Kunstig intelligens er ikke længere kun noget, tech-folk taler om på konferencer eller i powerpoints. For journalister og redaktionelle medarbejdere er AI allerede blevet et reelt arbejdsredskab. Ikke som erstatning for den kritiske sans, kildekontrollen eller de journalistiske grunddyder. Men som en effektiv sparringspartner, der kan hjælpe med research, struktur, ideudvikling, transskribering, overblik, opsummeringer og produktion af mere indhold på kortere tid.

Af: Mikkel Kjerri, Journalist & Forbrugeranmelder

Det er især relevant for små redaktioner med 1-2 medarbejdere og mellemstore medier med 5-10 ansatte. Her er ressourcerne ofte pressede. Der skal skrives nyheder, opdateres hjemmesider, laves nyhedsbreve, produceres video, klippes lyd, postes på sociale medier og holdes øje med konkurrenter og udviklinger i branchen. I den virkelighed kan AI være forskellen på at drukne i opgaver eller få skabt luft til mere journalistik.

ChatGPT markedsføres i dag som et værktøj, der kan skrive, brainstorme, redigere og opsummere, mens Google fremhæver, at Gemini er integreret i blandt andet Docs, Gmail, Meet og andre Workspace-værktøjer. Google beskriver samtidig NotebookLM som et værktøj, der kan arbejde på baggrund af brugerens egne kilder, og som blandt andet kan generere en “Audio Overview” i studiepanelet. Pinpoint er udviklet specifikt til journalister og bruges til at søge i store dokumentmængder, transskribere lyd og video samt analysere arkiver. Descript tilbyder tekstbaseret redigering af lyd og video, transskribering, fjernelse af fyldord og hurtigere podcast- og videoproduktion. 

Brug kunstig intelligens på redaktionerne – men brug den rigtigt

Det største fejltrin er at tro, at AI kan lave journalistik alene. Det kan den ikke. Den kan hjælpe med tempo, struktur og overblik. Men den kan ikke stå på mål for indholdet. Det gælder især, når man arbejder med nyheder, interviews, citater, lokalhistorier, personomtale og følsomme oplysninger.

Google gør selv opmærksom på, at NotebookLMs lydopsummeringer ikke er udtømmende eller objektive, men afspejler de kilder, man lægger ind. Det er en vigtig påmindelse til enhver redaktion: AI er kun så god som det materiale, den får, og den instruktion, du giver den. OpenAI understreger tilsvarende, at gode resultater kræver klare og specifikke prompts og ofte en iterativ proces, hvor man forbedrer sin instruktion undervejs. 

Derfor bør redaktioner betragte AI som en redaktionel assistent. Ikke som reporter, ikke som redaktør og slet ikke som ansvarshavende.

Her giver AI mest værdi i redaktionelt arbejde

For små redaktioner er gevinsten størst dér, hvor arbejdet er tidskrævende, gentagende eller kræver hurtigt overblik.

1. Hurtig research og opsummering

Har du en rapport på 80 sider, et kommunalt budget, et høringssvar eller en lang pressemeddelelse, kan AI hjælpe med første gennemlæsning. ChatGPT og Gemini er velegnede til at opsummere tekst, trække hovedpointer ud og foreslå vinkler. Gemini er desuden integreret i Googles arbejdsværktøjer, mens ChatGPT bruges bredt til skrivning, opsummering og idéudvikling. 

Det betyder ikke, at opsummeringen er færdig journalistik. Men du sparer tid på at finde ind til sagens kerne.

2. Overblik i store dokumentmængder

Hvis du arbejder med aktindsigter, bilag, politiske dokumenter eller historiske arkiver, er Pinpoint særligt interessant. Google beskriver selv Pinpoint som et researchværktøj for journalister, der kan bruges til undersøgende historier, breaking-analyse, transskribering af lyd og video, faktatjek og søgning i arkiver. 

For en mindre redaktion kan det være guld værd. I stedet for manuelt at bladre hundredevis af sider igennem kan du bruge værktøjet til at finde navne, mønstre, temaer og nøglecitater hurtigere.

3. Interviewforberedelse og vinkling

AI er god til at være modspiller før interviewet. Den kan hjælpe med at identificere svage punkter, manglende dokumentation, oplagte opfølgende spørgsmål og mulige modargumenter.

Det er især nyttigt, når du som journalist skal dække stofområder, du ikke sidder med hver dag: klima, teknologi, økonomi, kommunalpolitik eller sundhed.

4. Transskribering og bearbejdning af lyd

Descript er interessant for redaktioner, der arbejder med podcast, video eller interviews. Selskabet fremhæver selv, at man kan transskribere lyd og video, redigere som i et dokument, tilføje undertekster og forbedre lyd. Det gør værktøjet oplagt til små redaktioner, hvor én medarbejder ofte både interviewer, klipper og publicerer. 

5. Intern videndeling

NotebookLM kan være stærkt som intern redaktionsmakker. Hvis du uploader rapporter, mødereferater, baggrundsdokumenter, strategier eller tidligere artikler, kan værktøjet hjælpe med at besvare spørgsmål direkte på baggrund af dine egne kilder. Google oplyser også, at Audio Overview kan genereres fra studiepanelet, så materialet bliver til en samtale mellem to AI-værter. 

For en chefredaktør eller redaktionsleder betyder det, at nye medarbejdere hurtigere kan sættes ind i et stofområde.

De bedste AI-værktøjer for journalister lige nu

ChatGPT

God til idéudvikling, omskrivning, dispositioner, opsummering, interviewspørgsmål, rubrikforslag og struktur. OpenAI fremhæver selv skrivning, brainstorming og opsummering som centrale anvendelser. 

Gemini

God til redaktioner, der allerede arbejder tungt i Google Docs, Gmail, Meet og Drive. Google fremhæver, at Gemini-funktioner er tilgængelige i Workspace, herunder Docs og andre samarbejdsværktøjer. 

NotebookLM

Stærk til kildebaseret arbejde, intern briefing, læring og hurtig fordybelse i egne dokumenter. Audio Overview gør det lettere at få stof på lydform, men Google understreger samtidig, at output ikke er objektivt eller fuldstændigt. 

Google Pinpoint

Særligt relevant for undersøgende journalistik, dokumentresearch, transskribering og analyse af store arkiver. Det er et af de mest oplagte specialværktøjer til mediebranchen. 

Descript

Velegnet til podcasts, videointerviews, tekstbaseret klipning og hurtig efterproduktion. Godt valg til mindre redaktioner med begrænsede tekniske ressourcer. 

Sådan skriver du prompts, der faktisk virker

Mange bliver skuffede over AI, fordi de skriver for løse eller uklare prompts. “Skriv en artikel om AI” giver næsten altid et middelmådigt svar. OpenAI anbefaler klare og specifikke instruktioner, mens Googles promptguider fremhæver blandt andet kontekst, rolle, outputformat og iteration som nøgleelementer i gode prompts. 

Den enkle tommelfingerregel er:

God prompt = rolle + opgave + målgruppe + format + tone + begrænsninger + kildemæssige krav

Konkrete prompts til journalister og redaktionelle medarbejdere

Prompt 1: Få overblik over en rapport

“Du er redaktionel researcher på et dansk nyhedsmedie. Læs teksten nedenfor og lav: 1) en kort opsummering på maks. 10 linjer, 2) de 5 vigtigste nyhedspointer, 3) 3 mulige kritiske vinkler, 4) forslag til 5 opfølgende spørgsmål til kilden. Brug et nøgternt journalistisk sprog. Hvis noget er uklart i teksten, så marker det tydeligt.”

Prompt 2: Interviewforberedelse

“Du er undersøgende journalist. Jeg skal interviewe borgmesteren om besparelser på skoleområdet. På baggrund af dette materiale skal du lave 12 skarpe interviewspørgsmål fordelt på: fakta, ansvar, konsekvenser og opfølgning. Spørgsmålene skal være korte, præcise og svære at glide af på.”

Prompt 3: Omskrivning til nyhedsartikel

“Du er nyhedsredaktør på et dansk lokalmedie. Omskriv denne tekst til en stram nyhedsartikel på 2.500-3.000 tegn. Bevar kun dokumenterbare oplysninger. Fjern reklamesprog. Skriv rubrik, underrubrik og manchet. Marker til sidst, hvilke oplysninger der kræver ekstra faktatjek før publicering.”

Prompt 4: Social media-udgave af historie

“Lav 3 versioner af denne historie til sociale medier: 1) Facebook-opslag, 2) LinkedIn-opslag til mediebranchen, 3) kort teaser til Instagram-story. Tonen skal være journalistisk og troværdig. Ingen clickbait, men høj klikinteresse.”

Prompt 5: Brug NotebookLM strategisk

“På baggrund af de uploadede kilder: Lav en briefing til redaktionsmøde. Den skal indeholde hovedpointer, modsætninger mellem kilderne, potentielle historier, ubesvarede spørgsmål og forslag til næste researchskridt.”

Prompt 6: Kommunalvalg med Gemini

“Du er politisk reporter på et regionalt medie. Hjælp mig med at forberede dækningen af et kommunalvalg. Lav en arbejdsplan for de næste 14 dage med fokus på kandidater, valgløfter, økonomi, lokale konflikter og de 10 vigtigste spørgsmål til vælgerne.”

Prompt 7: Podcastproduktion med Descript eller NotebookLM

“Lav et udkast til manuskript til en podcast på 12 minutter om AI i redaktionelt arbejde. Målgruppen er journalister på små redaktioner. Inkludér intro, tre hovedpointer, konkret case, kritiske forbehold og afslutning.”

Brug kunstig intelligens på redaktionerne – konkrete arbejdsgange

Den lille redaktion med 1-2 medarbejdere

Her handler det om at frigive tid.

Et realistisk AI-flow kan være:

1. Brug ChatGPT eller Gemini til at opsummere baggrundsmateriale.
2. Brug AI til at foreslå vinkler og spørgsmål.
3. Lav interviewet selv.
4. Brug Descript til transskribering og klip.
5. Brug AI til at lave teasertekst, nyhedsbrevstekst og SoMe-versioner.
6. Faktatjek og redigér manuelt før publicering.

Det er ikke bare hurtigere. Det giver også mere konsekvent output på tværs af platforme.

Det mellemstore medie med 5-10 ansatte

Her kan AI bruges mere systematisk.

Et godt setup kan være:

• Reporter bruger AI til research og interviewforberedelse
• Redaktør bruger AI til rubrik- og vinkeltest
• SoMe-medarbejder bruger AI til kanaltilpassede opslag
• Podcast- eller videofolk bruger Descript til produktion
• Undersøgende team bruger Pinpoint til dokumentarbejde
• Internt vidensarbejde samles i NotebookLM

Det vigtige er at lave klare interne regler: Hvad må AI bruges til? Hvilke oplysninger skal altid verificeres manuelt? Hvornår må citater aldrig genereres? Hvordan håndterer I fortrolige dokumenter?

De typiske fejl, redaktioner begår med AI

Den første fejl er at bruge AI uden redaktionel metode. Så bliver outputtet tilfældigt.

Den anden fejl er at indsætte følsomt materiale uden at have styr på sikkerhed, databehandling og interne retningslinjer.

Den tredje fejl er at publicere AI-bearbejdet tekst uden grundig faktakontrol.

Den fjerde fejl er at tro, at alle prompts virker universelt. Det gør de ikke. Gode prompts skal tilpasses historie, målgruppe og medieformat. Både OpenAI og Google anbefaler netop iteration og tydelige instruktioner som en fast del af promptarbejdet. 

Konklusion: AI for journalister er allerede blevet et konkurrenceparameter

Der er ikke længere meget futuristisk over AI i mediebranchen. Værktøjerne findes. De bruges allerede. Og de er især relevante for små og mellemstore redaktioner, der skal levere meget med få hænder.

Den redaktion, der lærer at bruge kunstig intelligens klogt, får ikke bare hurtigere arbejdsgange. Den får også bedre struktur, stærkere intern videndeling og mere tid til det, som publikum faktisk betaler med deres opmærksomhed for: original journalistik, kritiske spørgsmål og historier med menneskelig tyngde.

Det er ikke AI, der vinder. Det er redaktioner, der lærer at bruge AI uden at miste deres journalistiske rygrad.

Lyt til podcasten: ‘AI for journalister’

---

FAQ: AI & Kunstig Intelligens for journalister og redaktionelle medarbejdere