Elselskaber dumpet i test: 21 aftaler dumper

Elmarkedet er blevet mere overskueligt end under energikrisen, men forbrugerne skal stadig træde varsomt. En ny test fra Forbrugerrådet Tænk viser, at 21 elaftaler dumper, mens 42 får vurderingen “god”. Testen bygger på 96 elaftaler fra 52 selskaber og en gennemgang af over 1.500 elregninger.

Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder

Når man søger efter tryghed på elmarkedet, er det ikke nok at gå efter lav pris eller store reklameløfter. Forbrugerrådet Tænks nye analyse tegner et marked, hvor der ganske vist er flere ordentlige produkter end tidligere, men hvor en betydelig del stadig falder igennem på prisgennemsigtighed, kundebehandling og lovmedholdelighed. Hele 21 elaftaler er blevet elselskaber dumpet i test, og det svarer ifølge testen til cirka hver femte aftale.

Det er især alvorligt, fordi strøm i udgangspunktet burde være et enkelt hverdagsprodukt. Selve strømmen er den samme, uanset hvilket selskab kunden vælger. Alligevel kan der være markante prisforskelle, og en typisk husstand kan ifølge Tænks test spare over 2.000 kroner om året ved at skifte fra en dyr til en billig elaftale.

Elmarkedet er stadig et minefelt

Forbrugerrådet Tænk har testet 96 elaftaler med variabel elpris fra 52 elselskaber. Vurderingen bygger ikke kun på pris, men også på bindingsperiode, hvor tydeligt tillæg vises i markedsføringen, om det fulde tillæg fremgår af regningen, kundetilfredshed og afregningsform. Derudover er selskaber blevet trukket ned, hvis de har skjulte udgifter, problemer med slutafregning eller sager hos Forbrugerombudsmanden og Forsyningstilsynet.

Det er netop den kombination, der gør testen væsentlig for forbrugerne. En elaftale kan godt se billig ud på forsiden, men ende med at blive dyr, hvis selskabet gemmer handelsomkostninger, abonnement eller andre tillæg i prisdetaljerne. Tænk oplyser, at selskaber bliver trukket 20 procentpoint ned, hvis det fulde tillæg til spotprisen ikke vises tydeligt, og tilsvarende hvis der konstateres skjulte udgifter på regningerne.

Projektleder og testansvarlig Emil Rosager Schaarup siger til Tænk, at forbrugernes bedste strategi er at styre uden om de aftaler, der skjuler dele af prisen, bryder loven eller ganske enkelt er unødvendigt dyre.

Disse elselskaber dumpet i test

Disse elaftaler dumper i Forbrugerrådet Tænks test

Vindstød: TimeEl
b.energy: b.family+
Dansk Strøm: Flex Strøm
Energidrift: Variabel
Fair Strøm: Fair Spot Kvartal og Fair Spot Måned
Fairpris: Fair Flex og Fair Fast
Green Power Energy: Variabel pris
Lokal Energi: Lokal Variabel
Modstrøm: EnkEl og NemEl
NettoPower: Atompower og El m/variabel pris
Nordisk Energi: Spot, Spot+, Flex og Flex+
Power Fuel: Variabel strømaftale
Velkommen: Råkraft og GrønEl

Vi gør opmærksom på, at nogle af selskaberne i listen ovenover, også har elaftaler, der ikke er dumpet i testen. 

TEMA ForbrugerGuiden – bliv klogere på dine forbrugerrettigheder…

Skjulte tillæg er et hovedproblem

Et af de tydeligste kritikpunkter i analysen handler om skjulte handelsomkostninger. Tænk fremhæver blandt andet NettoPower, hvor selskabet ifølge analysen markedsfører et tillæg på 12,5 øre pr. kWh, mens der i prisdetaljerne kommer yderligere 3,75 øre pr. kWh oveni som handelsomkostninger. Dermed ender det reelle tillæg på 16,25 øre pr. kWh. Tænk peger på lignende problemer hos FairPris, Modstrøm og Velkommen.

For forbrugeren er det afgørende, fordi den slags tillæg gør det svært at sammenligne tilbud på et oplyst grundlag. Hvis to selskaber begge reklamerer med et lavt spottillæg, men det ene skjuler ekstra omkostninger i det med småt, er der i praksis ikke tale om en fair sammenligning. Tænk beskriver netop det som vildledende for forbrugerne.

Fastpris kan blive en dyr fælde

Forbrugerrådet Tænk anbefaler generelt aftaler med variabel pris frem for fastprisprodukter. I analysen fremhæves det, at selskaber, der primært sælger fast månedlig pris inklusive afgifter og tariffer op til et vist forbrug, i de fleste tilfælde vil være meget dyre. Tænk nævner Enly og EnergiX som eksempler på selskaber, der udbyder sådanne produkter, men de er ikke med i selve testen, fordi analysen kun omfatter variable elaftaler.

Det er væsentligt for mange husstande, fordi fastpris intuitivt kan lyde trygt. Men analysen peger på, at netop den tryghed ofte koster dyrt. På et marked, hvor selskaberne i forvejen køber strømmen på Nord Pool, er det især selskabets egne tillæg, abonnementer og produktdesign, der afgør, om kunden betaler for meget.

TEMA ForbrugerGuiden – bliv klogere på dine forbrugerrettigheder…

Faktaboks: Det viser testen!

Forbrugerrådet Tænk har testet 96 variable elaftaler fra 52 elselskaber. 21 elaftaler dumper, mens 42 får vurderingen “god”. Analysen bygger også på over 1.500 elregninger og kundetilfredshedsdata fra både Tænk og EPSI.

42 gode aftaler og et marked i bedring

Midt i kritikken er der også et mere opløftende resultat. Forbrugerrådet Tænk oplyser, at 42 elaftaler får vurderingen “god”, og at det for første gang er lykkedes at udpege en elaftale som “Bedst i Test”. Samtidig konkluderer organisationen, at markedet er blevet bedre end i tidligere år, selv om der stadig er mange dumpere.

Testen viser også, at der er stor forskel mellem billige og dyre produkter hos samme udbyder. Tænk nævner eksempelvis, at Vindstød både har testens billigste produkt, “VE Strøm”, og et af testens dyreste, “TimeEl”, ved et forbrug på 4.000 kWh. Det understreger igen, at forbrugerne ikke bør vælge elselskab alene ud fra brandnavn eller markedsføring.

Kundetilfredsheden er steget

Tænks analyse bruger også kundetilfredshed som en del af bedømmelsen. Her indgår både organisationens egen medlemsundersøgelse med 4.978 besvarelser og branchestudiet fra EPSI Danmark. Ifølge EPSI steg den samlede kundetilfredshed i elbranchen til 65,0 i 2025 mod 64,8 året før, og rapporten beskriver udviklingen som et tegn på, at tilliden til energiselskaberne er på vej tilbage.

EPSI placerer OK øverst med en kundetilfredshed på 73,8, mens SEF Energi og go’energi udgør resten af top-3. I den anden ende ligger Modstrøm lavest i målingen. EPSI fremhæver samtidig, at kunderne generelt oplever bedre gennemsigtighed og mere brugbare digitale løsninger end tidligere.

Hvad bør forbrugerne gøre nu?

Konklusionen er, at elmarkedet stadig kræver et kritisk blik. Forbrugerne bør tjekke, om det fulde tillæg til spotprisen fremgår tydeligt, om abonnement og handelsomkostninger er synlige, og om aftalen er variabel eller fast. Derudover bør man læse sin regning igennem og kontrollere, om man fortsat er på det produkt, man oprindeligt valgte. Tænk peger selv på eksempler, hvor kunder er startet på en billig aftale og senere er flyttet over på et dyrere produkt.

Nyheden er derfor ikke kun, at flere elselskaber dumpet i test. Den større historie er, at elmarkedet fortsat balancerer mellem oprydning og uigennemsigtighed. Der er flere gode aftaler end før, men stadig nok faldgruber til, at elkunder bør sammenligne vilkår grundigt, før de siger ja til en ny aftale.