Mønthuset Danmark politianmeldt for vildledende brug af referencer til Kongehuset

Mønthuset Danmark politianmeldt for vildledende brug af referencer til Kongehuset

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Mønthuset Danmark for vildledende markedsføring i forbindelse med salg af erindringsmedaljer, der giver indtryk af at være udgivet i samarbejde med Kongehuset.

Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder

Mønthuset Danmark A/S har markedsført produkter, herunder såkaldte tronskifte- og bryllupsmedaljer, med afbildninger, betegnelser og referencer til Kongehuset samt anvendt monogrammer, der minder om Kongehusets officielle monogrammer. På virksomhedens hjemmeside og i markedsføringen af produkterne er det ikke tydeligt oplyst, at Kongehuset ikke har deltaget i udarbejdelsen eller godkendelsen af disse produkter.

Efter markedsføringslovens §§ 5 og 6 må erhvervsdrivende ikke vildlede forbrugere eller skjule væsentlige oplysninger – udsagn i markedsføring skal være korrekte, og det er forbudt at anvende betegnelser eller symboler mv., der kan give et fejlagtigt indtryk af støtte eller godkendelse fra en myndighed, offentlig institution el.lign.

LÆS MERE 112-NYHEDERNE

POLITI - Døgnrapport - Uddrag af døgnrapport fra din regionale politistation i Danmark - Læs alle døgnrapporter her: https://mikkelkjerri.dk/blog/112/
Foto: Politi.dk – Grafik: Made4Media ApS

Det er Forbrugerombudsmandens vurdering, at Mønthusets markedsføring kan have vildledt forbrugere, og givet dem det fejlagtige indtryk, at Mønthusets produkter er officielle og udstedt af eller i samarbejde med Kongehuset. I vurderingen heraf har Forbrugerombudsmanden blandt andet lagt vægt på, at Mønthuset har brugt kendetegn, betegnelser og referencer, som virksomheden ikke har haft ret til, i forbindelse med udarbejdelse og markedsføring af produkterne.

Eksempelvis har Mønthuset på en såkaldt tronskiftemedalje anvendt et ”fiktivt” monogram, som med kun få afvigelser ligner medlemmer af den kongelige families officielle monogrammer, ligesom der om Mønthusets produkter anvendes betegnelser som ”historisk medalje” og ”jubilæumsmedalje”.

Forbrugerombudsmanden har behandlet sagen på baggrund af en henvendelse fra Kongehuset, som havde modtaget borgerhenvendelser vedrørende Mønthuset.

Forbrugerombudsmanden Torben Jensen
Mønthuset har ifølge forbrugerombudsmand Torben Jensen skabt et indtryk af Mønthusets tronskifte- og bryllupsmedaljer var udgivet efter aftale med kongehuset, hvilket ikke er tilfældet. (Foto: Forbrugerombudsmanden)

Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger: 

Virksomheder må ikke markedsføre produkter, som om de har en officiel status eller godkendelse, når det ikke er tilfældet. Forbrugerne skal kunne stole på, at markedsføringen er korrekt og gennemsigtig, så når Mønthuset skaber et indtryk af støtte eller samarbejde, vildleder de efter vores opfattelse forbrugerne og overtræder markedsføringsloven.

Lovgivningen på området:

Markedsføringslovens §§ 5 og 6 fastslår, at erhvervsdrivende ikke må vildlede forbrugerne.

Erhvervsdrivendes markedsføring må efter markedsføringslovens § 5, stk. 1, ikke indeholde urigtige oplysninger. Det følger også af § 5, stk. 1, at faktuelt korrekte oplysninger ikke må fremstilles på en vildledende måde.

Det følger herefter af § 5, stk. 2, nr. 4, at en vildledende handelspraksis efter stk. 1, bl.a. kan relatere sig til erklæringer eller symboler, som direkte eller indirekte indikerer støtte eller godkendelse af den erhvervsdrivendes produkter eller den erhvervsdrivende selv. Der er f.eks. være tale om, at en erhvervsdrivende udformer sit mærke på en sådan måde, at det let vil kunne forveksles med et anerkendt mærke.

Efter markedsføringslovens § 6, stk. 1, må en erhvervsdrivende ikke udelade eller skjule væsentlige oplysninger, eller i øvrigt præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. En erhvervsdrivende skal således give alle væsentlige oplysninger på en klar, forståelig, utvetydig og i sammenhængen hensigtsmæssig måde.

Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med markedsføringslovens §§ 5 og 6, at markedsføringen væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren jf. markedsføringslovens § 8, stk. 1.


Mønthuset Danmark afviser vildledning

Mønthuset afviser Forbrugerombudsmandens anmeldelse
Udtalelse vedrørende anmeldelse fra Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden har anmeldt Mønthuset for en påstået overtrædelse af markedsføringsloven i forbindelse med udgivelsen af en tronskiftemedalje samt en bryllupsmedalje, der markerede kronprinsparrets 20-års bryllupsdag.

Forbrugerombudsmanden anfører, at Mønthuset har givet gennemsnitsforbrugeren et fejlagtigt indtryk af, at produkterne er udgivet af og/eller i samarbejde med Kongehuset.

Mønthuset kan ikke tiltræde denne vurdering og er uenig i de forudsætninger, der ligger til grund for anmeldelsen vedrørende en påstået overtrædelse af markedsføringsloven.

Mindemedaljer som historisk og kommerciel tradition

Mønthuset i Danmark viderefører en veletableret historisk tradition, der strækker sig over flere hundrede år, hvor offentlige og historiske begivenheder markeres gennem samlerobjekter, herunder medaljer. Virksomheden har mere end 20 års erfaring med at formidle historiske og samfundsmæssige begivenheder gennem udgivelse af mindemedaljer.

Tilsvarende markerer andre kommercielle aktører historiske begivenheder gennem forskellige udtryksformer såsom litteratur, film, porcelæn og kunst.

Mønthuset har således – på linje med blandt andre forlags- og filmbranchen samt øvrige private aktører – markedsført en historisk begivenhed med relation til Kongehuset. Som kommerciel udbyder af mindemedaljer er det både naturligt og forventeligt at markere begivenheder af væsentlig national betydning, herunder centrale kongelige milepæle.

Mindemedaljer har til formål at give en kunstnerisk og historisk reference til den begivenhed, de repræsenterer. Ved markering af kongelige milepæle er det derfor sædvanligt, at medaljerne indeholder visuelle referencer til Kongehuset. Dette er i overensstemmelse med fast praksis i Danmark såvel som i Norden, Europa og internationalt.

Mønthuset har på intet tidspunkt markedsført sine produkter på en måde, der kan give gennemsnitsforbrugeren det indtryk, at produkterne er udgivet af og/eller i samarbejde med Kongehuset.

Dette understøttes blandt andet af, at produkterne entydigt fremstår som mindemedaljer, at Mønthuset tydeligt er angivet som afsender, samt at der hverken direkte eller indirekte er gjort gældende, at produkterne er udgivet af og/eller i samarbejde med Kongehuset.

Det er vigtigt for Mønthuset at understrege, at vi altid ønsker et godt samarbejdsklima og en åben dialog med relevante institutioner og samarbejdspartnere. Vores mål er altid at formidle historie på en præcis og ansvarlig måde. Vi ser denne sag som en principielt vigtig afklaring for vores branche og for alle, der arbejder med formidling af historie gennem forskellige udtryksformer. Vi oplever ikke – og ønsker heller ikke – et anstrengt forhold til hverken Kongehuset eller Forbrugerombudsmanden, og ser frem til, at sagen kan bidrage til tydeligere rammer og en god vej videre for alle parter.


LÆS MERE FRA DANMARKS POLITIKREDSE: Bornholms PolitiFyns PolitiKøbenhavns PolitiKøbenhavn og Vestegnens PolitiMidt- og Vestjyllands PolitiMidt- og Vestsjællands PolitiNordjyllands PolitiNordsjællands PolitiSyd- og Sønderjyllands PolitiSydøstjyllands PolitiSydsjællands og Lolland-Falsters PolitiØstjyllands PolitiFærøernes PolitiGrønlands PolitiNational enhed for Særlig Kriminalitet


Kilder & Samarbejdspartnere

Politi - Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk anvender troværdige kilder og samarbejdspartnere i forbindelse med vores uvildige og objekttive forbrugeranmeldelser, produktanmeldelser og vejledninger.
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) - Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk anvender troværdige kilder og samarbejdspartnere i forbindelse med vores uvildige og objekttive forbrugeranmeldelser, produktanmeldelser og vejledninger.
Anklagemyndigheden anvendes oftest som kilde og samarbejdspartner hos Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri.
Danmarks Domstole - Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk anvender troværdige kilder og samarbejdspartnere i forbindelse med vores uvildige og objekttive forbrugeranmeldelser, produktanmeldelser og vejledninger.

Se mere i vores tema: 112KRIMIDOMSTOLDØGNRAPPORTEN


HashTags & Forhandler:



Abonner på nyheder fra Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk

Få VIP/Premium Guides og Content direkte i din Indbakke…


Kommentar/debattere

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Meddelelse om ophavsret

⚠️ Copyright-beskyttet materiale!

Det er ikke tilladt at kopiere, gemme eller gengive tekst, billeder eller andet indhold fra MikkelKjerri.dk.

Kopiering, scraping eller anden uautoriseret brug er ulovlig og vil blive betragtet som brud på ophavsretten.

Funktionen “Kopier” og højreklik er deaktiveret for at beskytte indholdet.

Alle rettigheder forbeholdes - © made4media ApS, CVR 45324532