Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder
Tillid er den usynlige valuta, der får det danske samfund til at løbe rundt. Men hvem stoler vi egentlig på, når det virkelig gælder? Er det bankrådgiveren, politikeren eller lægen?
Nye tal fra både Primetimes Tillidsbarometer og Ipsos Global Trustworthiness Index tegner et klart billede af et Danmark i forandring. Efter år med coronakrise og inflation ser vi nu en interessant udvikling: Mens tilliden til “systemet” og virksomhederne generelt er i bedring, kæmper visse faggrupper fortsat en hård kamp for befolkningens gunst.
I denne artikel får du det fulde overblik over danskernes tillidslandskab på vej ind i 2026. Vi dykker ned i tallene og analyserer, hvorfor vi stoler blindt på nogle, mens vi vender ryggen til andre.
Højdepunkter: Hvem har danskerne mest tillid til?
Når vi kigger på toppen af listen, er der en klar tendens: Vi stoler på faglighed, kompetence og nære relationer.
1. “Personer som mig selv” (Tillidens absolutte top)
Det måske mest overraskende – og dog genkendelige – fund i de seneste målinger er, at danskerne stoler allermest på hinanden. Ifølge Primetimes Tillidsbarometer angiver hele 85 % af danskerne, at de har tillid til “personer som mig selv”.
Dette tal er historisk højt. Det vidner om en stærk horisontal tillid i samfundet. Vi stoler på vores naboer, kolleger og folk, vi kan spejle os i. I en verden præget af komplekse kriser og polarisering søger vi tryghed i det nære fællesskab. Det er et sundhedstegn for sammenhængskraften, at vi ikke har mistet troen på hinanden, selvom vi måske er skeptiske over for eliten.
2. Sundhedspersonalet: Læger og Sygeplejersker
På den professionelle front er det – som i mange år tidligere – sundhedsvæsenets helte, der løber med sejren. Både nationale og globale målinger, herunder Ipsos Global Trustworthiness Index, placerer læger helt i top med en tillidsscore på 58 % globalt – og ofte endnu højere i Danmark.
Hvorfor? Fordi læger og sygeplejersker repræsenterer objektiv viden og omsorg. De er “frontlinjemedarbejdere”, hvis primære formål er at hjælpe os, ikke at sælge os noget. Denne altruistiske position gør dem immune over for mange af de tillidskriser, der rammer andre sektorer. Det er værd at bemærke, at denne tillid også smitter af på forskere (56 % globalt) og lærere (54 %), der også ses som garanter for viden og fremtid.
3. De offentlige digitale løsninger
Et særligt dansk fænomen er vores tårnhøje tillid til statens digitale infrastruktur. Hele 82 % af danskerne udtrykker tillid til offentlige digitale løsninger. I en tid, hvor cybersikkerhed og dataetik diskuteres heftigt, er det unikt, at danskerne trygt bruger Digital Post, MitID og sundhedsapps. Det vidner om en digital kontrakt mellem stat og borger, som er stærkere i Danmark end næsten noget andet sted i verden.
Bundskraberne: Hvem har danskerne mindst tillid til?
Brancher: Fra mest til mindst tillid
Ifølge Primetimes måling er det især teknologisektoren og medicinalindustrien, der nyder danskernes tillid, mens teleselskaberne ligger helt i bunden.
- Teknologi & IT – 66 %
- Medicinalsektoren – 63 % (Højdespringer med en stor stigning fra året før)
- Produktion & Industri – 63 %
- Detailhandel – 61 %
- Fødevareproduktion – 60 %
- Landbrug, Skovbrug & Fiskeri – 58 %
- Transportsektoren – 57 %
- Bygge- & Anlægssektoren – 56 %
- Energisektoren – 49 %
- Den Finansielle Sektor – 43 %
- Medie- & Kulturbranchen – 39 %
- Teleselskaberne – 36 %
Fagpersoner og Persongrupper: Fra mest til mindst tillid
Her ses en klar tendens: Vi stoler mest på de mennesker, vi kan spejle os i (“personer som mig selv”) samt fagfolk med høj ekspertise (læger, forskere). Vi stoler mindst på dem, der lever af at mene noget eller sælge holdninger (politikere, influencere, journalister).
Top-niveau (Høj tillid):
- “Personer som mig selv” – 85 % (Historisk højt niveau)
- Læger – 64-68 % (Estimeret baseret på Ipsos Global Index og generelle tendenser)
- Forskere – ca. 60 %
Mellem-niveau (Moderat tillid): 4. Embedsmænd – 53 % (Har oplevet en pæn fremgang) 5. Virksomhedsledere – 52 % (Stigning på 10 procentpoint fra året før) 6. Bankrådgivere – 51 % (Stigning på 10 procentpoint fra året før)
Bund-niveau (Lav tillid): 7. Journalister – 41 % 8. Regeringen (som institution) – 40 % 9. Lokalpolitikere – 39 % 10. Regionspolitikere – 34 % 11. Politikere generelt – 32 % 12. Influencere – ca. 15 % (Baseret på Ipsos Global Trustworthiness Index)
I den anden ende af skalaen finder vi de faggrupper, der lever af at overbevise os – enten om holdninger eller produkter.
1. Influencere: Troværdighedens absolutte bund
Det er officielt: Vi stoler ikke på influencere. Med en global tillidsscore på kun 15 % ligger influencere på sociale medier helt i bunden, side om side med politikere.
Selvom influencere ofte har enorme følgerskarer, oversættes “likes” ikke til troværdighed. Forbrugerne er blevet mere kritiske og gennemskuer hurtigt, når en anbefaling er købt og betalt. Det er dog interessant, at der er en generationskløft: Hele 20 % af Gen Z (de unge) stoler på influencere, mens tallet kun er 9 % for Boomers (de ældre). For brands, der vil markedsføre sig i 2026, er dette en afgørende indsigt: Brug influencere til rækkevidde, men forvent ikke, at de automatisk flytter tillid.
2. Politikere: En demokratisk udfordring
Tilliden til vores folkevalgte er under pres. Globalt har kun 15 % tillid til politikere, og i Danmark ser vi lignende tendenser, især lokalt. Primetimes måling viser, at kun 39 % af danskerne har tillid til deres lokalpolitikere, og endnu færre – 34 % – har tillid til regionspolitikerne.
Dette er bekymrende med tanke på det kommende kommunal- og regionsrådsvalg (KV25). Når over halvdelen af befolkningen møder deres lokale beslutningstagere med skepsis, kan det føre til politikerlede og lavere valgdeltagelse. Rapporten peger på, at politikerne ofte opfattes som fjerne fra borgernes hverdag, og at “systemet” skygger for individet.
3. Journalister og Embedsmænd
Selvom journalister ser sig selv som demokratiets vogtere, deler befolkningen ikke altid den opfattelse. Journalister ligger lavt i tillidsmålingerne (41 % har tillid ifølge Primetime), ofte fordi de associeres med konfliktoptrapning og sensation. Også embedsmænd (53 %) kæmper med at opretholde en høj tillid, selvom de ligger over journalisterne.
Brancheanalyse: Erhvervslivet genvinder terræn
En af de mest positive nyheder frem mod 2026 er erhvervslivets “comeback”.
Efter en periode med inflation, hvor virksomheder blev beskyldt for “greedflation” (at hæve priserne mere end nødvendigt), er tilliden vendt tilbage.
- 63 % af danskerne har nu tillid til, at virksomheder udfylder deres rolle i samfundet ansvarligt.
- Dette er en markant stigning fra 2024, hvor tallet var nede på 53 %.
- Danmark ligger her højt internationalt, på niveau med Holland og over lande som Sverige og USA.
Dette skyldes især, at danske virksomheder er dygtige til at kommunikere deres samfundsansvar (ESG). Vi ser en stigende forventning om, at virksomheder ikke bare tjener penge, men også løser problemer – hvad end det handler om grøn omstilling eller medarbejdertrivsel.
De mest betroede brancher:
- Håndværkere: Det fysiske, konkrete arbejde nyder stor respekt. Hele 67 % har tillid til håndværkere.
- Landbrug & Energi: Disse sektorer ligger også pænt, med hhv. 60% og 58%, hvilket indikerer, at danskerne anerkender deres nødvendighed for samfundet, trods klimadebatter.
4 vigtige tendenser der former tilliden i 2026
Baseret på data fra 2024 og 2025 kan vi forudse følgende trends for 2026:
- Nærhed er nøglen: Tilliden til det nationale og globale falder, mens tilliden til “personer som mig selv”, den lokale håndværker og den nære kollega stiger. Vi søger ind i de små cirkler.
- Kompetence over holdning: Faggrupper baseret på hård viden (læger, forskere, ingeniører) vil fortsat toppe listerne, mens “holdnings-fag” (politikere, influencere, meningsdannere) vil have svært ved at vinde bred accept.
- Generationskløften bliver dybere: Unge og ældre lever i forskellige tillids-virkeligheder. Mens de unge omfavner digitale autoriteter og influencere i højere grad, holder de ældre fast i de traditionelle institutioner.
- Tech-skepsis vs. Tech-tillid: Paradokset vil vokse. Vi elsker vores digitale løsninger (som MitID), men vi frygter tech-giganternes og influencernes dagsorden.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål om tillid i Danmark
Herunder finder du svar på de mest almindelige søgninger omkring danskernes tillid til fagpersoner.
Hvilken faggruppe har danskerne mest tillid til?
Danskerne har traditionelt størst tillid til sundhedspersonale som læger og sygeplejersker. Derudover scorer kategorien “almindelige mennesker/personer som mig selv” allerhøjest i undersøgelserne, hvilket vidner om høj social tillid. Håndværkere ligger også meget højt på listen.
Hvem har vi mindst tillid til i 2025/2026?
Politikere og influencere (social media influencers) deler bundplaceringen. Især lokal- og regionspolitikere lider under lav tillid frem mod valget. Journalister og bilforhandlere/reklamefolk ligger typisk også i den lave ende af skalaen.
Stoler danskerne på regeringen?
Tilliden til regeringen og politikere generelt er lav sammenlignet med andre faggrupper. Kun omkring 32-39% udtrykker tillid til politiske beslutningstagere, hvilket er en udfordring for demokratiet. Dog er tilliden til det danske politiske system stadig højere end i mange andre lande.
Hvorfor stoler vi ikke på influencere?
Mange danskere opfatter influencere som utroværdige, fordi grænsen mellem personlig holdning og betalt reklame ofte er udvisket. Kun 15% af befolkningen globalt har tillid til dem. Dog har den unge generation (Gen Z) dobbelt så stor tillid til influencere som de ældre generationer.
Er tilliden til virksomheder stigende eller faldende?
Den er stigende. Efter et dyk i 2024 er tilliden til danske virksomheder steget markant til 63 % i 2025. Danskerne belønner virksomheder, der tager samfundsansvar og kommunikerer åbent.
Kilder:
Kommentar/debattere