TV2 Østjylland: Et år med fuld fokus på højkantsvideo – det har vi lært!

TV2 Østjylland: Et år med fuld fokus på højkantsvideo – det har vi lært!

Af: TV2 Østjylland

Det seneste år har vi på TV2 Østjylland arbejdet målrettet og strategisk med højkantsvideoer. I dag ledsages alle større journalistiske historier af en reel og effekten er tydelig: Vores forside oser af levende, dynamisk indhold, hvor brugerne dagligt møder en håndfuld nye videoer.

Højkantsvideo – TV2 Østjylland har arbejdet meget med fokus på højkantsvideo formatet og her er deres erfaringer. (Kilde: TV2 Østjylland)


Video som fundament

Fremtidens medieforbrugere forventer mobilvenlig formidling, og som et mediehus med video i DNA’et ligger højkantsvideoer naturligt i den forlængelse, men det kræver mod at udfordre egne rutiner og gentænke workflows.

Vi havde allerede testet formatet af i flere år på Instagram, TikTok og Facebook. De erfaringer – både succeser og fejlskud – har givet os værdifuld læring, som vi har brugt i udviklingen. Det forkorter vejen fra optagelse til publicering og styrker vores evne til at udnytte journalistikken på tværs af platforme.

Hvad har det krævet af medarbejderne?

Tidligere var højkantsvideoer mest noget, vores SoMe-team beskæftigede sig med. I dag er der derimod mange forskellige medarbejdere, der laver videoer til vores website. Det siger sig selv, at det er et langt sejt træk at ændre fokus fra tv til mobilvenlige videoer.

Men hvis lysten er der, følger kompetencerne som regel med. Vi har talt massivt om reels særligt det seneste halve år, og flere medarbejdere har været med til at skabe de videokoncepter, vi arbejder efter. Og det kan mærkes i huset, at så mange medarbejdere for alvor har fået formatet ind under huden.

Højkantsvideoer er noget man skal tænke over når man arbejdet med video-strategi til SoMe...
Højkantsvideoer er noget man skal tænke over når man arbejdet med video-strategi til SoMe… (Foto: TV2 Østjylland)

Hvad har vi lært?

  • Klip af kilder og værtsbårne forklaringer passer perfekt ind i højkantsuniverset, fordi formatet naturligt inviterer til nærhed og direkte henvendelse.
  • Der er kun plads til det vigtigste – udenomssnak overlever ikke – og det gør os skarpere. Reels er ikke bare teasere, men selvstændige journalistiske produkter. Derfor har vi altid genmæle med, også når vi skærer ind til benet.
  • “Se det ske”-journalistik står ekstra stærkt i mobile-first formidling, hvor tempo og nærvær fastholder brugernes opmærksomhed.

Det har det seneste år rykket vores nyhedsstrøm i en mere levende, visuel og brugervenlig retning. Det har krævet nye workflows, skærpede udkommekrav og mod til at ændre vaner.

Men vi er ikke i mål endnu. Vi udvikler stadig formater, fortællestil og produktionsflow, så vi kan blive endnu skarpere og endnu mere relevante for østjyderne.


HashTags & Forhandler:



Abonner på nyheder fra Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk

Få VIP/Premium Guides og Content direkte i din Indbakke…


Kommentar/debattere

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Meddelelse om ophavsret

⚠️ Copyright-beskyttet materiale!

Det er ikke tilladt at kopiere, gemme eller gengive tekst, billeder eller andet indhold fra MikkelKjerri.dk.

Kopiering, scraping eller anden uautoriseret brug er ulovlig og vil blive betragtet som brud på ophavsretten.

Funktionen “Kopier” og højreklik er deaktiveret for at beskytte indholdet.

Alle rettigheder forbeholdes - © made4media ApS, CVR 45324532