Danske familier har mærket det i maven længe før de mærkede det i pressen: Indkøbskurven er blevet dyrere. Og når der skal spares, er det ofte de “dyre sunde varer”, der ryger først. Nu går en usædvanligt bred alliance – fra forbruger- og sundhedsorganisationer til detailkæder og producenter – sammen om et krav, der kan mærkes ved kassebåndet: Lavere moms på frugt og grønt.
Læs Forbrugerrådets: Rapport om lavere moms på frugt og grønt
Indhold – alt om lavere moms på frugt og grønt:
Mikkel Kjerri anbefaler:
Gør det simpelt – ellers mister forslaget sin kraft
Hvis målet er, at danskerne skal mærke det hurtigt, og at systemet ikke drukner i særregler, giver én model mening:
Start med nulmoms på frisk og frossen frugt og grønt.
Det er også præcis den “første etape”, alliancen selv peger på.
Vil man udvide senere til flere varer, skal det ske med knivskarp afgrænsning – ellers risikerer man, at forbrugerne ender med et rod af regler, mens effekten forsvinder i administration.
Samtidig har statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale (1. januar 2026) åbnet døren for ændringer i fødevaremomsen – enten en generel nedsættelse på alle fødevarer eller nulmoms på frugt og grønt.
Og i slutningen af januar 2026 meldte Finansministeriet ud, at der er indgået en bred aftale om en ramme til at sænke momsen på fødevarer – med en model, der netop rummer frugt og grønt som en central mulighed.
Men hvad betyder “lavere moms på frugt og grønt” i praksis? Hvem står bag presset? Hvad er gevinsterne – og faldgruberne? Her er overblikket.
Fakta: Derfor er “lavere moms på frugt og grønt” blevet et politisk varmt emne
20 organisationer og virksomheder i fælles appel
Den 31. december 2025 kom en fælles udmelding fra i alt 20 organisationer og virksomheder med et klart budskab: Fjern momsen på frugt og grønt – i første omgang på frisk og frossen frugt og grønt for at gøre implementeringen enklere.
Forbrugerrådet Tænk har været blandt de mest synlige afsendere, og direktør Winni Grosbøll peger på, at nulmoms både kan lette privatøkonomien og give sundheds- og klimaeffekter.
Hvem står bag? (udpluk)
Bag udmeldingen står blandt andre: Forbrugerrådet Tænk, Diabetesforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, De Samvirkende Købmænd – samt dagligvarekæder som Lidl, Coop, Dagrofa og REMA 1000.
“Det kan mærkes”: Hvad kan en familie spare?
Flere aktører henviser til beregninger, hvor hver voksen anslås at spare omkring 1.100 kr. om året, og en familie med to voksne og to børn omkring 3.000 kr. årligt, hvis momsen fjernes på frisk og frossen frugt og grønt.
Samtidig fremhæver Diabetesforeningen, at Skatteministeriet har estimeret en samfundsøkonomisk omkostning ved at fjerne momsen på frisk og frossen frugt og grønt (angivet i deres materiale).
Ny undersøgelse: Massiv opbakning til lavere moms på frugt og grønt
I en undersøgelse gennemført af Forbrugerrådet Tænk og De Samvirkende Købmænd blandt mere end 3.000 danskere bakker 84% op om at fjerne momsen på frugt og grønt.
Og når man sammenligner med andre mulige greb, står frugt og grønt markant stærkere: I samme materiale fremgår det, at lavere moms på alle fødevarer har væsentligt lavere opbakning (angivet som 55% i pressemeddelelsen).
De Samvirkende Købmænd har desuden publiceret tal, der også peger på meget høj opbakning på tværs af politiske skel.
Politik lige nu: To modeller på bordet – og en rammeaftale i januar 2026
Statsministerens udmelding (1. januar 2026)
I nytårstalen sagde statsministeren direkte, at regeringen vil afsætte penge til at sænke momsen – enten:
- fødevarer generelt bliver lidt billigere, eller
- momsen helt fjernes på frugt og grønt.
Finansministeriet: Ramme til nedsættelse
Finansministeriets udmelding i slutningen af januar 2026 beskriver en aftale, hvor der afsættes en økonomisk ramme, og hvor netop de to spor går igen: nulmoms på frugt og grønt eller en bredere sænkning på alle fødevarer.
Flere analyser peger samtidig på, at selve ikrafttrædelsen kan ligge længere ude i horisonten (bl.a. omtales en tidshorisont fra 2028 i nogle gennemgange).
Sundhed: Kan lavere moms på frugt og grønt redde liv?
Sundhedsorganisationerne presser hårdt på med et enkelt argument: Når prisen falder, ændrer vaner sig.
Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen har i fælles udmeldinger peget på, at billigere frugt og grønt kan gøre det sunde valg lettere – og henviser til forskning, hvor potentialet i ændrede forbrugsvaner fremhæves.
Københavns Universitet har også publiceret forskning om momsværktøjer og sundhedseffekter i en europæisk kontekst, hvor ændringer i moms kan knyttes til store effekter på dødelighed og forbrugsmønstre.
Klima og grøn omstilling: En “billig” vaneændring?
Nul- eller lavere moms på frugt og grønt bliver også solgt som klimapolitik: Hvis grøntsager bliver billigere, kan flere skifte noget af indtaget væk fra mere klimabelastende varer. Danmarks Naturfredningsforening har argumenteret for netop den kobling.
Det er ikke et mirakelgreb – men det er et af de få greb, der (i teorien) både kan mærkes på pris, sundhed og klima på én gang.
Erhverv og butikker: “Vi står klar” – men der findes en bagside
Detailhandlen: Hurtigt og synligt
De Samvirkende Købmænd fremhæver, at ændringen kan implementeres hurtigt og slå igennem ved kassen, hvis afgrænsningen er enkel (fx kun frisk og frossen frugt og grønt).
Kritik: Differentieret moms kan give bøvl og gråzoner
Dansk Industri advarer om, at differentieret moms kan skabe administrative byrder og afgrænsningsproblemer: Hvad med måltidssalater? Smoothies? Forarbejdede grøntsagsprodukter? Hvor går grænsen?
Det er et reelt punkt: Jo mere “kirurgisk” man vil være, jo flere gråzoner opstår der – og jo større risiko for fejl og ekstra administration.
Guide: Sådan kan du som forbruger udnytte “lavere moms på frugt og grønt”, hvis det bliver vedtaget
Selvom politik stadig er forhandling, kan du allerede nu gøre to ting smart – især hvis du vil have sundhed for pengene:
1) Skru op for “basisgrønt”
Gå efter de varer, der typisk fylder mest og kan bruges på tværs:
- løg, gulerødder, kål, kartofler
- frosne grøntsagsblandinger
- æbler, bananer, citrus (sæsonpriser varierer)
Hvis momsen fjernes på netop frisk og frossen, er det ofte her gevinsten lander mest “rent”.
2) Brug frysereffekten
Frosne grøntsager er ofte undervurderede – og svære at smide ud. Mindre madspild = lavere reelt madbudget.
3) Hold øje med, om prisfaldet slår fuldt igennem
Hvis momsen ændres, vil der være en periode, hvor prisændringer ruller ud. Tjek:
- kilo-/literpriser
- før/efter-tilbud
- om prisen falder på både øko og konventionel
Hyppige fejl og misforståelser om lavere moms på frugt og grønt
“Så bliver alt grønt 25% billigere”
Ikke nødvendigvis. Moms er én del af prisen, og prisdannelsen påvirkes af indkøb, transport, svind, kampagner og konkurrence. Momsfald bør kunne ses – men ikke altid som en helt ren matematisk effekt.
“Det gælder også færdigretter og salater”
Det afhænger af den endelige afgrænsning. Og det er netop her, DI advarer om gråzoner.
“EU forbyder nulmoms”
Der findes EU-rammer, men Skatteministeriet har analyseret differentieret moms og beskriver, at det kan være muligt inden for reglerne – dog med begrænsninger.
Konklusion: Derfor kan lavere moms på frugt og grønt blive et af de mest populære greb i 2026
- Bred alliance presser på og spænder fra sundhed til detailhandel.
- Befolkningen bakker markant op (84% i en stor undersøgelse).
- Regeringen har sat det på bordet med to konkrete modeller i forhandling.
- Men: Afgrænsning og administration kan blive den største stopklods.
Hvis politikerne vil levere noget, der kan mærkes i madpakken – og som samtidig styrker sundheden – er frugt og grønt det mest oplagte sted at starte.
FAQ: Lavere moms på frugt og grønt (10 populære spørgsmål)
1) Hvad betyder “lavere moms på frugt og grønt” helt konkret?
Det betyder, at momsen på udvalgte frugt- og grøntsagsprodukter sænkes – i nogle modeller helt til 0% (nulmoms).
2) Hvor meget kan jeg spare om året?
Flere aktører henviser til beregninger på ca. 1.100 kr. pr. voksen pr. år og ca. 3.000 kr. for en familie med to voksne og to børn, hvis momsen fjernes på frisk og frossen frugt og grønt.
3) Hvornår kan lavere moms på frugt og grønt træde i kraft?
Der er politiske forhandlinger og rammeudmeldinger, men nogle gennemgange peger på en længere tidshorisont for fuld implementering (bl.a. omtales 2028 i dele af materialet).
4) Gælder det også frosne grøntsager?
Forslaget fra alliancen lægger netop op til, at det i første omgang gælder frisk og frossen frugt og grønt.
5) Bliver prisen så automatisk 25% lavere?
Nej. Momsen er 25% af momsdelen, men den endelige hyldepris afhænger også af indkøb, kampagner og konkurrence.
6) Gælder det også økologisk frugt og grønt?
Typisk vil øko være omfattet, hvis kategorien “frugt og grønt” afgrænses bredt – men det afhænger af den endelige politiske model.
7) Hvad siger danskerne – er der opbakning?
Ja. En undersøgelse blandt 3.000+ danskere viser 84% opbakning til at fjerne momsen på frugt og grønt.
8) Hvorfor advarer nogle virksomheder mod differentieret moms?
Fordi det kan give afgrænsningsproblemer (fx salater, smoothies, forarbejdede varer) og øge administration og fejlrisiko.
9) Må Danmark overhovedet indføre nulmoms – hvad med EU?
Skatteministeriets analyser beskriver, at differentieret moms kan være muligt inden for EU-reglerne, men med begrænsninger og krav til afgrænsning.
10) Hvad er den største fordel ved at starte med frisk og frossen?
Det er lettere at afgrænse og implementere – og dermed større chance for, at prisfaldet faktisk slår tydeligt igennem.
Kilder
Forbrugerrådet Tænk, Finansministeriet, Statsministeriet, Skatteministeriet (analyse), Via Ritzau (pressemeddelelser), Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Industri m.fl.
Værd, at værd:
- Disclaimer & Editorial Policy
- Sådan bedømmer vi produkterne
- Sådan tester og vurderer vi kropsplejeprodukter
- Sådan anmelder vi restauranter & caféer
Ekspertkilder & Samarbejdspartnere
Kommentar/debattere