Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder
Ikast-Brande Gymnasium har valgt at aflyse det mangeårige Nøgen Lucia-optog for 3.g-drengene. Skolens beslutning vækker både forståelse og debat i lokalsamfundet – og peger på et skift i synet på traditioner, kropslighed og inklusion.
I 2011 lavede TV MIDTVEST et indslag fra Nøgen Lucia begivenheden, der blev aflyst i dag 13. december 2025 (Foto: Arkiv, TV MIDTVEST)
Efter mere end 25 års tradition med Nøgen Lucia, også omtalt som Nøgne Drenge Lucia, har Ikast-Brande Gymnasium officielt besluttet at stoppe det årlige nøgne lucia-optog. Beslutningen kommer fra gymnasiets ledelse og er ifølge rektor truffet med fokus på inklusion, respekt og trivsel for alle elever — men ikke alle er enige i beslutningen.
Hvad er traditionen med Nøgen Lucia?
Traditionen med Nøgen Lucia på Ikast-Brande Gymnasium har siden 1999 været et særpræget element i skolens Lucia-fejring. Efter at pigerne i gymnasiet traditionelt går Lucia i hvide dragter med lys, har drengene i 3.g gennem årene afsluttet deres Lucia-optog på en markant anden måde:
- De gik rundt på skolens gange med lys og nissehue – uden tøj på overkroppen og kun en pakke eller hue til at dække sig med.
- Dette optog blev omtalt som Nøgne Drenge Lucia i både lokale og nationale medier gennem tiden.
For mange elever og tidligere deltagere har nøgen luciaoptog været en intern joke, en markering af skolefællesskab og en utraditionel måde at fejre Luciadagen på. Traditionen har samtidig været kontroversiel og til debat – især i takt med ændrede normer omkring krop, grænser og respekt.
Rektor aflyser Nøgen Lucia – sådan lyder begrundelsen
I år blev der dog ikke noget Nøgen Lucia-optog.
Rektor Marianne Dose Hvid fra Ikast-Brande Gymnasium har truffet beslutningen om at stoppe traditionen – og hun har ifølge gymnasiet forklaret valget således:
“Vi har valgt at aflyse det nøgne Lucia-optog, fordi vi ikke ønsker, at nogen elever eller medarbejdere skal føle sig krænket af traditionen. Skolen skal være et sted, hvor alle føler sig trygge og respekterede.”
Det fremgår af en sms-meddelelse til TV MidtVest, at rektor helt konkret har valgt at afblæse optoget med hensyn til elevtrivsel, respekt og inklusion.
Rektors citat indikerer et klart fokus på, at traditioner ikke må gå på kompromis med de værdier, skolen ønsker at fremme:
“Vi ønsker, at alle elever føler sig godt tilpas i skolen, også i forbindelse med traditionelle arrangementer som Lucia. Derfor er det bedre at genoverveje, hvad der er passende i dag.”
Reaktioner på aflysningen af Nøgen Lucia
Debat om tradition vs. inklusion
Aflysningen af Nøgen Lucia har både tilhængere og kritikere. Nogle elever siger, at traditionen var en sjov og fællesskabsskabende begivenhed, der samlede årgangene og skabte minder. Andre peger på, at nutidens værdier med fokus på grænser, kropslig respekt og trivsel gør en sådan tradition problematisk.
En elev fortæller i sociale medier, at traditionen med Nøgne Drenge Lucia var en del af gymnasiekulturen, som mange så frem til:
“Det var lidt vores eget twist på Lucia, som vi lavede sammen. Men jeg forstår også, at nogle måske følte sig utilpas.”
Lokalt samfund engagerer sig
I Ikast-Brande og omegn har debatten om Nøgen Lucia skabt samtaler om, hvordan fællesskaber og traditioner udvikler sig over tid. Forældre, tidligere elever og lærere har også udtrykt holdninger:
- Nogle mener, at traditioner som Nøgen Lucia er uskyldige og har været en del af skolens DNA.
- Andre mener, at traditioner bør fornyes og tilpasses en moderne skolekultur, hvor flere føler sig inkluderet og respekteret.
Hvad siger eksperter om traditioner som denne?
Traditioner som Lucia har historisk set rødder langt tilbage i nordisk kultur og julefejringer, men ideen om nøgen lucia er specifikt en lokal gymnasieversion. Lucia-dagen har oprindeligt intet med nøgne optog at gøre; det stammer fra den svenske Lucia-tradition, hvor lyset og håbet fejres midt i vinterens mørke.
Eksperter i kultur og sociale normer siger ofte, at traditioner udvikler sig, når samfundets værdier ændrer sig. Det gælder eksempelvis:
- Øget fokus på ligestilling og respekt for grænser.
- Fokus på mental trivsel og inklusion i skoler.
- Bevidsthed om at kropslighed kan opleves forskelligt afhængigt af individ.
I denne sammenhæng ses aflysningen af Nøgen Lucia som et eksempel på, hvordan uddannelsesinstitutioner tilpasser gamle traditioner til moderne krav.
Hvad betyder det for fremtiden?
Med beslutningen om at stoppe Nøgen Lucia på Ikast-Brande Gymnasium er der flere spørgsmål om, hvad fremtidens Lucia-fejringer vil bringe:
- Vil gymnasiet udvikle en ny tradition?
- Hvordan kan Lucia-fejringen fortsætte uden at ekskludere eller krænke nogen?
- Vil andre gymnasier med lignende traditioner følge trop?
Ifølge rektors udmelding står skolen nu over for at skabe alternative måder at fejre Lucia på — måske med fokus på fællesskab, lys og mangfoldighed uden kropslig eksponering, som kan opleves som kontroversiel.
Nøgen Lucia i medierne og offentlig debat
Aflysningen af Nøgen Lucia har også gjort sig bemærket i medierne. Flere landsdækkende medier har omtalt sagen, og der har været debat på sociale medier om, hvad der er passende tradition og hvad der kan opfattes som grænseoverskridende.
Særligt søgefraser som “Nøgen Lucia aflyst”, “Nøgne Drenge Lucia tradition” og “Gymnasium stopper nøgen luciaoptog” har været i fokus på nettet i kølvandet på nyheden. Det afspejler, at mange finder emnet relevant i forhold til diskussioner om unge, skolekultur og traditioner i Danmark.
Hvad er Lucia egentlig?
For at forstå baggrunden for debatten er det vigtigt at se på selve Lucia-traditionen:
- Lucia-dag fejres den 13. december og har oprindelse i helgenlegenden om Santa Lucia, der symboliserer lys i mørket.
- I Danmark og især Sverige fejres Lucia med optog, sange og lys – typisk med elever klædt i hvidt og bærende lys.
- Nøgen Lucia er en lokal gymnasievariation, som ikke har nogen traditionel forankring i den oprindelige Lucia-fejring.
Konklusion: Tradition stopper – debat fortsætter
Aflysningen af Nøgen Lucia på Ikast-Brande Gymnasium markerer et tydeligt skifte i skolens syn på traditioner, grænser og trivsel. Rektor Marianne Dose Hvid har med sin beslutning valgt at prioritere en inkluderende skolekultur frem for at fastholde en tradition, som flere elever og voksne kan opleve som problematisk.
Debatten om Nøgen Lucia og Nøgne Drenge Lucia peger samtidig på større kulturelle samtaler om, hvordan unge mennesker i dag kan og bør fejre traditioner på måder, der respekterer alle. Diskussionen om traditionens relevans vil sandsynligvis fortsætte i både lokalsamfundet og på sociale medier i tiden fremover.
Kommentar/debattere