---

En ny måling fra Ipsos tegner et billede af et Danmark, hvor trygheden er under pres. Mens klima og sundhed fortsat fylder, har efteråret 2025 markeret et drastisk skift i danskernes nattesøvn. Frygten for krig og angreb på dansk jord er eksploderet efter september måneds dramatiske dronehændelser.

Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder (11. december 2025)

Hvis man spørger danskerne, hvad der bekymrer dem mest netop nu, er svaret ikke længere kun ventelister på sygehusene eller stigende vandstande. I november 2025 viser tallene fra analyseinstituttet Ipsos et markant stemningsskift: Bekymringen for krig er næsten fordoblet på en enkelt måned, fra 8,9 % i september til 15,5 % i oktober. Samtidig er frygten for forsvarets tilstand og nationale sikkerhed steget til det højeste niveau i år.

Årsagen skal ikke findes i fjerne konflikter, men lige over hovedet på os.

Drone-panikken: Da virkeligheden ramte

Skiftet i målingen falder direkte sammen med de hændelser, der rystede Danmark i slutningen af september, hvor ukendte droner førte til lukninger af luftrummet over blandt andet Københavns Lufthavn, Aalborg og militære anlæg.

Ifølge Ipsos kan stigningen i utryghed direkte “ses i lyset af den aktuelle internationale sikkerhedssituation, hvor øget mediedækning af konflikter – og rapporter om droneobservationer i dansk luftrum – kan have løftet bekymringen.”

Statsminister Mette Frederiksen satte ord på alvoren efter hændelserne:

“Hybridkrigen er i sin natur uforudsigelig, og den vil flytte sig. Droner en dag, sabotage en anden, cyberangreb en tredje.”

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen supplerede med en vurdering, der har givet genlyd i befolkningen: “Det ligner bestemt ikke en tilfældighed, men ser systematisk ud.”

Eksperter: Frygten får os til at se spøgelser

Reaktionen i befolkningen har været tydelig. Politiet modtog i dagene efter drone-hændelserne over 500 anmeldelser fra borgere, der mente at have set mistænkelige lys på himlen. Mange viste sig at være stjerner eller almindelige fly, men frygten var reel.

Hjerneforsker Mikkel Wallentin fra Aarhus Universitet forklarer til Videnskab.dk, hvorfor danskerne reagerer så voldsomt:

“Det, som gør os bange, vil optræde tydeligere i vores hukommelse. Vi har en tendens til at overfokusere på det og se spøgelser alle vegne. Vores overlevelsessystem er indrettet med stor fokus på risiko.”

Denne “alarmtilstand” bekræftes af Kent Damsgaard, adm. direktør i Forsikring & Pension. Han peger på, at krig og konflikt nu overskygger de klassiske velfærdstemaer:

“I dag svarer 50 pct., at de er mest bekymrede for krig og konflikt. Til sammenligning er der kun 7 pct., der er mest bekymret for velfærd og sundhedsvæsen,” udtaler han på baggrund af branchens egne tal fra efteråret 2025.

Fremtidspessimisme og økonomisk pres

Det er dog ikke kun krigstruslen, der tynger. Selvom dansk økonomi på papiret er stærk, viser tallene, at den enkelte dansker stadig føler sig presset.

• Økonomien spøger stadig: Ifølge Falcks Sundhedsbarometer 2025 føler 48 % af danskerne sig pressede af økonomisk usikkerhed. Det gælder ikke kun lavindkomstgrupper; selv danskere med gode indkomster mærker presset fra renter og leveomkostninger.
• Ingen tro på børnenes fremtid: En undersøgelse fra Instituttet for Fremtidsforskning viser en dyster tendens: Kun 24 % af danskerne tror, at deres børns liv bliver bedre end deres eget.

Fremtidsforsker Casper Skovgaard Petersen kalder tallene “tankevækkende, men ikke overraskende” og peger på, at pessimismen “mødes overalt” i analyserne.

Konklusion: Et nyt alvorligt Danmark

Sammenholder man Ipsos-målingen med eksperternes udsagn, står det klart, at 2025 slutter i en helt anden stemning, end det begyndte. Hvor året startede med debatter om Store Bededag og CO2-afgifter, slutter det med blikket rettet mod nattehimlen og en grundlæggende tvivl om, hvorvidt freden i Europa – og trygheden i Danmark – kan tages for givet.

---

Fakta: Top-bekymringer ifølge Ipsos (november 2025)

• Klimaforandringer: Fortsat den største langsigtede bekymring (ca. 40%).
• Immigration: Stabil bekymring (ca. 23%).
• Sundhedsvæsenet: 19%.
• Krig/Konflikt: 15,5% (Højeste niveau i år – steget markant).
• Forsvar/Sikkerhed: 5,5% (Højeste niveau i år).

Kilder: Ipsos “What Worries Denmark – November 2025”, Videnskab.dk, Forsikring & Pension, Instituttet for Fremtidsforskning.

---

TV2: “Ny liste afslører hvad der bekymrer danskerne mest”

TV2’s dækning fokuserer på det drastiske skred i danskernes tryghedsfølelse. Hvor bekymringer tidligere handlede om abstrakte trusler (klima) eller systemfejl (sundhedsvæsen), handler de nu om fysisk sikkerhed.

De vigtigste data fra TV2’s gennemgang:

• Det store hop: Bekymringen for krig og konflikt er næsten fordoblet på én måned (fra 8,9% til 15,5%). TV2 kalder det “den hurtigste stigning i en enkelt bekymring, vi har set i målingens historie”.
• Top 5-listen (Prioriteret):
  1. Klimaforandringer: Stadig nr. 1, men falder svagt i intensitet som “akut” bekymring i forhold til krig.
  2. Immigration: Ligger stabilt højt.
  3. Sundhedsvæsenet: Fortsat en stor bekymring, men overskygges i mediebilledet af sikkerhedssituationen.
  4. Krig/Uro: Højdespringeren, der nu er en dominerende faktor.
  5. Forsvaret: Direkte relateret til krigsfrygten; bekymringen for om vi “kan forsvare os selv” er femdoblet (til 5,5%).

Nøglepointer fra artiklen:

• “Drone-effekten”: TV2 kobler direkte tallene til september-hændelserne med droner over dansk luftrum. Analysen er, at krigen er rykket fra tv-skærmen og ud i virkeligheden for hr. og fru Danmark.
• Geografisk forskel: Data viser en tendens til, at bekymringen for krig er størst i hovedstadsområdet og nær militære knudepunkter, mens bekymringen for sundhedsvæsenet og økonomi fylder mere i yderområderne.
• Økonomisk tryghed vs. Fysisk utryghed: Selvom inflationen er lav (ca. 1,8%), hjælper det ikke på “krigs-nervøsiteten”. TV2 noterer, at danskerne er “rige, men bange”.

Konklusion i artiklen: TV2 konkluderer, at 2025 markerer afslutningen på en “ubekymret epoke”. Vi er gået fra at bekymre os om livskvalitet (velfærd/klima) til at bekymre os om overlevelse og national sikkerhed.