Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder – Foto: BigStock

Indledning: Et lovforslag der kan ændre forholdet mellem stat og borger

Regeringens nye lovforslag om udvidede beføjelser til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har udløst markant debat blandt jurister, teknologieksperter, politikere og helt almindelige danskere. Lovforslaget – der i praksis åbner for mere omfattende masseindhentning af kommunikationsdata – rejser et grundlæggende spørgsmål: Hvad betyder det for privatlivets fred i Danmark, hvis staten får adgang til endnu mere af vores digitale liv?

Ifølge regeringen er lovforslaget nødvendigt for at beskytte Danmark mod moderne trusler som cyberangreb, spionage og hybridkrig. Kritikerne mener derimod, at vi bevæger os i retning af et overvågningssamfund, hvor helt almindelige borgere risikerer at blive registreret, analyseret og profileret – uden at have gjort noget forkert.

Denne artikel giver dig en grundig, journalistisk gennemgang af:

• hvad lovforslaget konkret går ud på,
• hvordan det kan påvirke din hverdag,
• hvad det betyder for privatlivets fred,
• om krypterede tjenester og VPN stadig beskytter dig,
• og hvorfor kritikere frygter, at FE’s beføjelser også kan få betydning for PET og politiets arbejde.

---

Fakta: Hvad går det nye lovforslag om masseovervågning ud på?

Lovforslaget giver Forsvarets Efterretningstjeneste mulighed for at:

• foretage såkaldt bulkindhentning af meget store mængder kommunikationsdata,
• pålægge teleselskaber at bistå FE – herunder ved at give adgang til teknisk infrastruktur,
• installere eller betjene overvågningsudstyr tæt på tele- og internetknudepunkter,
• analysere data for mønstre, relationer og adfærd – også selvom hovedparten af data stammer fra helt almindelige borgere.

Formålet er ifølge regeringen at kunne identificere ukendte trusler, som ikke kan opdages gennem traditionel målrettet overvågning.

Det er vigtigt at forstå, at der ikke nødvendigvis er tale om, at FE aktivt “kigger med” i alles beskeder. I stedet indsamles store datamængder, som efterretningstjenesten senere kan analysere og filtrere.

Men netop denne form for masseindhentning er årsagen til den massive kritik.

---

Hvad betyder masseovervågning i praksis for almindelige danskere?

For langt de fleste borgere vil overvågningen være usynlig i hverdagen. Du vil stadig kunne sende beskeder, ringe, bruge sociale medier og surfe på nettet som normalt.

Men det betyder ikke, at der ikke er konsekvenser.

1. Dine metadata bliver mere værdifulde end dine beskeder

Selvom indholdet af dine beskeder ofte er krypteret, efterlader du digitale spor:

• hvornår du kommunikerer,
• hvor ofte,
• med hvilke tjenester,
• fra hvilke IP-adresser,
• og i hvilke geografiske områder.

Disse metadata kan – når de analyseres samlet – give et meget præcist billede af dit liv, dine vaner, dit netværk og dine bevægelsesmønstre.

2. Risiko for en “chilling effect”

Flere forskere og menneskeretsorganisationer peger på, at omfattende overvågning kan føre til en nedkølende effekt på ytringsfriheden. Når borgere ved – eller blot frygter – at deres kommunikation kan blive registreret, ændrer de adfærd.

Det kan især ramme:

• journalister og deres kilder,
• whistleblowere,
• politiske aktivister,
• minoriteter og udsatte grupper.

3. Fejlramte profiler og falske mistanker

Masseovervågning bygger på algoritmer og sandsynligheder. Det betyder, at helt almindelig adfærd kan fremstå “mistænkelig”, hvis man:

• rejser meget,
• arbejder på skæve tidspunkter,
• har internationale kontakter,
• eller bruger mange digitale tjenester.

Der er en reel risiko for, at uskyldige borgere utilsigtet havner i systemer, der er designet til at opdage trusler.

---

Hvorfor frygter kritikere, at PET og politiet også får indirekte adgang?

Et centralt kritikpunkt er risikoen for formålsglidning.

Selvom FE primært arbejder med udenrigs- og sikkerhedstrusler, kan oplysninger deles med PET, hvis de vurderes at have betydning for rigets sikkerhed. Kritikerne frygter, at:

• store mængder data indsamlet uden konkret mistanke,
• senere kan blive brugt i sager, der ikke oprindeligt var formålet,
• og på sigt også få betydning for almindelige straffesager.

Historisk viser erfaringer – både i Danmark og i udlandet – at når en teknisk mulighed først eksisterer, bliver presset for at udvide anvendelsen ofte større over tid. Kilde: Læs borgernes reaktion efter ny lov

---

Kan FE, PET og politiet læse dine beskeder på Proton Mail, Signal, WhatsApp og Telegram?

Det korte svar er: Nej – ikke automatisk.

Ende-til-ende-kryptering sætter reelle grænser

Tjenester som:

• Signal,
• WhatsApp,
• Telegram (secret chats),
• ProtonMail

(Anvender ende-til-ende-kryptering, hvilket betyder, at indholdet af beskederne kun kan læses på afsenderens og modtagerens enhed.)

ANNONCE Få 2 uger ekstra Premium Abonnement + 20 USD rabat
ved fornyelse. Kun for læserne af Forbrugermagasinet MikkelKjerri.dk

Selv hvis FE opsamler trafik ved teleudbydere, vil indholdet typisk fremstå krypteret og ulæseligt.

LÆS OGSÅ Den Ultimative Krypterings Guide

Men metadata forsvinder ikke

Det er dog afgørende at forstå, at:

• hvem du kommunikerer med,
• hvornår,
• hvor ofte,
• og via hvilke tjenester

(stadig kan være synligt som metadata)

Og netop metadata er ofte mindst lige så værdifulde i efterretningsarbejde som selve indholdet.

---

Hvad med VPN – beskytter det dig mod overvågning?

En VPN (Virtual Private Network) kan:

• skjule hvilke hjemmesider og tjenester du besøger for din internetudbyder,
• kryptere din forbindelse mellem dig og VPN-serveren.

Men en VPN gør dig ikke usynlig.

ANNONCE Få 3 mdr.GRATIS VPN – Køb en valgfri abonnement

Det kan myndigheder stadig se:

• at du bruger en VPN,
• hvornår du forbinder,
• hvor længe forbindelsen varer,
• hvor meget data der sendes.

ANNONCE Få 3 mdr.GRATIS VPN – Køb en valgfri abonnement

Derudover kan VPN-udbyderen i princippet have adgang til dine data, afhængigt af deres politik og jurisdiktion.

LÆS OGSÅ 🛡️ Sikker Kommunikation: Den Ultimative Guide til VPN for Virksomheder, Journalister, Medier og Whistleblowere

Du kan læse en uddybende gennemgang af den politiske debat om VPN og lovgivning her: 👉 Nyt lovforslag om VPN – bliver VPN ulovligt i Danmark? 

---

Internationalt perspektiv: Danmark er ikke alene

Danmark følger et spor, som allerede ses i flere vestlige demokratier:

• Storbritannien har i årevis haft meget omfattende signal- og metadataovervågning.
• Sverige har FRA-loven, der tillader signalspaning på tværs af grænser.
• USA anvender bred udenrigsovervågning gennem FISA og NSA-programmer.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at masseindhentning kan være lovlig, men kun hvis der findes stærke og effektive kontrolmekanismer.

Kritikernes spørgsmål er derfor ikke kun om overvågning må finde sted – men om kontrollen i praksis er stærk nok.

---

---

Konklusion: Et lovforslag med vidtrækkende konsekvenser

Det nye lovforslag om masseovervågning ændrer ikke nødvendigvis din hverdag i morgen. Men det ændrer magtbalancen mellem stat og borger.

Når store mængder data om helt almindelige mennesker indsamles “for en sikkerheds skyld”, kræver det et ekstraordinært stærkt demokrati, gennemsigtighed og kontrol.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om FE får mere effektive værktøjer – men om Danmark samtidig sikrer, at privatlivets fred ikke langsomt udhules i stilhed.

---

FAQ – Ofte Stillede Spørgsmål: “Om Masseovervågning”

---

Kritisk gennemgang: L 87 og vejen til mere (og mere usynlig) masseindhentning

(Herunder en kritisk gennemhang af den nye lov – mest for nørder…)

1) Hvad L 87 konkret lægger op til (kort fortalt)

A. FE’s logik: “Vi kan ikke kun kigge på kendte mål – vi skal finde de ukendte”

Lovforslaget beskriver meget direkte rationalet bag masseindhentning: FE skal opdage nye trusler, hvor “målene” ikke på forhånd er kendte. Derfor indhentes “meget store mængder data”, som analyseres for mønstre, anormal adfærd, nye aktører osv. – og ja, det indebærer, at en masse kommunikation fra helt almindelige mennesker også vil indgå i datamængden. 

Det er den klassiske “høstack”-model: man samler høstakken (data), fordi man ikke ved, hvor nålen (truslen) er.

B. Den store, praktiske nyhed: påbud til teleudbydere + FE-udstyr hos udbyderen

Et centralt afsnit i lovforslaget handler om en udtrykkelig hjemmel til at påbyde teleudbydere at bistå FE med bulkindhentning. 

I praksis kan et påbud betyde, at udbyderen skal gøre det nødvendige for, at FE kan få adgang til kommunikationsstrømme, herunder give FE adgang til lokaliteter, hvor FE kan installere og operere udstyr, og udbyderen kan blive forpligtet til drift/vedligehold i et vist omfang. 

Lovteksten/bemærkningerne er også tydelige om, at FE vil forsøge at begrænse, hvor mange hos udbyderen der overhovedet ved, at udstyret findes (tavshed, “færrest mulige personer”). 

C. Mindre “klassisk forvaltningsret” – mere lukkethed

Bemærkningerne peger på, at FE er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6 (bl.a. partshøring, begrundelse, aktindsigt i den klassiske forstand) – og at den linje videreføres, så et påbud heller ikke vil være omfattet af de processuelle garantier, man normalt forbinder med myndighedsafgørelser. 

Der nævnes klageadgang (Forsvarsministeriet/Ombudsmand/domstole), men i praksis bliver “hvad der faktisk foregår” stadig svært at gennemskue for omverdenen – både for borgere og ofte for udbydernes egne medarbejdere. 

D. Deling af oplysninger: FE ↔ PET og videre (og glidebane-frygten)

Lovforslaget/FE-loven rummer allerede hjemmel til, at FE kan videregive oplysninger til PET, hvis det kan have betydning for tjenesternes opgaver. 

Det, der ofte bekymrer kritikere, er kombinationen af:

1. mere systematisk indhentning (mere data) og
2. “kan have betydning”-logikker (lav tærskel i relevansvurderingen) og
3. udbygget teknisk adgang tæt på infrastrukturen.

Jo mere der indsamles, jo større bliver potentialet for, at information senere kan blive relevant for andre formål.

---

2) Hvad kan det betyde i danskernes almindelige hverdag?

Det mest ærlige svar er: for de fleste vil det føles som “ingenting” – men det ændrer magtbalancen i baggrunden.

Hverdagskonsekvenser, der faktisk kan mærkes (direkte eller indirekte)

1) Mere metadata-overvågning (og bedre mulighed for mønstergenkendelse)

Selv hvis indholdet i dine beskeder er krypteret, kan metadata være meget afslørende: hvem du kontakter (indirekte), hvornår, hvor ofte, hvor længe, fra hvilke IP-adresser, hvilke tjenester du forbinder til, og hvordan dine adfærdsmønstre ser ud. Lovforslaget beskriver netop, at man leder efter mønstre og “anormal adfærd” i store datamængder. 

2) En “chilling effect” (nedkølende effekt) – især for bestemte grupper

Journalister, kilder, aktivister, minoriteter, whistleblowere og folk i konfliktfyldte skilsmisser/sager kan opleve, at usikkerhed om overvågning får dem til at kommunikere anderledes. Det er ikke paranoia – det er et kendt fænomen i overvågningssamfund, og derfor er retsgarantier og gennemsigtig kontrol vigtige.

3) Normalisering af skjult infrastruktur (overvågningskapacitet, der bliver “en del af nettet”)

Når overvågningskapacitet flytter tættere på netknudepunkter/udbydere, bliver den både mere effektiv og mere usynlig. Det øger også betydningen af governance: hvem må hvad, hvornår, og med hvilken ekstern kontrol?

4) Risikoen for fejlramte profiler

Bulk-analyser handler om sandsynligheder og mønstre. Det kan give falske positiver – helt almindelig adfærd kan ligne “anormalitet”, hvis man fx rejser meget, arbejder atypiske tider, bruger mange digitale services eller har netværk i udlandet.

5) Tiltro til staten vs. tillidstab efter skandaler

I Danmark spiller FE-sagen fra tidligere år stadig en rolle i den offentlige mavefornemmelse: Når en tjeneste først har været i alvorlig tillidskrise, bliver “mere adgang” sværere at sælge, selv hvis tilsynet samtidig styrkes.

---

3) Kritikernes hovedargument: “Det her ender i PET/politi i almindelige straffesager”

Du rammer præcis den centrale frygt: funktion creep (formålsglidning).

Hvorfor frygten opstår (selv hvis loven “ikke er ment sådan”)

• FE’s masseindhentning indebærer, at “store mængder data” om ikke-relevante personer uundgåeligt indgår. 
• FE kan videregive oplysninger til PET efter kriterier, der i praksis kan opleves som brede (“kan have betydning”). 
• Når der først findes en teknisk pipeline og datainfrastruktur, vil andre myndigheder ofte argumentere: “Hvorfor må vi ikke bruge det mod grov kriminalitet?”

Men: betyder det automatisk, at politiet kan bruge det i “almindelige sager”?

Ikke automatisk. Dansk ret skelner formelt mellem efterretningsvirksomhed og strafferetspleje. Men kritikere vil sige: skellet udhules i praksis, hvis:

• data deles (lovligt) mellem myndigheder,
• tærsklerne for “relevans” er lave,
• og det er svært for offentligheden at efterprøve, hvordan det faktisk bruges.

Det er derfor, tilsynets reelle styrke (og gennemsigtighed om rammerne) bliver “kamppladsen”.

---

4) Hvad siger borgerne på Reddit?

Jeg kan se tråden i søgeresultaterne, men da jeg prøvede at åbne den direkte, blev adgangen rate-limited (429), så jeg kan ikke citere konkrete kommentarer ordret her og nu. 

Når det er sagt, viser Reddit-tråde om masseovervågning i r/Denmark typisk nogle gennemgående borger-reaktioner (som også går igen på tværs af lignende tråde i subredditen om “totalovervågning” og privatliv): 

• “Glidebane”-argumentet: at udvidelser altid starter “mod terror”, men ender bredt.
• Mistillid pga. historik: FE/PET-skandaler og generel skepsis over for myndigheders datadisciplin.
• “Hvis du intet har at skjule…”-modreaktion: mange afviser præmissen og peger på principper, demokrati og magtmisbrug som risiko.
• Teknik-nørdernes fokus på metadata: at selv krypteret indhold ikke betyder privatliv, hvis metadata kan analyseres i bulk.
• Frygt for politisk misbrug over tid: ikke nødvendigvis af “den nuværende regering”, men af fremtidige flertal.

Hvis du vil, kan jeg også lave en “sentiment-opdeling” (for/imod/nuancer) når Reddit tillader adgang, men jeg kan ikke love det i samme svar uden at kunne åbne tråden nu.

---

5) Kan FE/PET/politi så “automatisk” aflytte Signal, WhatsApp, Telegram og ProtonMail?

A. Netværksaflytning vs. ende-til-ende-kryptering (E2EE)

Signal (beskeder/opkald) er kendt for stærk ende-til-ende-kryptering. WhatsApp bruger også Signal-protokollen for beskeder. Telegram er mere blandet: “Secret Chats” er E2EE, men almindelige chats er typisk ikke E2EE på samme måde. ProtonMail krypterer mailindhold, men mail-økosystemet har flere led, og metadata kan stadig eksistere.

Hvis kommunikationen er ende-til-ende-krypteret, kan netværksopsamling ved teleudbyderen normalt ikke læse indholdet. Man kan stadig se en masse metadata.

B. Hvad L 87 siger, som er vigtigt her

Lovbemærkningerne siger, at en teleudbyder, der har adgang til en udvalgt kommunikationsstrøm i ikke-krypteret form, kan forpligtes til at give FE adgang til denne kommunikation. 

Det er en afgørende sætning, fordi den implicit anerkender grænsen:

• Hvis udbyderen ikke har indholdet ukrypteret (fx Signal-beskeder), kan udbyderen heller ikke bare “udlevere det ukrypteret” af sig selv.
• Hvis udbyderen har noget ukrypteret (fx visse tjenester, visse metadatafelter, DNS/forbindelsesdata, nogle ældre protokoller, eller interne service-lag), kan det blive tilgængeligt.

C. PET og politiet: “automatisk”?

Der er ikke noget i det, du har vedhæftet, som i sig selv betyder, at politiet bare kan tappe E2EE-indhold direkte “via FE-udstyr” som standard. Men det, kritikere frygter, er:

• at bulkdata/metadata kan føre til, at personer udpeges,
• og at efterfølgende indgreb (målrettet indhentning, ransagning, device-forensics) bliver lettere at retfærdiggøre.

---

6) Kan de stadig spore dig, hvis du bruger VPN?

Hvad en VPN typisk gør (og ikke gør)

En VPN kan typisk:

• skjule hvilke websites/tjenester du forbinder til for din internetudbyder,
• men den kan ikke gøre dig “usynlig” for alt: din VPN-udbyder kan i princippet se din trafik (afhængigt af opsætning), og der vil stadig være forbindelsesdata mellem dig og VPN-serveren.

I et FE-scenarie med adgang tæt på tele-infrastrukturen er den mest realistiske effekt:

• FE kan se, at du forbinder til en VPN (metadata).
• Det bliver sværere at se destinationerne bag VPN’en fra udbydersiden.
• Men avanceret korrelation (trafikmønstre/timing/volumen) kan i nogle situationer stadig give indikatorer – dog ikke som “magisk dekryptering”.

Hvad med “forbud mod VPN”?

Du bad mig tage højde for debatten om VPN-restriktioner og linke til din artikel om det. Din artikel gennemgår netop, at VPN i dag er lovligt til legitime formål, men at et nyt forslag (ifølge din gennemgang) kan rette sig mod brug af VPN til at omgå geoblokering/blokeringer. 

Vigtigt skel: et VPN-forbud (helt eller delvist) er et separat politisk/retligt spor fra FE’s bulkindhentning. Men de to debatter “klistrer” sammen i offentligheden, fordi begge handler om kontrol over nettrafik og privatliv.

---

7) “Hvis de ikke kan knække kryptering, har FE så overhovedet effekt?”

Ja – fordi bulk-indsamling ofte handler mere om relationer, mønstre og advarselsindikatorer end om at læse ordlyden i beskeder.

Lovforslaget beskriver selv “puslespils”-tanken: enkeltdata er ikke nødvendigvis belastende, men sammenkædning kan være afgørende. 

Det betyder:

• FE kan få operationel værdi af metadata (netværk, forbindelser, tid/sted, adfærd).
• Kryptering beskytter indhold, men ikke nødvendigvis “skyggen” af kommunikationen.

---

8) Internationalt perspektiv: Danmark følger et kendt spor – men det afgørende er safeguards

L 87 henviser til, at det skal bringe rammerne på linje med standarder fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol efter dommene i 2021 om bulk interception.   

EMD’s linje (meget kort sagt) er ikke: “bulk er altid ulovligt”, men snarere:

• bulk kan være tilladt, hvis der er stærke, konkrete garantier: lovklarhed, uafhængig autorisation, løbende kontrol, proportionalitet, begrænsninger på søgning/udvælgelse, logning af adgang, sletning/retention, og effektive klagemuligheder. 

Sammenlignelige landeordninger (på overordnet niveau)

• Storbritannien: kendt for omfattende signals intelligence-rammer (historisk RIPA, senere IPA), og netop genstand for Big Brother Watch-sagen ved EMD. 
• Sverige: FRA-lovgivning om signalspaning og også behandlet i Centrum för Rättvisa-sagen. 
• USA: bred udenrigsrettet indhentning (fx FISA/Section 702-debatten) – ofte med samme kritik: incidental collection og efterfølgende brug.

Danmark placerer sig altså ikke alene i “vil have bulk”, men diskussionen går på:

• hvor bred indhentningen må være,
• hvem der må søge i data,
• hvor let data kan flyde til andre formål,
• og om kontrollen reelt er stærk nok.

---

9) Kritisk vurdering: de stærkeste argumenter for og imod L 87

Argumenter, som typisk taler FOR

• Trusselsbilledet er alvorligt (statstrusler, hybrid, cyber, sabotage), og FE skal kunne opdage ukendte aktører.   
• EMD-standarder kræver stærkere kontrol; loven siger selv, at formålet er at tilpasse tilsynet til EMD-praksis.   

Argumenter, som typisk taler IMOD (kritikernes “kerne”)

• Mere data om uskyldige: lovforslaget erkender, at store mængder irrelevante borgerdata indgår. 
• Teknisk infrastrukturlåsning: udstyr og adgang hos udbydere gør kapaciteten “permanent” og svær at rulle tilbage. 
• Demokratisk gennemsigtighed: når afgørelser er undtaget fra centrale forvaltningsretlige processer, stiger behovet for uafhængig, effektiv kontrol – ellers opstår “blind tillid”. 
• Formålsglidning: deling til PET (“kan have betydning”) + mere indsamling = større risiko for bredere anvendelse over tid. 
• Civilsamfundets alarm: IT-Politisk Forening har eksplicit advaret om udvidelser og tele-adgang i deres høringskontekst. 
• Faglig bekymring for privatlivets skyggesider: IDA har også argumenteret for, at udviklingen er så vidtgående, at den truer frihedsrettigheder og bør granskes. 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om masseovervågning og “Ny lovforslag masseovervågning”

---

Konklusion: Hvad er “kernen” i konflikten?

L 87 er ikke bare et spørgsmål om teknik. Det er et spørgsmål om demokratisk kontrol med en permanent data-maskine.

Lovforslaget forsøger at bygge et mere EMD-kompatibelt tilsyn op, men samtidig:

• udbygges adgangen til infrastrukturen (teleudbydere + udstyr),
• normaliseres bulkindsamlingens præmis (meget store datamængder, også om uskyldige),
• og offentlighedens mulighed for konkret indblik forbliver begrænset.

Det er derfor, debatten bliver så hård: For tilhængere er det “nødvendigt forsvar i en ny tid”. For kritikere er det “en irreversibel glidebane”, hvor du først opdager konsekvensen, når den allerede er blevet hverdag.

Kilder:

• Folketingstidende.dk
• Retsinformation
• Hudoc
• itPol.dk
• ida.dk
• MikkelKjerri.dk