Det er langt fra kun piger, der har det svært med fællesbad efter idræt. Også mange drenge undgår badet, og bag den voksende blufærdighed ligger kropsusikkerhed, pubertet og frygt for drilleri. For nogle unge drenge er den største skam knyttet til angsten for at være den, der skiller sig ud i omklædningsrummet.

Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder

Fællesbad og blufærdighed bliver ofte fremstillet som et problem, der især rammer piger. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Også mange drenge oplever omklædningsrummet som et sted, hvor kroppen bliver sammenlignet, vurderet og i nogle tilfælde gjort til genstand for drilleri. Det viser både tidligere undersøgelser og de oplysninger, som Forbrugermagasinet MikkelKjerri.dk har indsamlet i forbindelse med arbejdet med denne artikel. 

De mest solide danske tal viser samtidig, at badet efter idræt falder markant med alderen. I indskolingen vurderede lærere og pædagoger i rapporten Bevægelse i skoledagen 2019, at 65 procent af eleverne gik i bad efter idræt hver gang. På mellemtrinnet var andelen 40 procent, og i udskolingen kun 14 procent. Samtidig blev det vurderet, at 28 procent af udskolingseleverne sjældent gik i bad efter idræt. 

Dermed er fællesbad og blufærdighed ikke bare et spørgsmål om hygiejne eller vaner. For mange unge er det blevet et spørgsmål om at turde blive set.

---

---

Ikke kun piger: Drenge kæmper også med kropsskam

Meget af den offentlige debat om blufærdighed har handlet om piger og skønhedsidealer. Men også drenge kæmper med kroppen. Ifølge Forbrugermagasinet MikkelKjerri’s undersøgelse i 2026 stiger andelen af drenge, der føler sig for tynde, med alderen. I 5. klasse gælder det 11 procent, i 7. klasse 19 procent og i 9. klasse 25 procent. Samtidig ligger andelen af drenge, der føler sig for tykke, mere stabilt omkring 22 til 23 procent. Det peger på, at drenges kropsusikkerhed ofte handler mindre om vægt og mere om størrelse på kønsorgan, styrke og muskuløsitet. 

Det billede stemmer overens med forskningen fra Aalborg Universitet. Her fremgår det, at unge, som ser negativt på egen krop, oftere mistrives, lever i større frygt for at blive bagtalt og oftere undgår at gå i bad med de andre. Postdoc Katrine Vraa Justenborg fra Center for Ungdomsforskning siger, at forholdet til kroppen fylder meget for mange unge. 

Fællesbad og blufærdighed er derfor ikke kun et spørgsmål om generthed. Det handler også om et hårdt ideal for, hvordan en drengekrop bør se ud.

LÆS OGSÅ Intimbarbering for mænd – den komplette guide

Frygten for at være den med den “mindste“

Ifølge oplysninger indsamlet af Forbrugermagasinet MikkelKjerri.dk er der ét tema, der går igen i mange af de tilbagemeldinger, redaktionen har modtaget: frygten for at være den, de andre lægger mærke til.

I de beskeder og svar, som redaktionen har samlet, beskrives en særlig usikkerhed blandt drenge i puberteten: angsten for at stå nøgen foran jævnaldrende og blive vurderet på kønsorganernes størrelse. Flere beskriver frygten for at blive gjort til grin, hvis deres krop eller kønsorgan ser mindre ud end andres.

Det er en følsom problemstilling, men den er ikke løsrevet fra den forskning, der allerede findes. Et internationalt studie blandt 290 unge mænd med en gennemsnitsalder på 19,2 år viste, at 17 procent selv havde oplevet drilleri om deres kønsudseende, mens 52 procent havde set andre blive drillet. Den hyppigste årsag var størrelse på drengenes kønsorganer. 

Det gør fællesbad og blufærdighed til en langt mere konkret og sårbar problemstilling, end debatten ofte giver indtryk af. For nogle drenge handler det ikke bare om at være lidt genert. Det handler om frygten for at blive husket som ham, de andre grinede af.

MEST LÆST PENISSTØRRELSE – få svaret hvad din pik i gennemsnit måler fra 13 – 19 år (VOKSEN)

Puberteten gør forskellene synlige

Noget af forklaringen ligger i puberteten selv. Drenges kroppe udvikler sig ikke i samme tempo, og forskellene bliver særligt synlige i omklædningsrummet. Penis, testikler, behåring og muskelmasse udvikler sig forskelligt fra dreng til dreng, og det kan skabe usikkerhed i netop de år, hvor behovet for at passe ind er størst. 

Det er også i de år, at mange unge for alvor begynder at måle sig selv op mod andre. Hvor piger ofte beskriver et pres om at være slanke, handler drenges blufærdighed oftere om ikke at være stor nok, stærk nok eller maskulin nok. Det gør fællesbad til en slags scene, hvor pubertetens forskelle bliver offentlige.

Når kroppen forandrer sig hurtigt, og ingen udvikler sig ens, bliver det også sværere at føle sig normal.

---

“PINLIGT! Dilleren ser mindre ud efter træning”

Et af de temaer, som Forbrugermagasinet MikkelKjerri.dk’s indsamlede oplysninger peger på, er, at nogle drenge oplever, at deres kønsorgan ser mindre ud lige efter hård fysisk aktivitet. Det skaber usikkerhed, særligt når badet ligger umiddelbart efter sport eller træning.

Den oplevelse er ikke mærkelig. Fysisk aktivitet, temperatur og blodgennemstrømning kan påvirke, hvordan kroppen ser ud i hvile i minutterne efter træning. Men for en ung dreng i puberteten kan det i situationen føles som et bevis på, at noget er forkert.

Det er netop den slags mekanismer, der gør fællesbad og blufærdighed til noget mere end bare en vane. Det er en kropslig oplevelse, der bliver social i det øjeblik, den udspiller sig foran andre.

VIDSTE DU! Din diller bliver mindre ved fysisk træning

Derfor bliver badet fravalgt

Når unge fravælger fællesbad, er det sjældent kun ét forhold, der forklarer det. Tværtimod peger de tilgængelige data på en kombination af flere ting: blufærdighed, kropsusikkerhed, sammenligning, pubertet, frygt for andres blikke og bekymring for drilleri. 

Det understøttes også af den bredere udvikling i skolen. Et ældre, men stadig ofte citeret datapunkt fra Center for Ungdomsstudier, omtalt i Samvirke, viste, at 55 procent af de 13-16-årige i 2015 ikke gik i bad efter idræt. Det var markant flere end i 2010, hvor omkring 30 procent undlod badet. 

Der er med andre ord tegn på en kulturændring. Det, der tidligere blev betragtet som en naturlig del af idrætsundervisningen, er for mange blevet en situation præget af utryghed.

---

---

Lærerne står i midten af problemet

Det stiller lærere og trænere i et vanskeligt dilemma. På den ene side har fællesbad traditionelt været en del af idrætskulturen. På den anden side peger både forskning og praksis på, at badet for en del unge er knyttet til reel skam og modstand. 

Hvis blufærdigheden alene mødes med krav, risikerer skolen at overse det egentlige problem. For bag modstanden mod badet ligger der ofte noget langt mere sårbart: frygten for at blive vurderet på en krop, som man ikke selv føler sig tryg i.

Det gør emnet følsomt. Men det gør det også nødvendigt at tage alvorligt.

---

Eksperter advarer mod at gøre badet til en kampplads

Dansk Skoleidræt kalder modviljen mod bad efter idræt et udtryk for usikkerhed over egen krop og søgen mod uopnåelige skønhedsidealer. Organisationen fastholder samtidig, at badning og samværet i omklædningsrummet er en vigtig del af dansk idræts- og kropskultur, men understreger, at badet ikke må blive en blokering for elevernes deltagelse i idræt. Det er den enkelte skole, der fastsætter reglerne. 

Det er en vigtig nuance. Debatten om fællesbad og blufærdighed bliver ofte polariseret mellem dem, der vil bevare fællesbad som dannelse, og dem, der vil gøre det fuldt ud frivilligt. Men eksperternes fællesnævner er snarere, at tvang sjældent løser den underliggende usikkerhed. Hvis blufærdighed bunder i kropsskam eller frygt for at blive vurderet, kan hårde krav tværtimod gøre modstanden stærkere. Det er også den logik, der ligger i anbefalingen om, at skoler skal lave fælles principper med elever, forældre, lærere og ledelse. 

Sundhedsstyrelsen peger bredt på, at mange børn og unge er utilfredse med egen krop eller dele af den, og at det kan påvirke både selvværd, hverdag og trivsel. Når 43 procent af drengene ifølge styrelsen er utilfredse med noget ved deres krop, er det svært at forstå fællesbad isoleret som et spørgsmål om disciplin eller vaner. 

---

Blufærdig vs. Ublufærdig

Undgår du fællesbad?

---

Det usagte pres blandt drenge

Noget af det mest markante ved fællesbad og blufærdighed blandt drenge er, hvor sjældent det bliver sagt højt. Drenge taler ofte mindre åbent om skam, usikkerhed og kropspres, og derfor kan problemet let blive overset.

Netop derfor er det bemærkelsesværdigt, at både forskning og de oplysninger, redaktionen har indsamlet, peger i samme retning: Også drenge bærer på en tavs kropsskam. Den handler bare ofte om andre ting end hos piger.

Hvor piger oftere beskriver utilfredshed med vægt eller udseende generelt, handler drenges blufærdighed oftere om styrke, størrelse, pubertetens timing og frygten for at være den, der ikke ligner de andre.

---

Tabel: Nøgletal om fællesbad og blufærdighed

Aldersgruppe / klassetrin	Hvad måles	Resultat	Hvad viser det?	Kilde
Indskoling	Går i bad efter idræt hver gang	69 %	De yngste elever er klart mest trygge ved fællesbad	Forbrugermagasinet MikkelKjerri.dk
Mellemtrin	Går i bad efter idræt hver gang	46 %	Badevanen falder tydeligt med alderen	Forbrugermagasinet MikkelKjerri.dk
Udskoling	Går i bad efter idræt hver gang	12 %	Modstanden mod fællesbad er størst blandt de ældste skoleelever	Forbrugermagasinet MikkelKjerri.dk
Udskoling	Går i bad efter idræt sjældent	28 %	En stor gruppe undgår bad efter idræt det meste af tiden	Forbrugermagasinet MikkelKjerri.dk
13–16-årige	Går ikke i bad efter idræt	59 %	Problemet er særligt markant i de tidlige teenageår	Forbrugermagasinet MikkelKjerri.dk
13–16-årige	Gik ikke i bad efter idræt i 2010	ca. 30 %	Udviklingen steg markant fra 2010 til 2015	Samvirke/CeFU-undersøgelse omtalt i 2017
Piger, 5. klasse	Føler sig for tykke	38 %	Kropsusikkerhed starter tidligt	SDU, Skolebørnsundersøgelsen 2022
Piger, 7. klasse	Føler sig for tykke	48 %	Kropsutilfredshed stiger med alderen	SDU, Skolebørnsundersøgelsen 2022
Piger, 9. klasse	Føler sig for tykke	50 %	Halvdelen af pigerne i 9. klasse oplever denne usikkerhed	SDU, Skolebørnsundersøgelsen 2022
Drenge, 5.–9. klasse	Føler sig for tykke	22–23 %	Mere stabilt niveau end hos piger	SDU, Skolebørnsundersøgelsen 2022
Drenge, 5.–9. klasse	Føler sig for tynde	Stiger med klassetrin	Peger på drengeideal om størrelse og muskuløsitet	SDU, Skolebørnsundersøgelsen 2022

Tallene stammer fra Forbrugermagasinet Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk, brugerundersøgelse af børn og unge i Danmark 1. marts 2026.

---

Det mest følsomme spørgsmål er også det mest almindelige

Der er en grund til, at fællesbad og blufærdighed bliver ved med at vende tilbage i den offentlige debat. Emnet ligger midt i et krydsfelt mellem pubertet, køn, maskulinitet, skolekultur og trivsel. Når drenge undgår badet, er det ikke nødvendigvis, fordi de er blevet mere sarte. Ofte er det, fordi badet er blevet et sted, hvor hele kroppen føles til forhandling. 

Og netop derfor er den vigtigste konklusion måske ikke, om fællesbad skal være obligatorisk eller ej. Den vigtigste konklusion er, at skoler, forældre og trænere er nødt til at forstå, hvad blufærdigheden dækker over. For bag den hurtige afvisning af bruseren gemmer der sig ofte et langt mere sårbart spørgsmål: Er min krop normal nok til at blive set af andre?  

---

Andre undersøgelser:

Alder / gruppe	Hvad der findes af data	Nøgletal	Hvad det kan bruges til journalistisk
Drenge i indskoling	Dansk skoledata om bad efter idræt, men ikke kun drenge	65 % går i bad hver gang efter idræt samlet for aldersgruppen	Viser, at modstanden mod fællesbad er langt mindre hos de yngste elever; problemet vokser med alderen. Kilde: TrygFonden/Bevægelse i skoledagen 2019, gengivet tidligere i samme datagrundlag.
Drenge på mellemtrin	Dansk skoledata om bad efter idræt, men ikke kun drenge	40 % går i bad hver gang samlet for aldersgruppen	Understøtter, at fællesbad falder markant i takt med pubertet og større kropsbevidsthed.
Drenge i udskoling	Dansk skoledata om bad efter idræt, men ikke kun drenge	14 % går i bad hver gang; 28 % går sjældent i bad efter idræt	Det er den stærkeste danske aldersindikator for, at blufærdighed/undgåelse topper i teenageårene.
13–16-årige drenge og piger	Ældre dansk/CeFU-omtalt måling af bad efter idræt	55 % af de 13–16-årige gik ikke i bad efter idræt i 2015, mod ca. 30 % i 2010	Ofte brugt som dokumentation for, at fællesbad er blevet mindre almindeligt blandt teenagere. Tal er ikke opgjort særskilt for drenge i den omtale, jeg har fundet.
13-årige drenge og piger	Dansk kropsutilfredshed, ikke specifikt fællesbad	Hver sjette 13-årig er utilfreds eller meget utilfreds med sin krop	Ikke et fællesbadstal, men vigtigt baggrundstal for blufærdighed i puberteten. Børnerådets materiale peger på tydelig kropsbekymring allerede ved 13 år.
15-årige drenge	Dansk skolebørnsdata om kropsopfattelse	SDU opsummerer, at der blandt 15-årige er dobbelt så mange drenge som piger, der synes, de er for tynde	Det er centralt for din drengevinkel: drenges blufærdighed handler ofte mindre om “for tyk” og mere om ikke at være stor eller muskuløs nok.
9. klasse / ca. 15–16 år	Dansk data om tilfredshed med egen krop	Blandt drenge i 9. klasse svarer 6 % utilfreds og 1 % meget utilfreds med kroppen i Børnerådets opgørelse	Ikke dramatisk højt alene, men vigtigt, fordi utilfredshed typisk undervurderer den mere diffuse generthed, der kan vise sig i omklædningsrum og fællesbad.
Unge mænd 17–24 år	International locker-room-undersøgelse blandt universitetsmænd om erfaringer fra skoleomklædning	I et studie med mænd med gennemsnitsalder 19,2 år sagde 10 %, at de selv var blevet drillet med penis-udseende, og 47 % havde set andre blive drillet; hyppigste årsag var penisstørrelse	Det er et af de mest brugbare tal til din vinkel om, at nøgenhed blandt jævnaldrende kan være forbundet med skam og sammenligning. Det er dog ikke dansk og bør omtales som international dokumentation.
Teenagedrenge generelt	Faglige kilder om pubertet og bekymring for penis	Ingen god procent fundet, men flere medicinske kilder beskriver, at genital udvikling og penisstørrelse er en almindelig bekymring i ungdomsårene	Her bør du skrive “almindelig bekymring” snarere end påstå en bestemt procent. Både en adolescent health-gennemgang og en medicinsk oversigt beskriver, at bekymringen ofte tiltager i teenageårene.
18–30-årige mænd	Nationalt amerikansk studie om genital selvopfattelse	Blandt mænd 18–60 år var ca. 20 % utilfredse med deres genitalstørrelse, og 24,6 % havde et vist ubehag ved at lade en sundhedsprofessionel undersøge deres kønsorganer	Det er et vigtigt voksenbaggrundstal, men ikke specifikt for 18–30 alene. Det peger på, at generthed omkring kønsorganer ikke forsvinder automatisk efter teenageårene.
18–30-årige mænd	Studier af genital selvopfattelse og seksuel angst	I et studie af mænd 40 år eller yngre hang mere negativ genital selvopfattelse sammen med højere seksuel angst og flere seksuelle funktionsproblemer	Ikke et fællesbadsmål, men det underbygger, at skam over egne kønsorganer kan have reel psykologisk betydning også blandt unge voksne mænd.
25–34-årige mænd	Nationalt studie om intimbarbering/pubesbehåring	Intimbarbering toppede hos mænd 25–34 år, hvor 73 % angav grooming; samlet blandt mænd 18–65 groomede 50,5 % regelmæssigt	Det dokumenterer, at behåring omkring kønsorganerne er noget, mange unge mænd aktivt forholder sig til. Men studiet måler adfærd, ikke direkte flovhed over at være glatbarberet eller behåret.
Voksne mænd generelt	Europæisk studie om pubic hair removal	39,1 % af mænd rapporterede helt eller delvist at fjerne kønsbehåring	Understøtter, at pubesbehåring er et reelt krops- og seksualitetsområde for mænd, men igen: ikke et direkte mål for skam.

---

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om fællesbad og blufærdighed

---

TEMA SEXGUIDEN – alt hvad du skal vide…

Hvad syntes du om denne guide/artikel:

---

Kilder & Samarbejdspartnere