En ny landsdækkende oplysningsindsats går i luften mandag 23. februar 2026 med en enkel – og ret kontant – opfordring til voksne: “Bekymret for et barn? Sig det højt.” Kampagnen tager fat i en af de største barrierer, når børn lever med vold eller alvorlig mistrivsel i hjemmet: At alt for mange voksne ser tegnene, men tøver med at handle.
Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder
Bag kampagnen står Barndom Uden Vold og et bredt partnerskab af politi, kommuner og organisationer, som vil gøre det nemmere at vide, hvad man konkret gør, når mavefornemmelsen larmer.
LÆS MERE 112-NYHEDERNE
Derfor hedder kampagnen “Lærkevej”
Kampagnen bruger “Lærkevej” som symbol: Et helt almindeligt vejnavn – for at understrege, at vold mod børn ikke kun foregår “hos de andre”. Pointen bliver gentaget igen og igen i partnernes omtaler: Volden kender hverken postnumre eller pæne facader.
I et opslag fra Barndom Uden Volds direktør, Lisbeth Jessen, kobles lanceringen til et politisk fokus på området – og hun gengiver justitsministerens reaktion på omfanget: “Det tal er enormt hjerteskærende.”
“Tvivl må aldrig stå i vejen for, at et barn får hjælp”
Flere af kampagnens samarbejdspartnere peger på den samme mekanisme: Det er sjældent ond vilje, når voksne ikke reagerer. Det er tvivl, berøringsangst og usikkerhed på proceduren.
Lisbeth Jessen formulerer det meget direkte i forbindelse med kampagnen: Det kan føles grænseoverskridende at blande sig i en anden familie – men det må ikke stå i vejen for hjælp. Hendes konkrete råd går igen i flere omtaler: Tal med barnets lærer eller pædagog – eller underret kommunen direkte.
Hvad handler kampagnen om i praksis?
Kampagnesitet samler viden og materialer, og hele indsatsen er bygget op om at gøre næste skridt mere overskueligt:
- Hvad er typiske tegn på vold, svigt eller alvorlig mistrivsel?
- Hvem kontakter du – og hvornår?
- Hvordan laver du en underretning?
- Hvad kan du gøre, hvis du er i tvivl?
Samtidig fremhæver flere partnere, at kampagnen kører bredt i bybilledet og på digitale medier fra 23. februar 2026.
FAKTA: Du har pligt til at underrette, hvis du er bekymret
Det er ikke bare en “god idé” at reagere – det er også forankret i reglerne.
Hvis du er bekymret for et barn eller en ung, har du pligt til at underrette barnets/den unges kommune.
Kommunen skal blandt andet vurdere, om der er behov for akutte indsatser, når der kommer en underretning.
Offentligt ansatte og fagpersoner kan have skærpet underretningspligt.
Vil du læse reglerne i et mere “trin-for-trin”-sprog, har Borger.dk også en samlet indgang til underretning og kommunens pligter.
LÆS MERE Børn i mistrivsel – Borger.dk
Guide: Sådan gør du, hvis du er bekymret for et barn
1) Vurdér først: Akut fare eller ikke?
- Akut fare / vold lige nu: Ring 112. (Det gælder også, hvis du vurderer, at barnet ikke kan vente.)
- Ikke akut, men alvorlig bekymring: Gå videre til underretning/kommunekontakt.
2) Tal med en relevant voksen tæt på barnet
Hvis barnet går i dagtilbud eller skole, er det ofte lavpraktisk at starte her:
- Lærer
- Pædagog
- Skoleleder / institutionens leder
Det er også præcis den “mellemstation”, kampagnen selv fremhæver, hvis du er usikker på, hvad du har set eller hørt.
3) Underret kommunen – hellere for tidligt end for sent
En underretning kan være kort. Du behøver ikke kunne bevise noget. Det centrale er:
- Hvad har du set/hørt?
- Hvor længe har du været bekymret?
- Hvad gør dig urolig lige nu?
Borger.dk og Ankestyrelsen beskriver tydeligt, at der ikke er krav til formen – du kan underrette skriftligt eller telefonisk.
4) Brug rådgivning, hvis du står og vakler
Kampagnens samarbejdspartnere peger på konkrete hjælpelinjer:
- Lev Uden Volds hotline: 1888 (gratis og anonym)
- DannerTelefonen: 33 33 00 47 (døgnåbent)
Og kampagnesitet samler viden og handlemuligheder ét sted: barndomudenvold.dk.
Hyppige fejl og misforståelser
“Jeg er ikke sikker nok.”
Du behøver ikke være sikker. En underretning handler om bekymring – ikke dom.
“Jeg vil ikke ødelægge noget for familien.”
Det er en klassiker. Men hvis der er vold, er “ingenting” typisk det, der ødelægger mest – fordi barnet står alene med det.
“Det er privat – jeg skal ikke blande mig.”
Netop den berøringsangst er kampagnens hovedfjende. Som flere partnere formulerer det: Lærkevej er alle steder.
“Kommunen gør alligevel ikke noget.”
Kommunen har klare pligter, bl.a. hurtig vurdering af akut behov og krav om kvittering i visse tilfælde.
Mikkel Kjerri anbefaler: Gør det enkelt – og gør det i dag
Hvis du sidder med den dér knude i maven: Lad være med at gøre det til et projekt.
Er det akut? Ring 112.
Ellers: Ring/skriv til kommunen og lav en underretning.
Hvis du tøver: Tag én samtale med barnets lærer/pædagog
– eller ring til 1888.
Og husk: Det er ikke din opgave at efterforske.
Det er din opgave at reagere.
Baggrund: Kampagnen lander midt i et større politisk fokus
Kampagnen kommer samtidig med, at der i de senere år har været markant politisk fokus på at styrke indsatsen mod vold i hjemmet og vold mod børn – bl.a. gennem nationale initiativer og finansiering over flere år.
Det ændrer ikke ved, at den hurtigste “systemændring” ofte starter med en voksen, der tør sige noget højt.
FAQ: De mest søgte spørgsmål om “bekymret for et barn”
Hvad gør jeg, hvis jeg er bekymret for et barn?
Start med at vurdere, om der er akut fare (112). Ellers: tal med skole/dagtilbud og/eller send en underretning til barnets kommune.
Har jeg pligt til at underrette kommunen?
Ja. Hvis du er bekymret for et barn eller en ung, har du pligt til at underrette kommunen, barnet bor i.
Kan jeg underrette anonymt?
Mulighederne varierer afhængigt af kanal og myndighed, men der findes beskrivelser af anonym underretning, og du kan vælge ikke at oplyse navn i visse situationer. Læs vejledningen hos Ankestyrelsen.
Hvad skal en underretning indeholde?
Kort fortalt: din bekymring og hvad den bygger på (observationer, barnets udsagn, adfærd, fysiske tegn, periode). Der er ikke krav til format.
Hvad sker der, når kommunen får en underretning?
Kommunen skal vurdere, om der er behov for akut handling og om barnets forhold skal undersøges nærmere.
Hvem kan jeg tale med, hvis jeg er i tvivl?
Kampagnens partnere peger bl.a. på barnets lærer/pædagog, kommunen – og rådgivning som Lev Uden Volds hotline 1888.
Hvornår skal jeg ringe 112?
Når du vurderer, at situationen er akut – fx hvis volden sker nu, eller barnet er i umiddelbar fare.
Hvad er “Barndom Uden Vold”?
En forening/indsats, der samler aktører på tværs af sektorer for at forebygge og stoppe vold mod børn og styrke hjælpen. Kampagnesitet drives via barndomudenvold.dk.
Konklusion: Sådan kommer du i gang
Hvis du kun tager én ting med: Sig det højt – og gør det konkret.
En besked til skolen. En opringning til kommunen. En underretning. Det behøver ikke være perfekt. Det skal bare ske.
Har du erfaringer med at stå i tvivlen – eller med at handle – så del gerne i kommentarfeltet. Det er præcis sådan, vi får berøringsangsten til at slippe grebet.
Kilder
- Barndom Uden Vold (kampagnesite)
- Danner (omtale af kampagnen og handlemuligheder)
- Herning Kommune (lokal omtale af kampagnen og partnerskabet)
- Ankestyrelsen (underretningspligt og procedure)
- Borger.dk (kommunens pligter ved underretninger)
- LinkedIn-opslag fra partnere (citerede udtalelser)
- Limfjord Update (citeret udtalelse og kampagne-info)
- Social- og Boligministeriet (national indsats/handlingsplan)
LÆS MERE FRA DANMARKS POLITIKREDSE: Bornholms Politi – Fyns Politi – Københavns Politi – København og Vestegnens Politi – Midt- og Vestjyllands Politi – Midt- og Vestsjællands Politi – Nordjyllands Politi – Nordsjællands Politi – Syd- og Sønderjyllands Politi – Sydøstjyllands Politi – Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi – Østjyllands Politi – Færøernes Politi – Grønlands Politi – National enhed for Særlig Kriminalitet
Kommentar/debattere