Den Ultimative Guide i Farvernes betydning og symbolik

Den Ultimative Guide i Farvernes betydning og symbolik

Kilder: Lex.dk; JMeyer.dk; FarveSymbolik.dk; IndiDansk.dk og FilmCentralen.dk

Hvad betyder farverne i Grafisk- & Visuel Identitet

Af: Mikki Dahl, Art Director, Gnist Branding

Hvad er farver i visuel identitet?

Virksomhedens visuelle identitet indeholder overordnet syv dele; symbol, logo, farver, typografi, grafiske elementer, ikoner og billedstil/illustrationer. Farverne er den tredje del, og kan sammenlignes med en persons tøj, da farverne kommunikerer en masse omkring virksomhedens personlighed.

Farver er følelser, hvilket betyder at virksomhedens valg af branding farver i høj grad påvirker, hvordan virksomheden bliver opfattet af målgruppen. Selvom farver har en betydning i sig selv, er det i højere grad kombinationen af farver i virksomhedens farvepalette (mere om det senere), der sammen med resten af den visuelle identitet repræsenterer virksomhedens sjæl.

Brug af farver i Visuel Identitet

Valget af farver i visuel identitet er et spørgsmål om at begrænse sig til et fåtal af farver i virksomhedens branding. Langt de fleste virksomheder bruger for mange farver, og ville få mere ud af at holde sig til 3-5 farver (eksklusiv hvid, sort og gråtoner), for at øge genkendeligheden.

Gæt en bank

Udover virksomhedens egne ønsker for kommunikation af brandets værdier gennem farver, bliver virksomheden også påvirket af branchen, den befinder sig i. Nedenfor er de tre mest brugte farver, i fire forskellige bankers visuelle identiteter. Kan du gætte bankerne?

Banker branding

Svaret er henholdsvis Danske Bank, Jyske Bank, Arbejdernes Landsbank og Nordea, som jeg med vilje har valgt, da de illustrerer en af de store udfordringer med farver. Udfordringen er at mange brancher har en dominerende farve, f.eks. den troværdige blå i bankverdenen, hvilket gør at kunden praktisk talt ikke kan kende forskel på Danske Bank og Nordea. Det var faktisk svært at finde ikke-blå banker, da også Nykredit, Sydbank og Alm. Brand er blå.

Farvebetydning

Banker er som sagt rigtig glade for den troværdige betydning af farven blå. Nedenfor er en kort oversigt over farvebetydning af otte populære farver, men sandheden er at mange farver har modstridende betydning; f.eks. kan rød både være positiv kærlighed og negativ fare. Netop derfor er det kombinationen af farverne, der afgør hvad de kommunikerer, ligesom mængden af hver enkelt farve i en farvepalette spiller ind.

Farvebetydning

Farvecirkel

Farvecirklen nedenfor viser tolv farver opdelt i de tre kategorier primære, sekundære og tertiære. De primære farver (gul, blå og rød) bliver til de sekundære farver (orange, lilla og grøn) når de blandes – ligesom i børnehaven. Tertiære farver er yderligere blanding af primære og sekundære farver. Udover opdelingen i primære, sekundære og tertiære farver taler man ofte om kolde (f.eks. blå) og varme (f.eks. rød) farver i farveteori.

Farvecirkel

Farvekombinationer

Farvecirklen er vigtig at kende når man arbejder med farver i visuel identitet, da den er et godt værktøj til at skabe farvekombinationer som fungerer. Tre populære farvekombinationer er komplimentær farveharmoni, analog farveharmoni og triadisk farveharmoni.

Farveharmoni

Farvepalette

Farvepaletten er en samling af virksomhedens branding farver i en visuel identitet. Generelt kan man sige at hvid, sort og gråtoner ikke tæller med i farvepaletten, så lad os fokusere på den resterende del af farvepaletten. En visuel identitet indeholder som minimum tre farver; den dominerende, den supplerende og den sparsomme farve – men kan i mange tilfælde indeholde forskellige variationer af den samme farve, eller flere farver (se nedenfor).

Farver i Visuel Identitet med farvepalette

Nedenfor ses sprog-appen Duolingos visuelle identitet. Den dominerende grønne farve er den mest benyttede farve, og bruges i langt de fleste tilfælde. Derudover benyttes rød, gul, lilla og blå som supplerende farver i mindre mængder. Sidst bruges orange som den sparsomme farve på elementer, der skal have særlig opmærksomhed.

Farver i Visuel Identitet - Duolingo eksempel

3 ting du kan gøre i dag

  • Vær opmærksom på farvernes betydning, men ligeså meget i kombination med andre farver
  • Vælg farvekombinationer, der fungerer ud fra farveteori
  • Opbyg din farvepalette, f.eks. med 60% primær farve, 30% sekundær farve og 10% sparsom farve

DOWNLOAD Gnist Branding begynderguide for iværksættere


Farvernes Betydning – Lær om farver og farvesymbolik

Af: Jakob Olsen, FarvernesBetydning.dk

Farver spiller en utrolig vigtig rolle i vores liv, om vi indser det eller ej. De har evnen til at påvirke vores følelser og humør på en måde, som kun få andre medier kan. Denne side beskriver farvernes betydning for os som mennesker, hvad de betyder for vores følelser, samt hvordan farvers betydning igennem reklamer kan anvendes til at påvirke vores syn på et produkt. Du vil blive overrasket over, hvor stor indflydelse farver har.

Føler du dig angst i et gult rum? Gør den blå farve dig rolig og afslappet? Kunstnere og indretningsarkitekter har længe forstået, hvordan farver dramatisk kan påvirke stemninger og følelser. Farver er et stærkt kommunikationsværktøj og kan anvendes til at signalere handling, påvirke humør og forårsage fysiologiske reaktioner. Visse farver kan endda hæve blodtrykket, øge stofskiftet og overanstrenge øjnene.

Farvernes betydning for dig

Selvfølgelig kan dine egne følelser omkring farver også være dybt personlige. Farvernes betydning kan have noget at gøre med din fortid, dine erfaringer eller din kultur. For eksempel, mens den hvide farve bliver brugt i mange vestlige lande til at repræsentere renhed og uskyld, ses den som et symbol på sorg i mange østeuropæiske lande.

Hvor omfattende er farvers betydning og hvorfor spiller de så stor en rolle i vores liv? Hvilke konsekvenser kan de have på vores krop og sind? Læs videre for at udforske farvernes betydning, hvordan de bruges, om de virkninger de kan have og om noget af den nyeste forskning i farvepsykologi.

En forsmag på de enkelte farvers betydning

Farven rød
Spænding, energi, lidenskab, begær, hastighed, styrke, kraft, varme, kærlighed, aggression, fare, brand, blod, krig, vold, intensitet, fest, held, stop eller fare, jul og Valentinsdag.
Læs mere

Farven gul
Glæde, lykke, optimisme, idealisme, fantasi, håb, sol, sommer, guld, filosofi, uærlighed, fejhed, forræderi, jalousi, bedrag, sygdom, fare og advarsel.
Læs mere

Farven grøn
Natur, miljø, sundhed, held og lykke, fornyelse, ungdom, livskraft, forår, generøsitet, frugtbarhed, jalousi, uerfarenhed, misundelse, ulykke, start signal og jul.
Læs mere

Farven blå
Fred, ro, stabilitet, harmoni, sammenhold, tillid, sandhed, selvsikkerhed, konservatisme, sikkerhed, renlighed, orden, loyalitet, himmel, vand, kulde, teknologi, depression, udødelighed, maskulinitet og beskyttelse.
Læs mere

Farven lilla
Royalitet, adelighed, spiritualitet, ceremoni, mystik, transformation, visdom og oplysning.
Læs mere

Farven orange
Energi, balance, varme, begejstring, vitalitet, ekspansion, flamboyant, efterår og Halloween.
Læs mere

Farven grå
Sikkerhed, pålidelighed, intelligens, melankoli, beskedenhed, værdighed, modenhed, soliditet, funktionalitet, alderdom og sorg.
Læs mere

Farven brun
Jorden, ildsted, hjem, udendørs, pålidelighed, komfort, udholdenhed, stabilitet, enkelhed, komfort, træer, natur og efterår.
Læs mere

Farven hvid
Ærbødighed, jomfruelighed, intethed, renlighed, ro, ydmyghed, præcision, uskyld, ungdom, fødsel, vinter, sne, godhed, ægteskab, kold, klinisk og sterilitet.
Læs mere

Farven sort
Kraft, sofistikeret, formalitet, elegance, rigdom, mystik, frygt, ondskab, anonymitet, ulykke, dybde, stil, trist, anger, vrede, underjordisk, teknisk, sorg og død.
Læs mere

Colors, like features, follow the changes of the emotions – Pablo Picasso


Farvesymbolik i Film & TV

Den Ultimative Infografik om farvernes betydning og Symbolik.
Den Ultimative Infografik om farvernes betydning og Symbolik. (Infografik: FarvernesBetydning.dk)

Farver kan have symbolsk betydning. Det betyder, at vi forbinder bestemte følelser og egenskaber med bestemte farver.

Farvers symbolik er kulturbestemt. Vi er med andre ord opdraget til at forbinde farver med noget bestemt, fx rød med kærlighed. I Europa har nogle farver en anden symbolsk betydning end i fx Asien. Gul står i den vestlige kultur for falskhed, mens gul i Asien står for sundhed og kraft.

Her er en oversigt over udvalgte farvers symbolske betydning i den vestlige kultur. De har flere forskellige modsatrettede betydninger.

FarveSymbolsk betydningModsatrettet betydning
HvidRenhed, uskyld, kyskhed, fornuftDød
GulVarme, munterhedFalskhed, had
GrønHåb, ungdomUmodenhed, kølighed
SortStyrke, autoritetDød, sorg, melankoli
BlåTillid, ro, harmoniMelankoli, depression
RødKærlighed, lidenskabFare, raseri

Filminstruktøren kan spille på den farvesymbolik, som er almindelig kendt. Instruktøren kan fx give den forelskede hovedperson rødt tøj på eller at lade en sort fugl varsle død som i kortfilmen ‘Seven Minutes in the Warsaw Ghetto‘ (eksempel 1). Her ser vi allerede i filmens første indstilling et nærbillede af den sorte fugl, som er med i en række scener i filmen.

Framegrab fra ‘Seven Minutes in the Warsaw Ghetto’ Eksempel 1
Sort som symbol for død
 

Filminstruktøren kan også vælge at bruge en bestemt farve flere gange i en film, fx knyttet til en bestemt person eller hændelse. På den måde kan der skabes en særlig farvesymbolik, som kun eksisterer i lige netop den film. Det ser vi i kortfilmen ‘En Tier‘ (eksempel 2), hvor hovedpersonen Homer tager gule blomster med til en sød pige i en gul trøje, men stikker sig på en gul stålbørste og opgiver at invitere hende ud. Gul bliver et symbol på Homers uforløste følelser over for pigen.

Framegrab fra ‘En tier’ Eksempel 2
Gul som symbol for uforløste følelser
 

Læs mere om farver på film og se eksempler her:

Farver
Farvet lys
Motivets farver
Varme og kolde farver
Sort-hvid film og farvefilm
Colorgrading


Lær om farver og farvernes betydning

VIDSTE DU?
Mænd og Kvinder kan lide forskellige farver. Så få svaret på hvilke farver Piger/Kvinder og Drenge/Mænd bedst kan lide i denne Ultimative Farvebetydnings Guide med forklaringer på symbolik etc.
VIDSTE DU?
Mænd og Kvinder kan lide forskellige farver. Så få svaret på hvilke farver Piger/Kvinder og Drenge/Mænd bedst kan lide i denne Ultimative Farvebetydnings Guide med forklaringer på symbolik etc.

Farver er et omfattende emne. Hvis du vil vide hvad farver er og hvordan de påvirker os i hverdagen, så vil jeg anbefale dig at se nedenstående infografik.


Den Ultimative Guide i Farvernes betydning og symbolik © 2026/2027 by Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk is licensed under CC BY-NC-ND 4.0

HashTags & Forhandler:



Abonner på nyheder fra Mikkel Kjerri • MikkelKjerri.dk

Få VIP/Premium Guides og Content direkte i din Indbakke…


Kommentar/debattere

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Meddelelse om ophavsret

⚠️ Copyright-beskyttet materiale!

Det er ikke tilladt at kopiere, gemme eller gengive tekst, billeder eller andet indhold fra MikkelKjerri.dk.

Kopiering, scraping eller anden uautoriseret brug er ulovlig og vil blive betragtet som brud på ophavsretten.

Funktionen “Kopier” og højreklik er deaktiveret for at beskytte indholdet.

Alle rettigheder forbeholdes - © made4media ApS, CVR 45324532