt de fleste tilfælde sker mellem mennesker, der kender hinanden – ofte tæt.
Rapporten viser, at udøveren i mange sager er en tidligere partner, og den beskriver stalking som noget, der i nogle tilfælde fungerer som en form for fortsættelsesvold: Kontrollen fortsætter efter bruddet.
Den vinkel er ikke bare akademisk. Den har betydning for, hvordan vi som samfund møder stalking. Hvis stalking fejllæses som “en konflikt” eller “en hård skilsmisse”, risikerer den udsatte at stå alene alt for længe.
Rapporten peger også på, at stalking kan være en indikator på eskalering i enkelte sager.
Når kroppen reagerer: “Jeg er på vagt hele tiden”
Det er let at undervurdere stalking, hvis man forestiller sig, at det “bare” er digitalt. Men rapporten dokumenterer noget, mange stalkingudsatte beskriver igen og igen: kroppen går i alarmberedskab.
Somatisering – altså fysiske symptomer udløst af psykisk belastning – kan være søvnproblemer, hovedpine, mavepine, hjertebanken, svimmelhed og muskelspændinger.
Et citat fra en stalkingudsat i forløb beskriver det sådan her:
“Jeg er på vagt hele tiden og bliver skræmt af de mindste ting. Jeg får hovedpine, mavepine og ondt i brystet, når udøveren kontakter mig…”
I de kvantitative målinger svarer 80 %, at de oplever somatiske smerter som direkte reaktion på stalking. Efter et forløb falder andelen til 65 % – stadig højt, men et tydeligt fald.
Angst og depression: Højt niveau ved opstart
Rapporten bruger Bech-19-skalaen til at måle angst- og depressionssymptomer.
Ved opstart ligger de gennemsnitlige scorer på 14,8 (depression) og 14,7 (angst), hvilket beskrives som et klinisk højt be et rådgivnings- og psykologforløb falder scorerne til 7,7 og 7,1 – omtrent en halvering.
Det vigtige her er ikke bare, at “det bliver bedre”. , at ændringerne er statistisk signifikante og peger på en sammenhæng mellem indsatsen og forbedret psykisk trivsel.
PTSD og kompleks PTSD: Tallene flytter sig
Stalking kan være kort og intenst – men det kan også være langvarigt, gentaget og udmattende. Rapporten beskriver, at mange lever med søvnproblemer, mareridt, flashbacks og en følelse af aldrig at kunn e PTSD eller kompleks PTSD.
Ved opstart har 50 % symptomer på PTSD eller kompleks PTSD. Efter endt forløb ses en tydelig reduktion: Andelen med PTSD falder fra omkring **27 len med kompleks PTSD falder fra 27 % til 6 %.
Det er voldsomme tal – men også tal, der viser, at behandling og specialiseret støtte kan gøre en reel forskel.
Arbejde, familie og socialt liv: Stalking “stjæler hverdagen”
Rapporten måler funktionsevne i familieliv, socialliv og arbejdsliv ty Scale (SDS). En score på 5 eller derover indikerer behandlingskrævende funktionsnedsættelse. Ved opstart ligger gennemsnitsscorerne mellem 5,8 og 7,3.
Efter rådgivning og psykologforløb falder 3–4, svarende til forbedringer på 40–55 % afhængigt af område.
Det er ikke småting. Det er forskellen på at kunne hente børn, passe et job, tage i supermarkedet – og at blive hjemme, fordi man ikke føler sig sikker.
Børnene: “Han brugte børnene rigtig meget”
Et af rapportens mest opsigtsvækkende afsnit handler om børn og unge.
Dansk Stalking Center anslår, at op mod 60.000 børn i Danma ed stalking.
Når den ene forælder stalker den anden, kan børn inddrages direkte – fx ved at udøveren bruger ba taktvej eller som “undskyldning” for at komme tæt på den udsatte. Rapporten citerer blandt andet:
“Min ekskæreste benyttede vores fælles børns telefoner til at ringe til mig… Han brugte generelt børnene rigtig meget…”
Rapporten beskriver også, at børn kan reagere med angst, søvnbesvær, depression, PTSD-lignende symptomer og koncentrationsproble usynliggørelse og overansvarlighed.
Og så kommer et problem, der kan gøre ondt at læse: Børn indgår sjældent systematisk i risikovurderinger og psykologforløb, og stalking kan i nogle sager mistolkes som almindelig forældrekonflikt, hvis fagpersoner mangler viden om de voldelige mønstre.
Politiet: Frygt for eskalering og manglende tro på hjælp
Mange stalkingudsatte står i et svært dilemma: Skal jeg anmelde? Har jeg energi til det? Og gør det det værre?
Et studie omtalt i rapporten viser, ngudsatte i perioden 2015–2023 havde haft kontakt med politiet, før de henvendte sig til Dansk Stalking Center. Blandt dem, der ikke havde været i kontakt med politiet, angiver 35 % frygt for eskalering, 34 % at de ikke tror, politiet kan hjælpe, og * overskud til at anmelde.
Rapporten beskriver samtidig, at selve anmeldelsesprocessen kan være følelsesmæssigt og praktisk krævende, fordi den ofte kræver dokumentation og gentagne afhøringer – noget der kan føles som en ekstra belastning, når man allerede er presset.
I det samme afsnit beskrives værktøjer som dokumentationsskema og Skytsengel-appen, der skal hjælpe med at samle og strukturere dokumentation, så den passer til politiets arbejdsgange.
“Stalking rammer op mod 100.000” – men mørketallet er stort
Hvor mange rammes egentlig? Dansk Stalking Center skriver, at stalking hvert år rammer op mod 100.000 danskere, og det er en af forklaringern t presser på for mere systematisk viden og en national undersøgelse med faste intervaller.
Rapporten anbefaler konkret en landsdækkende undersøgelse hvert fjerde år for at følge omfang, udvikling og lovgivningseffekt.
Hvor kan man få hjælp?
Dansk Stalking Center tilbyder gratis og anonym telefonrådgivning til stalkingudsatte og pårørende, og centeret arbejder helhedsorienteret med rådgivning, dokumentation, sikkerhed og psykologisk støtte.
Centeret oplyser, at de årligt gennemfører over 5.000 samtaler, rådgivninger og behandlinger til udsatte, pårørende og udøvere.
Hvis du er i akut fare eller oplever trusler og vold, er rådet stadig det samme: kontakt politiet.
Konklusion: Stalking er ikke “noget, der går over”
Rapporten er på én gang brutal og håbefuld.
Brutal, fordi tallene om stalking rammer: angst, depression, traumereaktioner, smerter, tab af arbejdsevne – og børn, der trækkes ind i noget, de aldrig har bedt om.
Kommentar og del gerne: Har du erfaringer med stalking – som udsat, pårørende eller fagperson? Jo mere konkret vi taler om mønstrene, jo mindre plads er der til at bagatellisere det som “drama”.
Kommentar/debattere