Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder

Når nogen dør, bliver livet pludselig meget praktisk. Midt i sorgen står du med en telefon, en computer, en digital postkasse, 27 abonnementer og en Facebook-profil, der stadig popper op som “Foreslåede venner”.

Det er den digitale arv.

Og den er mere bøvlet, end de fleste tror – fordi reglerne er spredt ud over myndigheder, platforme og leverandører, og fordi du som efterladt kan komme til at gøre noget, der faktisk kan være ulovligt, hvis du “bare lige logger ind” uden den rigtige dokumentation. Straffeloven rammer uberettiget adgang til andres datasystemer (hacking) – også når intentionen er god. 

I denne guide får du en konkret plan, så du kan:

• få adgang til relevante dokumenter (lovligt),
• stoppe abonnementer og undgå regninger,
• sikre billeder og filer,
• lukke eller mindesikre profiler,
• og beskytte boet mod svindel.

---

Fakta: Hvad er digital arv – og hvorfor er den vigtig?

Digital arv er alt det, den afdøde efterlader online og på enheder:

• digital post (fx e-Boks/Digital Post),
• mailkonti og cloud (Google Drive, iCloud, OneDrive),
• sociale medier (Facebook, Instagram, LinkedIn, X),
• abonnementer (streaming, aviser, apps),
• netbankrelaterede spor (kvitteringer, handelskonti),
• billeder, noter, beskeder – hele den digitale “skuffe”.

Problemet er, at mange slet ikke har taget stilling. En IDA-undersøgelse peger på, at kun omkring hver tiende har lagt en plan for, hvad der skal ske med deres data efter døden. 

Så efterladte må gætte sig frem. Og det er præcis her, konflikter, fejl og digitale rod-sager opstår.

---

Guide: Trin-for-trin – sådan håndterer du digital arv som efterladt

Trin 1: Start med det vigtigste – dokumentation og rolle

Før du gør noget som helst:

1. Få styr på, hvem der juridisk må handle. Ved privat skifte udsteder skifteretten en skifteretsattest, som giver ret til at råde over boets værdier og fx bankkonti. 
2. Skaff en personattest/dødsattest-oplysninger, hvis du bliver bedt om dokumentation hos platforme og leverandører. Borger.dk beskriver personattesten som erstatning for den gamle “døds- og begravelsesattest”. 

Vigtigt: Det kan være fristende at gætte passwords og logge ind “for at hjælpe”. Lad være. Uberettiget adgang kan være strafbart. 

---

Trin 2: Digital Post og e-Boks – sådan får du adgang på den rigtige måde

Når en borger dør, bliver Digital Post spærret, og adgange lukkes. Samtidig gemmes den offentlige Digital Post i en periode (Borger.dk angiver 5 år). 

Sådan gør du med e-Boks (privat og offentligt indhold)

e-Boks beskriver selv, at adgangen slettes ved dødsfald, og at pårørende kan få adgang ved at udfylde en formular og sende skifteretsattest. 

Praktisk råd:

Gå efter de dokumenter, der typisk betyder noget i et dødsbo:

• forsikringer,
• pensionsinfo,
• bank/kvitteringer,
• skøde/lejekontrakt,
• abonnementer/medlemskaber,
• eventuelle gældsbreve.

Du behøver ikke “læse alt”. Du behøver bare finde det, der har betydning.

---

Trin 3: Lav en lynhurtig “digital inventarliste”

Det her trin redder dig fra kaos senere.

Lav en liste med:

• telefon (iPhone/Android), computer, tablet,
• mailadresser,
• sociale medier,
• abonnementer og medlemskaber,
• cloudtjenester (Google, Apple iCloud, Microsoft),
• butikker/markedspladser (DBA, Marketplace),
• betalingsspor (MobilePay-kvitteringer, Apple Pay/Google Pay).

Tip fra virkeligheden: Kig i mailindbakken efter ord som “kvittering”, “abonnement”, “receipt”, “invoice”, “betaling”, “fornyelse”.

---

Trin 4: Stop pengelæk – abonnementer og medlemskaber

Bankkonti bliver typisk håndteret i skifteprocessen, men abonnementer kan stadig lave støj.

Du kan ofte identificere dem via:

• mails (betalinger, fornyelser),
• App Store/Google Play abonnementsoverblik,
• kontoudtog (når boet giver adgang via banken).

Husk: Nogle tjenester stopper automatisk, når betalinger ikke går igennem. Andre bliver ved med at forsøge og sender rykkere. Jo hurtigere du får overblikket, jo færre konflikter.

---

Trin 5: Sociale medier – mindekonto, sletning eller lukning

Facebook: mindekonto eller sletning

Facebook har en officiel proces, hvor du kan anmode om at omdanne til mindekonto eller fjerne kontoen. 

Facebook kan også automatisk mindesikre en konto, når de får gyldig besked. 

Mit råd:

• Mindekonto kan give ro for familien.
• Sletning kan give privatliv og afslutning. Der er ikke ét rigtigt valg. Men vælg bevidst – og dokumentér gerne beslutningen i familien.

LinkedIn: memorialize eller luk

LinkedIn gør det muligt at memorialize eller lukke en afdøds konto afhængigt af, om du er autoriseret og kan fremsende dokumentation. 

X (tidl. Twitter)

X har også procedurer for håndtering af afdøde brugere (typisk lukning/anmodning via dokumentation). 

---

Trin 6: Google-konto – pas på “inaktive konti” (og få fat i billederne i tide)

Google har en Inactive Google Account Policy: Hvis en Google-konto er inaktiv i mindst 2 år, forbeholder Google sig retten til at slette kontoen og indholdet. 

Google har også “Inactive Account Manager”, hvor man kan opsætte en plan for data. 

Som efterladt:

Du kan ikke regne med, at “det ligger nok bare i skyen for evigt”. Hvis billeder, dokumenter eller vigtige mails ligger i Google-tjenester, er tid en faktor.

---

Trin 7: Apple iCloud og iPhone – Digital Legacy kan være nøglen

Apple har et system med Legacy Contact (Digital Legacy). Her kan en udpeget kontakt få adgang efter dødsfald, hvis de har den nødvendige adgangsnøgle og dokumentation. 

Vigtig pointe: Hvis der ikke er sat Legacy Contact op, bliver processen ofte tungere. Derfor er det også et stærkt “før-du-dør”-råd til læserne: få det sat op i god tid.

---

Trin 8: MitID og sikkerhedsspor – tjek for misbrug

Hvis der er mistanke om svindel eller misbrug af identitet, skal du reagere hurtigt.

MitID har en aktivitets-/hændelseslog (“Mine aktiviteter”), som kan hjælpe med at se, hvad MitID er brugt til. 

Og hvis der er svindelmistanke, kan Cyberhotline hjælpe og vejlede (telefon 33 37 00 37 fremgår af sikkerdigital.dk). 

---

Trin 9: Gem det vigtige – og luk resten ned

Den bedste tommelfingerregel, jeg har set fungere i praksis:

1. Red det, der har værdi (billeder, dokumenter, juridisk relevant materiale).
2. Luk det, der skaber risiko (konti, der kan misbruges, gamle profiler, betalingsspor).
3. Efterlad et spor af beslutningen (en kort notits til familien: “vi har valgt mindekonto” / “vi har valgt sletning”).

---

Hyppige fejl og misforståelser

“Jeg må godt logge ind – jeg er jo nær familie”

Nej. Uden rette fuldmagt/dokumentation kan det være uberettiget adgang. Straffeloven er ret klar på princippet. 

“Digital post forsvinder bare”

Nej. Digital Post håndteres efter regler, og adgang spærres ved dødsfald. Den offentlige post opbevares i en periode. 

“Skyen er evig”

Nej. Google kan slette inaktive konti efter 2 år. 

“Det er lige meget med sociale medier”

For mange efterladte er det ikke lige meget. En “spøgelsesprofil” kan være en daglig påmindelse – eller et sted, hvor svindlere kan udgive sig for at være afdøde.

---

Konklusion og sådan kommer du i gang

Digital arv er en af de opgaver, der føles lille – lige indtil den vælter dig.

Start i den rigtige rækkefølge:

• dokumentation → adgang → overblik → red det vigtige → luk resten.

Og hvis du læser med som “den, der en dag dør”: Gør dine efterladte en tjeneste. Lav en enkel plan og fortæl, hvad du ønsker. IDA’s tal viser, at de færreste gør det. 

---

FAQ: De mest søgte spørgsmål om digital arv og dødsfald

1) Hvad er digital arv?

Digital arv er den afdødes digitale liv: konti, billeder, mail, abonnementer, digitale dokumenter og profiler på sociale medier.

2) Må jeg som pårørende logge ind på afdødes mail og Facebook?

Ikke “bare sådan”. Uberettiget adgang kan være strafbart (hacking). Brug officielle procedurer og dokumentation. 

3) Hvordan får jeg adgang til afdødes e-Boks?

e-Boks oplyser, at adgang kan etableres via formular og ved at fremsende skifteretsattest. 

4) Hvad sker der med Digital Post ved dødsfald?

Adgangen spærres, og myndigheder kan ikke længere sende Digital Post til afdøde. Borger.dk beskriver også opbevaringstid for den offentlige post. 

5) Kan jeg få en afdøds Facebook lavet til mindekonto?

Ja. Facebook har en proces for mindekonto eller fjernelse, typisk med dokumentation. 

6) Hvordan lukker jeg en LinkedIn-konto efter dødsfald?

LinkedIn giver mulighed for memorialization eller lukning afhængigt af din autorisation og dokumentation. 

7) Kan Google slette en afdøds konto automatisk?

Google kan slette en konto og indhold, hvis kontoen er inaktiv i mindst 2 år (politikken er offentlig). 

8) Hvordan får man adgang til en afdøds iCloud-billeder?

Apple beskriver proceduren for at anmode om adgang eller sletning af en afdøds Apple-konto. Digital Legacy/Legacy Contact kan være afgørende. 

9) Hvad gør jeg ved mistanke om identitetstyveri efter dødsfald?

Reagér hurtigt, kontakt relevante instanser, og få vejledning. Cyberhotline er et centralt sted at starte ved digital svindel. 

10) Hvad er det vigtigste, jeg skal gøre som efterladt?

Skaff dokumentation (skifteretsattest), få lovlig adgang til relevante postkasser, gem vigtige filer, luk risikokonti og vær opmærksom på svindel.

---

Kilder & Samarbejdspartnere: Politi.dk; Forbrugerrådet TÆNK; Styrelsen for samfundssikkerhed; Borger.dk; MitID; Dansk Erhverv; D-mærket; Dansk Industri; SikkerDigital.dk; EU og Forsvaret Efterretningstjeneste

Se mere i vores tema: Online Sikkerhed / Digitalt Selvforsvar

---

Del gerne – og hjælp andre i samme situation

Hvis du har stået med digital arv i familien, så skriv gerne i kommentarsporet, hvad der overraskede dig mest: e-Boks, billederne, abonnementerne – eller de sociale medier. Del også artiklen med en, der burde få lavet en plan. Det er den kedelige samtale, der kan spare de efterladte for virkelig meget bøvl.